Til Bunden

Nov 7

EL 19/20: Lazio-Celtic

12 comments

Edited: Nov 7

Det bliver ikke den store optakt i denne omgang, og faktisk får jeg heller ikke set kampen, da jeg skal til koncert (bang, hvis ikke jeg husker forkert, var du også til Tremolo Beer Gut, sidst de spillede på Loppen - er du der i aften?)

 

Ift. kampen i aften har det tunge kampprogram sat sig hos spillerne og Radu, Marusic, Immobile, Caicedo og Correa har alle været stærkt tvivlsomme op til kampen, mens Cataldi er ude med karantæne.

 

Det ser ud til at det kun er Immobile og Caicedo, der bliver klar af de ovenstående spillere. Adekanye har ikke imponeret nok til træning til at Inzaghi tør satse på den unge angriber.

 

Luis Alberto og Lulic forventes at blive sparet, mens Leiva, SMS og Lazzari alle højst sandsynligt skal forberede sig på at spille begge de to resterende kampe inden landsholdspausen.

 

De utrættelige Acerbi og Strakosha, er de eneste sikre kort i defensiven, hvor Vavro, Bastos, Luiz Felipe og Patric kæmper om den sidste plads i startopstillingen.

 

Lalaziosiamonoi forventer følgende opstilling, men den kan blive ændret mange gange fra nu frem til kampen bliver sparket igang:

 

LAZIO (3-5-2): Strakosha; Luiz Felipe, Vavro, Acerbi; Lazzari, Parolo, Leiva, Milinkovic, Jony; Caicedo, Immobile.  A disp.: Proto, Patric, Bastos, Luis Alberto, Berisha, Adekanye All. Inzaghi.

 

Som vi har diskuteret tidligere er det måske en god grund til netop at spare en masse spillere, der tydeligvis har brug for en pause, men det virker til at ledelsen gerne vil gå all-in for at hente tre point i aften.

 

Vi må se, om det betyder en ærgerlig skade til en vigtig spiller.

 

FORZA LAZIO!

Nov 7

Haha ja!! Er desværre ikke på Loppen i aften selvom jeg gerne ville:) God koncert

Nov 7

Fair ✌🏼

Nov 7

Opstillingen holdt fra LLSN: LAZIO (3-5-2): Strakosha; Luiz Felipe, Vavro, Acerbi; Lazzari, Parolo, Leiva, Milinkovic, Jony; Caicedo, Immobile.

 

sådan stiller vi op i aften.

Nov 7

Jeg mener vi også skulle have sparet SMS og Immobile. Der er ingen grund til at de spiller i dag.

Nov 7

Enig! Det ville også være fint med nogle minutter i fødderne på Berisha og gad godt se ham der Andre Anderson.

Nov 7

Haha.. Lad os håbe at det var sidste gang nogensinde vi ser Berisha i en Lazio trøje.

Nov 7

haha han skulle sgu ikke have haft nogen minutter i de fødder alligevel! Årtiets dårligste indhop. Nu kan vi tilgengæld havde 100% fokus på én ting! SERIE A! Vejen til Champions League.

Syntes det er i orden vi smider den nu, for så kan man kun spille med reserverne i de sidste to kampe. Dog ikke så fedt at tabe hjemme til et hold som Celtic, det er ikke godt nok. Nu er det fuld koncentration om Serie A!

Nov 7

Føler simpelthen ingenting for den her turnering. Det er bare blevet værre og værre år efter år. Er 100% mere engageret når vi møder et bundhold på udebane i silende regn i Serie A.

Nov 7

Har haft det på samme måde. Det er spild af kræfter vi kommer til at mangle sidst på sæsonen.

Helt enig med bang, der er bare ikke samme gejst når det er EL, det er CL og intet andet når det er europæisk bold.

Nov 8

Havde ikke mulighed for at se kampen.

Lidt irriterende, at vi ikke er definitivt ude endnu (vi skal slå Cluj med 2, slå Rennes og Cluj skal tabe til Celtic...), men jeg håber, at vi spiller som om, at vi er. Enig i, at EL bør være en sekundær turnering, men sådan bliver det nok realistisk set aldrig for Lotito... Så hvorfor kører vi stadig rundt i det? Immobile og SMS kunne nok være sparet, men det havde måske været lidt overkill, selv hvis vi ikke satsede på EL. Vi har kun 3 angribere at rotere mellem. På midtbanen kunne Berisha have startet, men han har bare ikke spillet godt nok foreløbigt til at fortjene det.

Det giver faktisk fin mening et sted, hvordan vi stiller op.

