Kamp allerede igen tirsdag. Dejligt når ens hold spiller så smukt fodbold for tiden! Denne gang gælder det igen Coppa Italia hvor vi er de forsvarende mestre. En del ønsker sikkert at "smide" denne kamp og stille op med reserver. Jeg håber virkelig vi stiller i stærkeste og satser på at gå videre. Napoli er virkelig skidt kørende imens vi er flyvende!
Vi bør slå Napoli og bevise vi ikke er en døgnflue. Hvorfor smide vores momentum væk? Håber inderligt vi går videre tirsdag!
FORZA LAZIO NON MOLLARE MAI
Fordi vi har et større mål end Coppa’en. Juve og Inter er ikke bedre end vi er. Vi har faktisk en mulighed for at mesterskabet hvis vi passer på truppen. Juve skal spille CL og Inter Europa League. Og det kan hurtigt koste point. Vi kan altid komme i kvartfinalen i Coppa’en ved at vinde en enkelt kamp. Måske går der mange år før vi igen er i spil til mesterskabet. Hvorfor ikke forfølge drømmen 100%?
Inter og Juventus har begge mere bredde i truppen.
Vores mål er CHL ikke mesterskabet.
Tror ikke vi kan følge med Juventus i længden.
Vi har før sat Champions League deltagelse over styr.
Så længe vi kommer i top 4 så vil jeg gerne satse alt på Coppa Italia.
Om vi bliver nr. 2, 3, eller 4 har ingen betydning.
Alle kommer direkte i Champions League gruppespillet.
Kun nr. 1 står med Scudetto
Lige én ting vi skal huske på lige nu: Napoli er deres egen værste fjende. Deres omklædningsrum sejler (Allan er ikke udtaget, fordi han har været oppe at slås med Mertens til træning siger medierne), Gattuso forlangte at holdet tog på en ritiro frem til Lazio kampen, men på mystisk vis blev ritiroen droppet efter kun en halv dag. Under Ancelotti skete det samme: ledelsen beordret holdet på en ritiro, men det nægtede spillerne, fordi det gad de ikke. Kort tid efter blev Ancelotti fyret, og nu har de tabt fire ud af de seneste fem kampe.
Derfor bør vores reserver faktisk godt kunne slå Napoli. De spillede simpelthen så ringe mod Fiorentina - Insigne (holdets kaptajn!) spillede flere gange bolden, hvad der lignede bevidst, ind i områder, hvor hans medspillere ikke var - for lidt at vise, hvor de 'skulle' have været. Det bør altså selv Minala kunne udnytte og spille en god kamp mod ...
Når det er sagt så er Coppa Italia også den eneste turnering, som Napoli rent faktisk har en chance for at vinde denne sæson (bevares, Champions League har de også en teoretisk mulighed). Derudover var de altså møg tæt på at få tre point mod os for blot ca. 10 dage siden. Så de har to gode grunde til at være monster motiveret. Det er for mig den største trussel til denne kamp.
Ift. hele debatten om at smide Coppaen væk - det er en mega fed diskussion, for jeg synes det viser, hvor vi står henne i vores udvikling som hold. Nogle fans ser ikke den store prestige længere i at vinde pokalturneringen. Det er ikke mange år siden det var en lang drøm ud i fremtiden at stå i den situation som den her, så det synes jeg er så svedigt. Når det er sagt så synes jeg vi skal passe på med at være for arrogante, og sige at Coppa Italia ikke er værd at vinde. Det er vi simpelthen ikke store nok til at kunne sige ifølge mig - jeg så lige en statistik i dag på Twitter, der sagde at Ronaldo tjener næsten ligeså mange penge som hele Lazio holdet til sammen. Det er jo vanvid, og viser at vi bliver nødt til at være ydmyge.
Så i bund og grund synes jeg at vi ALTID skal gå efter Coppa Italia.
Og nu er det, vhor jeg modsiger mig selv, og jeg måske er lidt svær at forstå, men jeg håber at I kan følge mig: i den situation vi står i lige nu, med et Derby på søndag, og en trup, der de seneste uger har vist tegn på udmattelse, så vil jeg altid vægte et Derby højere. Men det er for mig ikke det samme som at sige at vi skal smide Coppaen væk - jeg vil som sagt altid vinde en turnering - jeg synes bare at vi skal gå reserverne chancen: Proto, Bastos, Berisha, Jony og Adekanye. Og hvis de var friske ville jeg også have Vavro, Marusic, Lukaku og Cataldi på banen. Dog er det lige lovligt vovet at sætte Djavan Anderson, Minala og André Anderson på banen.
Håber det giver mening :-) Og er også interesseret i at høre andre, nu har det været meget Ciro17, Celesti og mig, der har kørt denne diskussion - er folk enige med nogle af os, eller har folk en helt fjerde holdning?
Anyway, her er lidt opdateringer fra Formello, som ikke har med holdninger eller noget at gøre:
Luis Alberto er ikke udtaget til kampen, da han ikke har været på toppen efter Sampdoria kampen. Det bekræftede Inzaghi i dag - intet om, hvor alvorligt hans eventuelle skade er.
Correa bliver udtaget igen, men starter på bænken. Han satser på at være klar til Derby på søndag. Det samme med Radu, der bare ikke er lavet til at spille flere kampe om ugen længere. Han spares også til Derby.
Det ser ikke ud til at det bliver den store omrokering i morgen ift. startopstilling. Nogle enkelte nye ansigter, men ellers ser det lige nu ud til at det nærmest er stærkeste opstilling:
Strakosha; Bastos-Luiz Felipe-Acerbi; Lazzari-SMS-Leiva-Parolo-Lulic; Caicedo-Immobile.
