Der har været tale om at spille kampen om eftermiddagen i stedet for om aftenen. Er der nogle, der ved om der er truffet en beslutning, som man kan være 100% sikker på?
http://lnx.lazialita.com/2019/02/22/lazio-roma-a-rischio-di-sabato-sera-il-derby-potrebbe-cambiare-orario-ecco-come/
Beklager ventetiden, men var lige midt i en masse arbejde så snart vi kom tilbage i sidste uge, men tænkte jeg lige måtte aflægge en rapport herinde :D
Til kampen er der jo ikke så meget at sige andet end alt det der allerede er skrevet så det er mere end stemningsrapport og noget som andre folk der skal ned og se derby kan læse engang.
Det var faktisk virkelig nemt at komme derud selvom det ligger i udkanten af byen; vi boede i Monti og gik hen til Piazza Venezia (5 min) hvor der var en bus som kørte direkte derud (15-20 min). I bussen var der mange Merda fans og vi blev sat af midt i Roma lejren lige ved Curva Sud. Der var dog ikke den mindste former for optøjer eller nogen som helst ubehagelige oplevelser, men der var også ekstremt meget politi. Har set en del fodboldkampe rundt omkring i Europa, men det her slog absolut alt ift mængden af politi tilstede omkring stadion. Der var nærmest en hel hær.
Vi gik over mod Curva Nord fordi vi gerne ville være blandt ligesindede og der var virkelig god stemning udenfor stadion, nærmest lidt hyggeligt. Så lavede vi desværre en fejl ved at gå modsatte vej end Tiberen omkring stadion da vi skulle finde vores indgang og kom til at gå på en trafikeret mørk vej om bag stadion. Så vigtigt tip: gå altid på den side af stadion hvor Tiberen (floden) er hvis I skal rundt omkring stadion.
Min kæreste gav billetterne i fødselsdagsgave og var ikke klar over hvor det er fedt at sidde og så vi havde fået billetter til Monte Mario som er afsnittet ved siden af Curva Sud. Vi havde dog en snedig plan om at prøve at se om vi kunne gå ind af Monte Mario indgangen og så gå under tribunerne over til den del af langsiden som var ved siden og Distinti Ospiti/Curva Nord og det gik overraskende nemt. Man kunne gå hele vejen og ingen tjekkede billetterne da vi først var inde. Det var pisse fedt at det kunne lade sig gøre for dem der sad på Monte Mario i sydenden var blot intetanende amerikanske turister med merda halsterklæder.
Stemningen var helt sindsyg! Så kampen da jeg kom hjem til DK, men synes desværre ikke rigtigt man fornemmede det så godt på tv. Det er som om de skruer det hele lidt ned.
Der blev sunget stort set hele kampen og der var virkelig feststemning både i vores afsnit, på modsatte langside og så selvfølgelig bag mål. Der var en enkelt gammel idiot der råbte noget som lød lidt halv racistisk efter Bastos da han levede en fejl, men andre Lazio fans vendte sig og begyndte at tysse på ham. Det var genialt. Der var rigtigt meget mere eller mindre hadske drillerier imellem de to curvaer hvilket var virkelig sjovt at opleve. Kolarovs røde kort er den vildeste pibekoncert jeg nogensinde har oplevet. Ham hader de godt nok sådan helt ind i hjertet.
Det var ren eurfori efter slutfløjtet. Alle spillerne løb ned og festede og sang med og blev ved længe! - det var så fedt at se. Man fattede virkelig hvor meget denne kamp betyder for alle. Merdas fans var ude af Curva Sud efter blot få minutter, tror de havde det særdeles pinligt.
Det var ret bøvlet at tilbage ind mod byen efter kampen fordi alle busser osv var helt overfyldte. Vi måtte gå rigtig langt hen til en metro. Den var også nogenlunde fyldt, men nogle Lazio fans startede en sang imens vi kørte så der var totalt feststemning i metroen. Det var genialt.
Har set Lazio på Olimpico to gange før, men det kan nærmest ikke sammenlignes med dét her. Det var simpelthen så stort at opleve og det var så vildt at se hvad denne kamp betyder for Romerne. Gigantisk oplevelse og det perfekte Derby.
Selv flere dage efter kan denne Derby sejr mærkes. Og så hjælper det bare på humøret at Roma bliver slået ud af Champions League af Sergio Conceicaos tropper. Det er skønt at opleve rivaliseringen disse dage!!
