Veni, vidi, vici! Og dog ...
I månederne (slut) januar - marts 2011 rejser Apo rundt i Italien for at følge Lazio. For hver kamp, der bliver spillet, vil der komme et referat fra tribunen eksklusivt til sslazio.dk! Ottende kamp: Cagliari-Lazio. Disse 'live-referater' er samtidig en opfording til andre at gøre det samme når de har været til en Lazio kamp.
Dato: 27/02/11 kl. 15:00 Sted: Stadio Sant'Elia Kamp: Cagliari-Lazio
I modsætning til mine andre udebanekampe tog jeg ikke tid til at se Cagliari og området, som jeg gjorde i Bologna, Milan og Brescia kampene. Jeg var i byen i mere eller mindre 24 timer, og derfor ville overskriften havde været perfekt med en Veni, Vidi, Vici (Vi kom, vi så, vi sejrede). Sådan gik det jo bare desværre ikke, omend jeg vil mene at Lazio fansene var klart Cagliaris overlegne, så en mindre sejr kan der godt skrives hjem om. Jeg ankom til Cagliari 10.30 søndag morgen fra Rom med fly. Der var dejligt mange Laziali på flyveren, så jeg følte at jeg var i godt selskab. Men med det samme vi kom ud af flyet og ind i lufthavnen, var politiet mødt talstærkt op. Det tog ikke lang tid for mig at regne ud at der var for at fragte fansene med 'Tessera del Tifoso' til stadion. Som en flok forbrydere i mine øjne. Føj. Jeg spillede på midt turist udtryk, da de troede jeg også skulle til kampen. De troede på mig og lod mig gå.
Byen er både dyr at rejse til og dyr at finde et sted at sove i, så det var sådan jeg valgte at gøre det på. Jeg havde på forhånd set, hvordan jeg kom hen til mit hotel, og derfra regnede jeg da selvfølgelig med at dem på hotellet vidste, hvordan jeg kom til Stadio Sant'Elia, da hotellet lå forholdsvis tæt på den. Jeg ankom da også tidligt til hotellet, og havde derfor tre timer inden kampen startede, da jeg bevægede mig mod stadion. Receptionisten viste mig vej, men hun havde bare ikke taget højde for, at jeg ikke havde nogen bil! Da jeg fandt ud af det, og kom tilbage var der ingen i receptionen indtil kl 16. Jeg brugte i alt 2 timer at finde hen til stadion, som ellers tager 15 minutter at gå til og fra, som jeg fandt ud af efter kampen, hvor jeg gik direkte hjem. Jeg fik købt billetten i boden udenfor stadion og var klar til kampen. Jeg skulle denne gang af med 25 euro, da jeg gerne ville sidde på tribunen lige ved siden af Lazio fansene med Tessera del Tifoso. En mulighed jeg ikke havde fået siden Bologna-Lazio. Jeg kom da også til at sidde ved siden af, men fornøjelsen var kun audielt, da jeg ikke kunne se dem pga. en 'farvet' rude, der var sat imellem tribunerne. Til gengæld fandt jeg nogle andre Laziali at sidde sammen med, så det var fint. Inden kampen var det rart for en gangs skyld ikke at skulle tjekkes i hoved og røv, men at man bare skulle vise sin billet og så ind og nyde fodbold. Til opvarmningen kom den sædvanlige mix af 70'er diskohits, Abba og Village People. Det har været det samme i Bologna og Brescia, hvor de åbenbart ikke kan finde på andet end sange som 'Eye of the Tiger' osv.
Kampen var ren frustration, hvor man følte at Lazio havde styr på tingene, men bare ikke kunne score. Til gengæld gav de medrejsende Lazio fans en ordentligt omgang fan-lærer til Cagliari. Cagliaris fans var helt igennem tavse i kampen, og sang kun efter målet og starten af anden halvleg. Som mit billede viser var det en stor omgang kedelig mørkeklædte fans, der på ingen måde matchede Bolognas, Milans og Brescias gode opbakninger. Omkring selve stadionet, havde jeg på forhånd fået at vide at den var indrettet mærkeligt. Og jeg må i den grad give personen ret. Stadionet er et typisk ovalt stadion med løbebane rundt om. Men på tre af sektioner, er der sat en form for stillads med sæder på løbebanen, så banen føltes 3/4 firkantet. Det efterlader det ovale stadion bagved tomt, undtagen den ene langside. Meget svært at forklare, men håber I forstår pointen. Vi kunne juble lidt over at vi ikke var Palermo fans samt at riomma merda endnu engang smed en føring væk. I det hele taget er der ikke meget at skrive hjem om, på min sidste rigtige away match, da det næste udebaneopgør er Derby. FORZA LAZIO!!