Tudor får 14 dage til at spille sine tanker ind i truppen.
Marusic og Hysaj spiller nok som altid 180min+ for deres landshold, hvor de er bærende kræfter.
Det kan nemt betyde, at hvis Pellegrini ikke er skadet igen, så er det nok ham og Lazzari, som står til at starte. Specielt, da Tudor er en 3-4-3/3-4-2-1 mand så vidt jeg ved. Dog har Pellegrini karantæne pga. gule kort, som giver nogle udfordringer...
I forsvaret har vi også brug for at Patric er klar, hvis vi skal spille med 3, da Romagnoli og Casale begge er den centrale, mens Patric og Gila vil være dem på hver side, og hellere Marusic og Hysaj på siderne, end Casale. Generelt står Casale denne sæson, som direkte reserve for Romagnoli, lige meget hvordan vi spiller.
Zaccagni er udtaget for Italien (spørg mig ikke hvorfor, jeg synes stadig, at han er spiller på 50% af potentiale). Det skal også siges, at disse italienske kampe er opvisningsvenskabskampe i USA imod hold fra Sydamerika. Jeg overvejede at se dem, men der er om aftenen lokal tid, så det er vist kl. 04 de starter DK-tid.
Og så står Isaksen til måske at få debut for Danmark. Dog tror jeg ikke, at han vil starte imod Juventus alligevel, da Tudor nok gerne vil se, hvad han kan med den gamle offensive garde, og om han kan bruge dem i fremtiden/forsøge at holde på dem.
Dog kan vi ikke se bort fra Tatys kamp i Frosinone, jeg tror dog ikke, at det er nok til at starte imod Juventus, men det er nok til, at han er garanteret 30-45 minutter.
Der er dog rigtigt mange spørgsmål. SF-Sulejmani-Gonzalez viser spændende takter for primavera, og der kan være en interesse i at give nogen af disse minutter indenfor den nærmest fremtid.
Det skal også sige, at denne kamp er en lørdag, hvor vi igen spiller imod Juventus i den første Coppa-Semi tirsdagen efter. Så dem som spiller for deres landshold kan blive sparet til Coppa-kampen.
Provedel er vist stadig skadet, og selvom Mandas ikke ligefrem er erfaren eller fejlfri, så er det heller ikke komplet håbløst.
Så hvis det er 3-4-2-1, så håber jeg på (ja, jeg er træt af LA m.fl., men Tudor må gøre egne erfaringer, og så ser vi til sommer) disse fra start:
Mandas
Patric? - Romagnoli - Gila
Lazzari - Guendouzi - Vecino - Marusic?
LA - FA
Immobile
Sat i et større perspektiv:
Det betyder dog ikke, at Taty, Zaccagni, Isaksen, Kamada og Cataldi ikke også gerne skulle få spilletid.
Jeg vil påstå, at denne opstilling er bedre for Lazzari, Pellegrini, Guendouzi, Vecino, LA, FA, Zaccagni, (Pedro - jeg kan ikke se ham som relevant fremad), Taty og Immobile. De fleste af vores angribere er mere playmakere, end de er dynamiske spillere (Taty og Isaksen - dog virker Taty langsommere end han burde, så måske kun Isaksen).
Spiller vi 3-4-2-1, så passer spillere som Valeri, Zappa, Colpani og Cancellieri også bedre ind til næste sæson. Det er nemmere for en ung spiller, at spille en af de 2 offensive all-round, end det er i en micro-managed wing rolle. Marusic og Hysaj kan også være lidt som Darmian hos Inter.
Hvis vi ikke laver de store udskiftninger (fed er ny, understreget er udløb i 2025 eller uklar kontraktsituation, kursiv er uklar fremtid udover pga. kontrakt):
Provedel/Mandas/Adamonis
Patric/Marusic - Romagnoli/Casale - Gila/Hysaj
Lazzari/Zappa - Guendouzi/Rovella - Vecino/Cataldi - Pellegrini/Valeri
LA/Isaksen - Zaccagni/Kamada
Immobile/Taty
Bemærk: FA og Pedro udløber, og erstattes med Valeri og Zappa, så hænger det faktisk sammen. Og der er Basic, Cancellieri, MA og primevera m.fl. som måske også kan være gode for Tudor, hvis vi spiller en 3-4-3-variation.
På baggrund af dette, så ville jeg som Tudor have et fokus på: Teste Mandas, Casale og Kamada for at kende deres niveau, og om de gerne vil blive; Få styr på, om vores værdifulde spillere har samme værdi i hans system. Finde ud af, om Rovella og Cataldi kan spille normal CM (3-3-1-2-1/3-1-3-2-1 er også en mulighed); Afklar med spillerne og Lotito, om der er en fremtid for LA, FA, Zaccagni og Ciro; Får styr på, om vi faktisk kan spille med 3 i forsvaret, og hvad der så sker med Marusic og Hysaj; Finde ud af, hvor spillere som Isaksen og Taty er bedst, og hvilken støtte, at de har brug for.
Eller måske vil han fortsætte med 4 i forsvaret i hvert fald sæsonen ud?
Hvor er det dejligt, at se os spille fodbold. Der er stadig fordelene at spore fra Sarris organiserede spil, men friheden til spillerne til at tage asymetriske løb skaber åbninger, som ikke var muligt under Sarri.
Sarris fodbold kræver så højt et niveau hos spillere, at når de har niveauet til hans fodbold, så kan de spille alle slags fodbold.
Jeg så en god kamp hele vejen rundt.
Specielt FA på wingback og Kamada gav noget, som jeg har savnet. Jeg vil give FA MoM, men måske Marusic var så god på sin wingback, at jeg slet ikke bemærkede defensive udfordringer for ham. Det er i hvert fald en af de 2, som var bedst.
Taty tog nogen rigtigt gode løb, og som altid gør han alt rigtigt lige indtil afslutningen, men det skal nok komme, når han rammer et par stykke i streg.
Pedro spillede vel bedre end han plejer, men jeg er stadig ikke imponeret nok.
Zaccagni virker spændende mere centralt, men han skal lige igang.
Kamada har som Taty også fat i den rigtige ende, men kort sigt må han også gerne vokse endnu mere.
Cataldi skal også tilpasse sig.
FA og Marusic spillede virkeligt godt, så vidt jeg kunne se. Mere frihed giver dem noget ekstra. FA generobrede virkeligt smukt mange bolde. Jeg håber virkeligt, at han vil blive.
Gila, Casale, Romagnoli og Mandas spillede som om, at de har gjort dette de sidste 5 år sammen. Stor kamp hele vejen rundt. Gila kunne også være kandidat til kampens spiller.
LA, Isaksen og Immobile giver mening fra bænken. De er vist længere fra den bedste på deres position lige nu, end andre. Dog vil jeg hellere starte LA end Pedro.
Vecino og Guendouzi kunne med fordel også havde startet (de spillede vist for landshold, så måske de var mere trætte end de andre 2? Eller bare havde mindre tid med Tudor inden kampen). De 2 og Kamada virker til at være dem, som primært starter på de 2 pladser. Dog skal vi finde en løsning med Rovella og Cataldi. Rovella har vist aldrig spillet en sådan position, og Cataldi har vel ikke gjort det siden, at han spillede samme med Murgia, Biglia og Parolo?
Hvis vi kan dette fra ingenting, så kan jeg ikke forestille mig, hvor vores grænser skulle være.
Men vi spiller den omvendte kamp på tirsdag, og så det er vel optimalt for at få et overblik over vores niveau, når Juventus får 2 chancer i træk.