 

Vores reserver og rotation bliver stærkere og stærkere hver sæson. Forhåbentligt har vi 4 brugbare angribere og fået erstattet Berisha med noget bedre til næste sæson (MURGIA!). For vi har faktisk en trup til 3 turneringer.

Dette er jo efterhånden reserveopstillingen: Strakosha*; rotation (LF/Patric/Bastos - til dels Radu), Vavro, Acerbi*; Marusic, Parolo, Leiva (Cataldi tager hans plads denne sæson), Berisha, Jony/Lukaku; AA, Caicedo (* = spiller alle kampe) Det eneste store problem her er AA, som vist ikke er på niveau (endnu). Der er mange mindre problemer at pege på, men helt galt er det faktisk ikke. Der mangler dog noget konsekvens i rotationen.

New Posts
  • Oprykkerne fra Syditalien får en svær opgave her til eftermiddag, da Lazio søger revanche efter det pinlige nederlag i torsdags til Celtic, der i sidste ende har slukket den europæiske drøm i denne sæson. Et ellers pudsigt tidspunkt for Lazio til at falde sammen på den måde, da de ellers har været i succes i Serie A de seneste seks runder. Der kan selvfølgelig være flere årsager til det, og den vigtigste fokuspunkt lige nu er at holdet kan holde motivationen til den sidste kamp i en tæt kampprogram, der har betydet at Lazio har spillet én kamp hver tredje dag siden sidste landsholdspausen i midt oktober. Til eftermiddagens kamp er Correa igen blevet klar, hvilket er en klar forstrækning ift. en småskadet Caicedo, der reelt set ikke bidrog med særlig meget mod Celtic. Immobile spiller selvfølgelig og vil forsøge at udbygge sin føring på topscorerlisten. Bag de to vil Luis Alberto igen være at finde på midtbanen som playmakeren, mens Leiva, SMS og Lazzari får genvalg. Lulic er tilbage på venstre wingback efter Jony igen skuffede i en Europa League kamp. Mon ikke Lukaku er andet valg på de plads efterhånden? I forsvaret skal Inzaghi forsøge sig med at undvære Radu, der ellers har spillet konsekvent i Serie A denne sæson. Løsningen ser lige nu ud til at være at Acerbi rykker over på hans plads, Luiz Felipe tager den centrale position, mens Patric er tilbage i højre side i forsvaret, som han faktisk har mestret denne sæson. Strakosha selvfølgelig på mål. Tre point er alt, hvad det handler om i eftermiddag, og herefter kan Inzaghi og ledelsen begynde at se på, hvad der gør at Lazio igen i år underpræsterer i Europa League, men stadig formår at sige at top 4 er målsætningen for sæsonen. FORZA LAZIO
  • Så er vi her igen. Optakten til Milan-Lazio i Serie A skal skrives. Skabelonen er nem, den kan genbruges hvert år: Lazio har ikke vundet dette opgør siden 1989, Milan er i øjeblikket ikke, hvad de har været, Lazio har gang i en fornuftig stime, finde en masse gode eksempler på det lige akkurat er i år, at forbandelsen bliver brudt, en forventet startopstilling, bum. Så er den optakt skrevet. Og hvorfor er det lige at skabelonen kan genbruges? Ja, for Lazio har jo aldrig formået at slå Milan i dette opgør, ligegyldigt hvor optimistisk vi ser på det. Sidst Lazio vandt dette opgør var Di Canio 21 år, Maldini scorede selvmål, internettet eksisterede ikke, muren var ikke væltet i Berlin, Schlüter var dansk statsminister og jeg var ikke født. Inzaghi har egentligt haft et fint tag på San Siro - han har slået Inter på denne bane to gange i Serie A, og vi skal ikke længere tilbage end 24. april i år, hvor Lazio rent faktisk vandt over Milan på San Siro - det var bare i Coppa Italia. Derfor KAN Lazio godt gøre det. Så hvorfor er det at Milan igen og igen formår at hente point mod Lazio? Og hvorfor er det at det lige netop ofte er kampen mod Lazio, der får dem kickstartet til at deres sæson bliver påbegyndt? Uden at dykke for meget ned i de tidligere opgør, men i stedet kigge på morgendagens kamp, så kan det simple og nemme svar være følgende: Lazio er lige netop den størrelse modstander, der ikke er skræmmende nok til at Milanspillerne skal gå og frygte en lussing, men samtidigt er Lazio heller ikke en dårlig nok modstander til at man skal undervurdere dem. Sagt med andre ord: Lazio er den perfekte modstander for Milan til at genstarte en sæson på. Og i år er ingen undtagelse. På trods af at Gattuso ikke er en drømmetræner, så var det alligevel en