Correa spiller simpelthen sin bedste kamp foreløbigt for os. 2 assists til de første mål. Hans aflevering til Caiceco er bare perfekt, og det samme er hans løb, som ender i et straffe. Han kender virkeligt sin besøgstid.
Og så er det normalt et problem med en spiller som Correa, at han kan genialt på egen hånd, men andre fanger ikke altid hans intentioner. Det gjorde Caicedo dog 100% korrekt til 1-0. Virkeligt godt samarbejde i offensiven.
At Immobile kommer ind fra bænken gør også, at vi kan holde tempoet. Correa kan naturligvis ikke lave samme spurter konstant, så det er vigtigt at få en frisk ind (noget vi alvorligt manglede imod Sevilla). Denne kombinerede speed rammer Roma på deres helt store svaghed: Deres langsomme defensiv.
En anden som virkeligt fik løbet nogle meter er Luis Alberto, som førte bolden frem i fart, og selvom det sjældent blev til en chance, så stressede det modstanderne voldsomt, hvilket med tiden åbnede dem op.
SMS og Marusic kunne jeg måske godt have ønsket at se lidt mere i offensiven, men det havde andre opgaver, samt at De Rossi var virkeligt vågen på SMS' bevægelser.
Lulic kom dog often i en farlig position, pga. en blanding af Radu, han selv og den centrale midtbane gjorde det rigtigt godt. Med lidt held havde han også endt med en assist fra et indlæg, men sådan skulle det ikke gå.
Lucas, Acerbi og Radu var bare sikkerheden selv. Strakosha var en kriger af karat, som holdt ud og aldrig stoppede, selvom at han var i tydelig smerte. Bastos sejlede lidt rundt til tider, men det er nok mere en blanding af manglende erfaring og spillestil, end det var, at han virkeligt var dårlig.
Som Apo sagde, så var det en holdindsats. Alle havde en fair del af sejren. Og så er det bare super vigtigt for dem på bænken, at Cataldi kan gå ind og sætte det sidste søm i kisten. Det her kunne faktisk ikke være bedre.
Lige nu er jeg dog lidt nervøs for, hvilken form alle er i bagefter kampen. Specielt Strakosha... Vi skulle meget gerne have alle klar, så vi kan kører videre. Tager vi Udinese, så er der 4p til 3.-pladsen, hvilket må og skal være vores mål, hvis vi skal i top4...
Det er også vigtigt, at vi får lavet 3 mål... Før derby var vi på 33 mål i 24 kampe... For et hold som påstår at spille offensivt. Det hænger bare ikke sammen. Faktisk var vi på 33-27 i målscore, hvilket var direkte elendigt. Den elendighed stopper forhåbentligt nu.
Runde 17, 22 december 2018, Cagliari hjemme... Det er sidst vi scorede 3 mål i en Serie A kamp. Før det, var det SPAL hjemme 4 november, runde 11. Ellers (i andre turneringer) var det kun imod Novara i ordinær tid i den periode, at vi har lavet så mange mål i en kamp.
Marts er en relativt overskuelig måned i kvantitet, men Fiorentina og Inter (begge ude) bliver udfordrende i kvalitet (Parma hjemme eller landskampspausen kan dog give sine helt egne udfordringer). Hvis vi holder niveau, så kan vi dog spille os selv i top4. Derefter er der 2 midtugekampe i april (og i den forbindelse Milan i både Coppa og Serie A), som kan bliver en kvantitetsudfordring. Men derefter er maj blot en kamp om ugen.
Og så har vi spillet imod top2 begge gange allerede. Det er faktisk et rigtigt godt program for os på alle måder. Så hvis vi kan holde de rigtige folk friske, så er top4 bestemt stadig muligt. Men det kræver så også, at vi også slår både Inter og Milan, når vi står overfor dem. Det er i hvert fald op til os selv det her.
Puha, kan leve på den bølge i rigtig lang tid. Sikke en præstation og sikke en sejr. Vi spiller som vi gjorde mod Juventus, Inter og Milan, og denne gang får vi så scoret og lukket kampen. Ved ikke hvem der er kampens bedste? Strakosha, der laver to vanvittige redninger på så vigtige tidspunkter eller Bastos, Acerbi og Radu der alle spiller deres bedste kamp i sæsonen? Eller Leiva og Luis Alberto, der dominerer midtbanen og stopper angrebene? Eller SMS og Lulic, der hele tiden sørger for tempo frem af banen? Eller Caicedo der får sit helt store Lazio gennembrud? Jeg sætter dog min stemme på Correa, der fysisk sætter Fazio på de to første mål og konstant er farlig. I bund og grund en sand HOLDsejr.
