Jeg synes det er ved at være på tide at vi får vurderet vores position på venstremidt.
Lulic har ikke imponeret mig synderligt på venstremidt de seneste kampe, og jeg synes ikke han bidrog med noget i går. Lukaku derimod har næsten været et våben hver eneste gang han er kommet ind, og blev i går valgt til banens bedste spiller på trods af at han spillede ca. 30 minutter.
Jeg vil langt hellere se Lulic på en mere central position, da han ikke længere er ligeså hurtig, som han var tidligere i sin karriere. Han er dog kaptajn, og derfor bør han have en plads i startopstillingen. Skal det så være på bekostning af Parolo eller SMS? Det er svært at sige.
Summasumarum synes jeg at Lukaku bør være foretrukken på venstremidt, selvom han er skadesplaget.
Smid gerne en stemme ud i højre side, og uddyb gerne jeres tanker her i tråden :-)
Enig med Basta. Synes denne sæson har vist at det kun går ned ad bakke. Han er slet ikke kommet i form siden sin skade, og det er et tydeligt tegn på at alderen trykker. Omvendt kan han måske bruges som en Scaloni type, der til sidst nærmest ikke spillede, men havde et kæmpestort ansvar i omklædningsrummet.
Jeg håber også at Patric får flere minutter dette forår for at se, hvorvidt han er en spiller vi skal regne med i fremtiden. Hvis ikke han udvikler sig og og er klar på dette niveau, så skal han heller ikke blive i klubben. Så ja, til næste sæson skal vi prioritere wingbacks, hvis Inzaghi ønsker at fortsætte 3-5-1-1formationen.
Som jeg ser det, så er Basta så småt færdig, Lulic er CM, og Lukuka samt Marusic bør være rotationsspillere/talenter. Vi mangler en wingback i hver side... Eller i hvert fald hvis vi skal spille CL næste sæson...
Det har vidst været ret tydeligt de seneste kampe at Lukaku udelukkende kan noget når han enten spillere mod et svagere hold eller når han kommer ind fra bænken. Jeg er 100 % for Lulic som starter..
"Lukaku derimod har næsten været et våben hver eneste gang han er kommet ind"
Lombardi var altså også en god spiller for os sidste sæson, når han kom ind med 10-15 min igen. Lukakus hurtighed er guld værd fra en bænk, men det kan slet ikke sammenlignes med at spille 90 minutter. Lulic er langsommere, og den mere taktiske løsning, hvor Lukaku er den mere offensive og flyvende løsning.
Jeg synes helt klart, at vi skal fastholde det som Inzaghi prøvede fra starten af sæsonen, hvor vi konsekvent skiftede begge wingbacks i stort set alle kampe. Det er måske ikke altid praktisk muligt, men jeg synes, at det fungerede rigtigt godt, og det gjorde at startere stadig gav sig 100% efter pausen, da de viste at de kom ud ikke længe efter.
Derfor så hedder vores stærkeste opstilling:
Marusic - Parolo - Lucas/LA - SMS - Lulic
Og så kommer Lukaku altid ind... Enten går Lulic ud, ellers går en af Parolo/SMS ud, og Lulic bliver rykket.
Vi skal ikke blot stille med de 11, som fungerer bedst isoleret, men med en enhed. Lukaku er stadig manden fra bænken i de vigtigste kampe, og så er han manden, der åbner de dårligere hold op, så vi kan sikre os, at vi ikke smider point imod dårligere hold (noget vi tidligere har været ret gode til).
Taktisk giver det simpelthen mere mening at starte med Lulic og så senere sætte Lukaku ind. Specielt også fordi, at jeg ville foretrække Lulic sjældent spillede 90 minutter (han ligner et omvandrende rødt kort til tider, og han har ikke formen til at løbe alle 90, men han er fin i de først 60).
Vi spiller 2 kampe om ugen, og det bliver vi forhåbentligt ved med resten af sæsonen... I de store kampe så er det for mig en "why not both" situation. Lulic spiller 55-60 minutter (og ved i pausen at han bare skal give den det sidste inden, at han skal ud), og så kommer Lukaku ind og er en tempo forskel overfor en træt modstanderback. I resten af kampene så spiller den, som passer bedste til vores taktisk tilgang.
I forhold til derby, så spillede Lulic ikke bare fra start pga., at han er bedst eller anfører, men fordi vi (af en eller anden idiotisk grund) spillede meget afventende, og Lulic er bare den taktiske/defensive løsning.
Når Basta er (helt) tilbage, så tror jeg også, at vi vil se ham spille de vigtige kampe fra start, da han ligesom Lulic er den taktiske og erfarende løsning, hvor Marusic og Lukaku begge så vil komme ind tidligt i anden halvleg (55-70min), så vi netop kan lave vores temposkifte, som knækker modstanderen.
En anden vigtig pointe er, at Lukaku er en eksplosiv spiller, som netop ikke kan holde det niveau over 90 minutter. Og prøver han, så bliver han skadet. Han giver sig 110%, og selvom det ser godt ud og er et taktisk våben, så er det ikke altid super fra et strategisk perspektiv. Vi kan få alt det gode fra både Lulic og Lukaku ved, at de begge spiller i nærmest alle kampe. Og så risikere vi ikke for meget med kort (Lulic) og skader (Lukaku).
Derfor mener jeg, at det er en logisk fejlslutning, at vi skal vælge imellem Lulic og Lukaku, for de er som skabt til at spille en halv kamp hver, hver gang. Men nu må vi se, når skaderne har lagt sig, hvor vi står...
Jeg har stemt Lukaku, på grund af hans hurtighed og hans styrke. Men kan se og mærke når han kommer på banen, og han er også med til at skabe noget offensivt for os. Defensivt synes jeg også han er en mur for os!
Lulic ville jeg altid have en stor kærlighed til netop på grund af målet mod riomma merda i cup finalen. Jeg er også enig i hvad du skriver Apo, med at se Lulic på en mere central position. Synes han er god til at lave nogen gode afleveringer, samt nogen gode løb.