kende overraskende at ledelsen ikke valgte at fortsætte med den tidligere midtbanegladiator, da han trods alt hev nogle imponerende resultater hjem ud af en trup, der ikke just har skreget på stjerner i hans tid som Milantræner. At opgaven så ovenikøbet blev overdraget til Marco Giampaolo, skreg det endnu mere til himlen at ledelsen ikke har kunne lokke de største trænernavne til Milanello. At den tidligere Sampdoria-træner ikke overlevede mere end syv Serie A runder overrasker dermed heller ikke mange. Afløseren er nu Stefano Pioli, som er en garvet Serie A træner, der også har haft sin succes hos Lazio. Og hvad excellerer Pioli i? At få ustabile hold til at spille stabilt og lige akkurat holde skruen i vandet, for derefter at forsvinde, hvor en ny træner kan tage over og bygge videre. Vi har set det mest tydeligt i Lazio og Inter, og i mindre grad i Bologna og Fiorentina. At Pioli er ny Milan træner, viser måske mere, hvor åndsvagt det var at opgive Gattuso, men lad den diskussion lægge til en anden tid. Med en midlertidig løst trænersituation er det nu resultaterne, der skal på bordet. Pioli har stået i spidsen for holdet mod Lecce, Roma og Spal, der har givet fire point af sig. Nej, det er ikke godkendt, og spillet har ikke hængt sammen, som en velsmurt maskine. Viljen har dog været der, og specielt præstationen i Rom viste at holdet gerne vil spille op med de bedste og give det et forsøg. Hvilken type kamp har Milan derfor brug for lige nu ovenpå deres sejr over Spal? Jep, en kamp, hvor de kan vise at de er ovre krisen, og at de er i stand til at vinde over et stærkt mandskab på San Siro. Her passer Lazio, som beskrevet tidligere, perfekt ind i den kategori. Værsgo, med den forklaring, så kan vi godt pakke fyrværkeriet væk, og gemme dem til næste sæson, hvor der er en ny chance. Men. Hvis vi nu alligevel skal forsøge at skabe lidt håb og optimisme om at vi ikke går ind i de tredje årti i træk uden en sejr på San Siro over Milan i Serie A, så er der heldigvis gode argumenter for det. Som beskrevet i en tidligere optakt, så er formlen til sejr i et tætpakket kampprogram, som vi er midt i lige nu, kontinuitet og en trup, der kan supplere hinanden og kender hinandens spilmønstre. Sejren over Torino cementeret det uden at det kan negligeres: Lazio er i storform. At Cataldi, Patric og Marusic kan gå direkte ind i startopstillingen og spille som om de er regulære startere, så har vi fat i noget af det helt rigtige. Når vi ovenikøbet har en Immobile i målhumør, som vi allerbedst kan lide det, så kan vi ikke komme udenom at søndag kan være dagen, hvor vi hiver de tre point hjem. Inzaghi har endda endnu engang en skades - og karantænefri trup at vælge ud fra. Det betyder at vi højst sandsynligt atter engang vil se et skift i start 11'eren. De oplagte er at Lazzari vender tilbage på højrewingback, Leiva tilbage på den centrale plads på midtbanen og Correa op ved siden af Immobile. I forsvaret vil vi højst sandsynligt se Radu på bænken, da han ikke har spillet tre kampe på en uge denne sæson, mens Luiz Felipe kan skubbe en ellers velspillende Patric ud på bænken. Alt er endnu åben, og det kommer i sidste ende an på om Inzaghi vælger at stille sig defensivt og satse på kontraangreb - hvor Luiz Felipe og Bastos er favoritter, eller om Inzaghi forventer at være mere offensivt orienteret - hvor Patric og Vavro lige pludselig kan være med igen, da Acerbi så vil rykke ud på venstreside af forsvaret. Forventet startopstilling: Strakosha; Luiz Felipe-Acerbi-Bastos; Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic; Correa-Immobile Så skal vi til sidst huske på at Immobile har mulighed for at skrive sig ind som den kun sjette spiller i Lazios historie til at score 100 mål for Lazio. En bedrift vi ikke har oplevet siden Rocchi i 2011 opnåede samme præstation. FORZA LAZIO!
