Første kamp i denne sæson i Coppa Italia. Forsvarende mestre, det kører i Serie A. Det er nok ikke den store overraskelse at til lige netop denne kamp, mod et bundhold fra Serie B, så vil Inzaghi pege på en del reserver til at sørge for at komme i kvartfinalen.
Desværre er der et par karantæner og småskader, der ikke ligefrem gør det nemt for Inzaghi bare at sætte udelukkende reserver på banen.
Først og fremmest er Leiva og Marusic ude med karantæne. Værst er det at Marusic er ude, da han gerne måtte give Lazzari en pause.
Radu, Lulic, Correa og Caicedo bliver alle sparet grundet småskader, mens Vavro. Radu har svært ved at spille tre kampe på én uge, Lulic var skadet frem mod Napoli, Correa var skadet mod Napoli, mens Caicedo også har døjet med lidt småskade.
Det betyder selvfølgelig at flere reserver alligevel får spilletid: Proto, Bastos, Patric, Cataldi, Parolo, Jony og Berisha forventes alle at starte inde, mens André Anderson og Adekanye også har en chance. Ifølge Lalaziosiamonoi, som baserer deres bud på dagens træning, så stiller Lazio op således:
Proto; Bastos-Luiz Felipe-Acerbi; Patric-Parolo-Cataldi-Luis Alberto-Jony; Berisha-Immobile
At Berisha skulle spille trequartista lige bag Immobile er nok den største WTF følelse længe - omvendt giver det mening at prøve ham af i en ny position efter han ikke ligefrem har imponeret på midtbanen. Hvis det lykkes, så giver det i hvert Inzaghi lidt andre taktiske muligheder senere på sæsonen.
Hvis ovenstående opstilling holder, så er det kun Luiz Felipe, Acerbi, Luis Alberto og Immobile, der starter som ikke er reserve, og det skal vi også kunne magte synes jeg.
Cremonese kommer selvfølgelig og giver den 120%, det er deres chance for at skabe en kæmpe sensation, så alene af den grund håber jeg ikke at vi undervurderer dem. Det bliver også spændende om Palombi får spilletid - han er åbenbart kommet lidt i unåde, og er faktisk på vej væk derfra - men ellers er det ikke en klub med særlig fremtrædende spillere.
Vores reserver kunne ikke magte modstanden i Europa League, men mon ikke Cremonese bør kunne slås?
FORZA LAZIO!
Luis Alberto og Immobile burde også spares. Spil med Adekanye og Andre Anderson. Hvis det kniber med 20 min igen kan de evt skiftes ind. Vi bør kunne slå Cremonese med alle reserverne.
Kan godt følge dig, men så har jeg mere ro i maven ved at gøre det modsat: at forsøge at tage en hurtig stor føring og så udskifte stamspillerne derefter.
Jeg er simpelthen bange for at holdet undervurderer Cremonese og at reserverne ikke er dygtige nok til at bryde dem ned. Se hvor svært de havde det mod Brescia, der bare parkerede bussen og var lige ved at få det ene point. I den situation vil det ikke nytte at sætte Luis Alberto og Immobile ind.
Men altså ja, selvfølgelig bør vi slå Cremonese, men det er ikke længe siden at Spezia slog Roma ud pga. de undervurderede dem...
Nogen der ved om man kan streame kampen et sted?
De fleste Coppa Italia kampe har været streamet på Lega Serie As youtubekanal, tænker det samme i aften. Ligesom med Super Cuppen.
@Apo Det sku fedt de er begyndt på det!
Kan ikke lade vær med at tænker på hvorfor de er begyndt på det? Er der ikke tv penge nok til deres cup kampe? Eller tjener de nok på reklamer fra Youtube? :)
Ja beklager, men det var lige noget jeg studset over...
@Byri Hm, det er et godt spørgsmål. Tænker det også er en nem måde at promovere deres Youtubekanal, som de har boostet til denne sæson med fede highlights og optakter. Men ja, der må næsten også være nogle reklamepenge gennem Youtube.
Correa, Radu, Lulic og Caicedo er ikke udtaget, mens Leiva og Marusic har karantæne. Det betyder at Minala, Djavan Anderson og Casasola sidder på bænken, selvom de ikke har været en del af truppen denne sæson. Siger noget om, hvor smal vores trup er når vi løber ind i karantæne og skader.
Anyway, her er opstillingen - tænker at Celesti er halvt tilfreds. Luis Alberto på bænken, Adekanye med fra start:
Proto; Bastos-Luiz Felipe-Acerbi; Patric-Parolo-Cataldi-Berisha-Jony; Adekanye-Immobile.
FORZA LAZIO!
Næsten.. så gerne Immobile på bænken. Stadio Olimpico kostede to korsbåndskader i forgårs. Nu er det 3. kamp på 4 dage. Håber vi kommer let igennem kampen uden skader.
Kampen sendes også live på Facebook
Øv en grim skade til Agazzi. Forhåbentligt ‘kun’ et snitsår.
Jony viser virkelig sit værd i aften. Flot arbejde med 2-0. Tag Immobile ud i pausen.
Cremonese som ventet intet værd. Vi kan roligt tage Ciro, Acerbi og Luiz Felipe hurtigt ud.
Hm, Cataldi er skiftet ud med skade. Forhåbentligt ikke alvorligt.
Sæsondebut - og nok også sæsonens eneste optræden - for Djavan Anderson og Minala.
Jony med tre assist. Godt nok er det Cremonese, men han begynder virkelig at vise, hvorfor han havde flest assist i La Liga sidste år.
Sjældent har en bold været headed så casual ind som Bastos, haha..
Ja fedt med Jonys tre assists! God kamp af Patric også.