Hvis dette er den reelle opstilling, så vidner det om at målsætningen hos ledelsen er at genvinde turneringen. Der er i hvert fald ikke meget Rennes eller Cremonese opstillinger over den opstilling.
Og lige for at runde Napoli, så er de helt rippet for spillere pga skader og interne problemer: Allan er som sagt ude pga. en slåskamp med Mertens, mens følgende er ude med skade: Malcuit, Ghoulam, Koulibaly, Maksimovic, Mertens, Younes. Altså fem af de her spillere ville normalt være i startopstillingen. De har netop hentet Demme og Lobotka i dette transfervindue, og det kan være de er med fra start. Kun en fordel for Lazio, da de ikke er spillet ind på holdet endnu, men omvendt kan give holdet lidt gejst på banen.
Spændende bliver det. Beklager det lange skriv, håber I vil læse det ;-)
FORZA LAZIO!
Enig i at det er en vildt interessant diskussion.
Jeg må sige at jeg har meget svært ved at tænke klart og lytte til fornuft når det lige handler om derby'et.. jeg vil altid vægte det højere end alt andet, og det i sådan en grad at jeg tror at jeg havde ladet både Ciro, Acerbi, Lazzari, Leiva og SMS blive i Rom til den her kamp. Jeg kan sagtens forstå alle argumenterne, men... for satan.. alt ilten forsvinder bare fra hjernen når jeg ser at der står roma i kampprogrammet.. derby'et er bare så ubegribeligt stort.
Ok, Inzaghi vil det sgu gerne. Stærkeste opstilling:
Strakosha; Luiz Felipe-Acerbi-Radu; Lazzari-SMS-Leiva-Parolo-Lulic; Caicedo-Immobile
FORZA LAZIO!!
Pis.. Bare det nu ikke koster Derby sejren. I det mindste uden Luis Alberto og Correa.
Så lad os da vinde den kamp også. Fedt med live streaming på Facebook
Hvor og hvordan har i stream?
Kan ikke se noget på lega serie a's fb eller yt...
På S.S Lazio’s officielle Facebook side. Okay, med den indstilling kunne vi da ligeså godt have ladet reserverne spille den kamp.
Kæft en vaskeægte lorte start.
Nå - lad os se hvordan vi reagere i modgang
Nogen der kan dele et direkte link (URL)? :)
Jeg kan slet ikke finde noget. Det kan være det bare ikke er tilgængeligt her i Letland...
Prøv at tilgå den via app på telefon?
@Apo kan ikke finde noget nogen steder på nogen platform :(
@Blood satans. Så må der være noget blokade. Men hvorfor det i Letland?!
Haha.. okay.. hvis alt skal gå galt er det fint det sker i Coppa’en 😂😅
Mål imod indenfor 2 minutter, kikset straffe efter 10. Ja, nu bliver vi da for alvor testet :-)
Forpulet lorte spark. Neeeeeeej hvor bliver man sur. Uheldigt.
Men nøj det havde lunet.
Acerbi gult. Misser han derby nu!!?!?!?!???
Niks, Coppa bliver ikke overført til Serie A. Kun Supercoppa. Godt timet af ham 😅
Ej nej nej, hvor er det her en vanvittig kamp 😂😂😂 troede seriøst på rødt og straffe mod Acerbi, og nu rødt til Hysaj. Fuck, jeg holder ikke til det her 🤯
Og nu Leiva med en hjerneblødning. Wtf
Der var jo ikke engang frispark. sgu ikke Leiva‘s skyld.
Tænker mere på at han overfuser dommeren, som giver det direkte rødt. Der forventer jeg mere af ham. Men enig, der var ikke frispark i første omgang.
Jeg tvivlede lidt på vores prioritering af turneringen her. 30+ min spillet, og jeg er stadig ikke helt overbevidst om hvor meget vi vil det her. Vi virker meget uforberedte. Spillerne vil selvfølgelig gerne vinde, men vi ser af og til lidt forvirrede ud.
Leivas hjerneblødning er vanvittig dårlig timing når vi nu lige var kommet i overtal. Tydeligt frustreret over at få gult(meget meget tyndt, når nu han prikkede bolden), og sikkert også frustreret over vores ringe start. Det er afgørende at vi holder hovedet koldt nu.
Elsker Parolo, men hans presspil bærer præg af at han er godt oppe i 30'erne.
Kunne være fint med en 4-2-1-2 en gang i anden halvleg.
Correa
Immobile-Caicedo
Correa med mandsopdækning af Demme.
Lieva fik ikke direkte rødt men to gule. Ind med Correa og Bastos og ud med Immobile og Acerbi fra anden halvlegs start.
Nej, gul for tackling og rødt for brok. Ifølge Lega Serie A
ppppuuuuha for en halvleg. Hvor er det rasende elendigt at Leiva får brokket sig ud! Alle kan se at der ikke var frispark først så forstår godt han er sur, men han burde simpelthen være for erfaren til at lade mundetøjet løbe sådan afsted. Ufatteligt dumt. Han misser vel heller ikke derby så? Altså når Acerbi ikke misser..
Niks, han er også klar til Derby.
Som kampen har udviklet sig, så skal vi bare fortsætte med at holde på bolden, spille den rundt, så vi ikke selv skal bruge kræfter på at jagte bolden. Mit mindset er lige nu på Derby. En sejr i dag er kun bonus
Forlænget spilletid med 10 mand så længe er vel det værste der kan ske nu?
Fuck, det har jeg slet ikke overvejet! Jo, det vil være for stramt