  • I går vigtig sejr i Firenze, i overmorgen ny Serie A kamp mod Torino. Ja, efteråret er for alvor i gang med dertilhørende ultratæt kampprogram. Det gør at der reelt set ikke er tid til at lette fra speederen, og derfor betyder det generelle samarbejde på holdet ekstra meget nu, hvor der ikke som sådan kan testes voldsomt meget til træning. Et andet vigtigt parameter at have for øje i disse perioder af sæsonen er form. Nogen gange kan form endda overstige ens spillers generelle niveau. Et eksempel er Piatek, der i starten af 2019 virkede ustoppelig efter seks succesfulde måneder i Genoa, og netop var købt ind til at genrejse Milan. Få måneder senere er han nu en skygge af sig selv med sølle tre mål for sæsonen. En spiller der netop nu er i storfrom er derimod Ciro Immobile, der stormer mod sit mål nummer 100 for Lazio. Et historisk tal for Lazio, der kun er overgået af de allerstørste legender, der har båret Lazios trøje: Rocchi, Casiraghi, Signori, Chinaglia og Piola. Immobile er så brandvarm at han lige nu enten har scoret mål eller lavet assist ved Lazios seneste ni mål - og har stået for enten mål eller assist ved 14 af Lazios 18 mål denne sæson i Serie A. Det er fuldkommen vanvittigt, og lige nu noget som kun kan gøre én stolt. Når rusen har lagt sig, kommer det hårde men vigtige spørgsmål: hvad hvis Immobile bliver skadet? Karantæne? Eller værst: mister sin form ud af det blå, som vi jo faktisk var vidne til i starten af 2019. Caicedo viste godt nok at han kunne stå for et mål eller to i foråret, kronet med målet i Derbyet, og Correa er endelig begyndt at komme igang igen efter to flotte mål mod hhv. Atalanta og Fiorentina i de seneste to Serie A runder. Her er vi muligvis dækket ind så. Hvis vi altså antager at målscoringen nok skal blive dækket ind hos Correa og Caicedo, kommer et andet, og måske endnu mere afgørende faktor, hvem skal overtage rollen som lederen i angrebet? Rollen som den, der lige går et ekstra skridt for holdet og påtager sig ansvaret for at give den en ekstra skalle? Og her er arvetageren muligvis lidt sværere at få øje på. Correa og Caicedo er ikke ligefrem kendt som frontfigurer, mens SMS og Luis Alberto har nok i at tage tæskene på midtbanen. Lazzari er stadig ny og uprøvet, og Lulic er vel nok kaptajn, men hans bidrag til offensiven er faldet markant de seneste 12 måneder. Det er selvfølgelig ikke for at male fanden på væggen under 24 timer efter en flot sejr over Fiorentina, men et område, der er super vigtig at få italesat hos Inzaghi, da vi simpelthen ikke kan være så afhængig af én spiller. Betyder det at jeg forventer at Immobile bliver bænket mod enten Torino eller Milan? Nej, selvfølgelig ikke, han er simpelthen så god i øjeblikket at det ikke er en mulighed, men jeg håber at vi ser lederskab fra enten SMS eller Luis Alberto i det opbyggende spil, og tager flere chancer med langskud for at have et ekstra våben i arsenalet. Nu sprang diskussionen om Immobile ud af en snak om form i et tætpakket kampprogram, og et tema der er selvfølgelig også de spillere, der ikke er i topform, og som ikke kan spille tre kampe om ugen. Her tænker jeg specifikt på Radu, Lulic, Lazzari, Leiva og Luiz Felipe, der alle denne sæson er blevet roteret ofte. Det samme forventer jeg i denne kamp, hvor de fire forreste kan blive sparet, mens Luiz Felipe kan få en startplads igen efter Patric fik startpladsen i går. Eneste sikre spiller, der ikke er med på onsdag er Denis Vavro, der i dag overraskende fik én spilledags karantæne for "at have henvendt sig hånende til Fiorentinas fans" efter sejren i går. Jeg har ikke kunne finde noget billedemateriale episoden, men er nysgerrig på at se, hvad han har gjort. Det er stadig for tidligt at afgøre, hvem der spiller onsdag, og først noget der bliver afklaret til træning i morgen. Torino kommer ind til kampen i knap så god form efter de ikke har vundet siden runde 5 over Milan, og senest spillede 1-1 i går mod Cagliari. Deres profil er selvfølgelig kaptajn og anfører Belotti, der mirakuløst ikke er blevet solgt til en større klub endnu. Med Torinos form, og det faktum at Lazios ambition stadig er top fire, betyder at Biancocelesti er tvunget til at finde tre nye point i en tæt Serie A start. Kan Immobile fortsætte sin vanvidssæson, eller skal vi til at se os om efter andre til at støtte kongen af Rom? Onsdag bliver vi klogere. FORZA LAZIO!
 
 
 
Næste modstander

Serie A

Sassuolo-Lazio

Søn. 24.. november

Kl.15:00

Mapei Stadium

© 2017 sslazio.dk.  Oprettet i samarbejde med Wix.com