Så er første omgang af denne sæsons Serie A ved at være ved vejs ende, og efter et par fornuftige præstationer - og ikke mindst meget lunefulde sejre - gælder det en modstander, der har lidt mere at byde på.
Godt nok ligger Torino på en ottendeplads plads, men det er kun seks point efter dagens hjemhold Lazio. Yderligere har Torino ikke tabt på udebane i 11 opgør i træk - hvilket kun er Juventus (22) og PSG (16) der kan prale af en bedre stime end dem.
Og så skal vi heller ikke glemme at Torino i den grad fik ram på os sidste år med deres 1-3 sejr på Olimpico. Lazio blev selvfølgelig også amputeret ved Immobiles røde kort i slutningen af første halvleg grundet en kontroversiel VAR dom, men mentalt kom Lazio aldrig rigtig tilbage i kampen og tabte pusten i anden halvleg.
I dag skal Lazio vise at de for alvor er ovenpå igen efter en resultatmæssig krise, hvor det ene uafgjort resultat i Serie A blev efterfulgt af den anden. Det hele kulminerede i nederlaget i Bergamo til Atalanta. Derfor er det en vigtig periode Lazio får sine sejre, da vinterpausen ligger lige rundt om hjørnet. Med en sejr i dag vil Lazio have vundet tre sejre på stribe. Og med tanke på at Napoli og Juventus venter i de kommende to runder, er det bare med at få skrabet point i banken.
Mazzari på Torino bænken har en skades - og karantænefri trup at vælge ud fra - Sirigu er ovenpå sin skade igen - hvor Bellotti er holdets store stjerne på trods af halvanden sæson, der ikke lever op til hans bedste præstationer.
Inzaghi har ikke samme luksus, da Berisha og Durmisi er skadet, mens Caceres ikke er udtaget af 'tekniske årsager' - hans afgang til januar synes definitivt.
Parolo og Immobile fik en times pause mod Bologna, men forventes begge at starte inde i dag, hvilket vil sende Correa og Caicedo på bænken. Hvis Inzaghi fastholder sin 3-4-2-1 opstilling som mod Cagliari og Bologna vil det betyde at SMS rykker op bag Immobile sammen med Luis Alberto.
Apropos Luis Alberto, så bliver det spændende om spanieren kan fortsætte de gode takte fra de to foregående kampe. Hvis han kan finde formen igen fra sidste sæson, så er der ikke langt til at drømmen om top 4 kan blive realiseret.
Strakosha
Luiz Felipe-Acerbi-Radu
Marusic-Parolo-Leiva-Lulic
SMS-Luis Alberto
Immobile
FORZA LAZIO!
Nogen der ved hvorfor der er så tomt nede for enden af Curva Nord?