Det er lidt en ærgerlig forfatning Lazio møder ind til dette opgør: dårlige resultater på stribe og Acerbi, Fares og Leiva ude med skader. Derudover er Luiz Felipe og Patric stadig ikke 100 % selvom de er udtaget, mens Immobile har behov for hvile, men formentlig tager en ny tørn for holdet i dag. På den positive side er Luis Alberto tilbage fra hans pause, mens Correa forventes at starte.
Ifølge lalaziosiamonoi giver det følgende opstilling:
Reina
Patric-Hoedt-Radu
Lazzari-SMS-Escalante-Luis Alberto-Marusic
Correa-Immobile
https://www.football-italia.net/163574/lazio-have-worst-start-inzaghi-era
Har faktisk ikke tænkt over, at det stod så galt til.
Dog skal vi nok tage med, at der har været mange skader, hvor vi har forventet alt for meget fra nye spillere til bare at tage over fra dag 1. Vi er de facto ikke blevet forstærket, og vi har haft problemer i forsvaret (LF, Radu) og venstre wingback (Lulic), hvor skader reelt har svækket os. Muqiri har også aldrig været længe nok til træning til at finde form.
Af Reina, Hoedt, Fares, Escalante, Akpro, Pereira og Muqiri, så er det kun de 2 første som er faldet til og Inzaghi kan finde ud af at bruge meningsfyldt. Hoedt er dog ikke rigtig en ny spiller og Reina tager den på rutinen. De andre 5 er en blanding af skader, egne problemer og så primært at Inzaghi ikke bruger dem nok, korrekt eller godt nok.
Samtidig så gør alle vores skader i forsvaret, at vi ofte skal lave udskiftninger blandt de 3 bagerste. Nærmest konsekvent 1 per kamp. Det er ikke godt nok. Centerforsvaret skal kunne spille 90 min. Så der altid bør være 2 udskiftninger til vores wingbacks, så vi kan køre modstanderen træt, mens vi holder vores spillere friske til 2 kampe om ugen. Det bliver dejligt at få Lulic tilbage.
Samtidig i forhold til udskiftninger, så er Caicedo, Pereira og Akpro vores supersubs. De skal ind efter 60-70 min konsekvent i alle kampe. Men Akpro skal godt nok ikke starte. De skal bruges. SMS, LA, Correa og Immobile er stjernerne, men det betyder ikke, at de kan spille godt, hvis de får 180 minutter om ugen. Inzaghi bliver nødt til at tælle minutter og sørge for, at de 3 alternativer kommer ind tidligere i anden halvleg i flere kampe, så vi kan holde alle friske, og have de mest friske spillere på banen.
Escalante er vice Lucas og skal komme ind, hvis Lucas skal ud, men ellers så spiller Escalante de sekundære kampe.
Fares skal spilles ind i venstre med de sidste 20 min af kampene. Han skal ikke starte, før han har fundet sig selv. Måske har Inzaghi allerede ødelagt ham ved at starte ham fremfor Marusic, når han ikke var spillet ordentligt ind, og det har muligvis påvirket hans selvtillid voldsomt.
Muqiri bliver nok ikke til noget før sent i sæsonen pga. han ikke var med til opstartstræning og siden har været skadet nærmest konstant.
Konklusion:
Vi har været meget hårdt ramt af COVID-19. Ikke primært spillerne, men mere vores program og UEFA's testregler. Vi har ikke kunne finde kontinuitet. Vores stærkeste defensiv er LF-Hoedt-Acerbi, men hvornår har de faktisk spillet 90 minutter sammen? SMS-Lucas-LA har spillet sammen så meget, at de nærmest ikke kan det mere. Samme gælde Correa-Immobile. Kontinuitet er ikke bare 11 spillere fast på banen, men hvordan, hvor og hvornår, at vi skifter rundt.
Jeg tror ikke, at det ville blive bedre med en anden træner. Dog skal Inzaghi til at tænke kreativt og nyt. Immobile osv. skal være forberedt på, at spille i snit 60-70 min per kamp og ikke 80... Og til tider at blive pillet ud i pausen.