Og læg mærke til at vi ENDELIG får noget ud af vores indskiftninger. Immobile sætter angrebet op til straffesparket og scorer selvfølgelig - Parolo der løber på kanten og spiller bolden ind til det tredje mål, og selvfølgelig Cataldi, der scorer karrierens ubestridte vigtigste mål.
Jamen altså. Og så ikke at glemme Inzaghi, der sætter holdet perfekt op og i den grad må få sine kritikere til at tie. Holdet var tændte, men ikke overtændte. Spillerne var klar på taktikken fra første færd og vi dominerer ALLE 90 minutter. Ligesom han gjorde ved 3-1 Derbyet i 2017 med Keita og Basta målene. Smukt Inzaghino.
Og så selvfølgelig en kommentar til Dzeko og Kolarov, der begge viser, hvorfor de fortjener at spille i Romas farver. Hvem kommer dog med sådan en voldsom tackling på Acerbi når kampen er ovre? Og så kun få uger efter han spyttede dommeren i hovedet, da de tabte 7-1 til Fiorentina. Og Kolarov, der er gået fra at være en fremtræden skikkelse i Lazios nyere historie til nu at være til grin både hos Lazio og Romas fans. I fortjener at spille på det hold.
Altid stolt af at være Laziale, og i dag er ingen undtagelse. Sei grande, Lazio.
Jeg glæder mig SÅ meget til at høre kampen fra dit perspektiv, bang.
På alle måder et perfekt Derby. Begge vores angribere får scoret, vi scorer mere end 1 mål i kampen, vi holder buret rent, spillerne viser hvor meget Derbyet betyder for dem i forhold til Roma spillerne & til at slutte det hele af på, så scorer en af vores romerske spillere af egen avl det sidste mål!
FORZA LAZIO
Vel noget nært et perfekt derby? Ydmygende 3-0sejr, ekstremt passionerede fejringer af alle tre målskytter og rødt til Kolarov. Og Radu var skøn at se til sidst - det er ikke et ordentligt derby uden Radu provokerer!
TILLYKKE TIL ALLE LAZIALI!!!!! DAJEEEE
3-0!!!!!!!!!
Jaaaaaaaaa!!! Ciro!! Vigtig!
CIROOOOOOOOOOOO GOOOOOOOL
Vi er foran, det går godt, men reelt er holdene lige. Vi skal virkelig passe på, at vi ikke sænker vores tempo. Vi har været i denne situation før, og det er gået galt. Jeg håber, at vi snart ser Immobile på banen. Jeg er ikke tryg ved 1-0, og Bastos virker heller ikke så rolig, som han burde. Vi skal være endnu bedre i anden halvleg.
Vores offensiv gør det godt, men laver fejl. SMS skal være mere vågen i feltet. Bastos har jeg nævnt. Marusic vil jeg gerne se mere til (dog uden han får kort). Ellers spiller vi fint, men vi dominerer ikke.
Sikke en god første halvleg fra Lazio, hvor er det dejligt at se!
riomma merda har slet ikke været farlige, og vi domminer totalt denne kamp! Det skal vi også bare forsætte med til anden halvleg, og så skal vi nok vinde dette derby!
Forza Lazio!
Jaaaaaa taaak. Caicedo!
Vigtigt at det er en af vores angribere der scorer.
Dejligt målt.
Jaaaaaaaa!!!!!!!!!!!!!!! Konge start!!
Det ser ud til Ciro ikke kommer til at spille i aften...:(
Vi er klar fra Sydfyn. FORZA LAZIO!
På plads!!!! jomfru derby
Det også et stykke tid siden vi har set Ciro lave mål, og jeg har en god fornemmelse på at han er sulten i aften.
Laver han et mål eller to i Derby, vil det virkelig sætte gang i hans selvtillid igen!
Jeg tror sku på en 2-0 til den ægte hovedstads klub SS Lazio!
Forza Lazio!
Roma spiller som nat & dag.
Enten vinder vi sublimt ellers så får vi gevaldig røvfuld.
Vi har ikke just scoret alt for mange mål her på det sidste.
Det var vel i første runde i Coppa Italia vi trådte ind i at vi sidst scorede mere end 1 mål i samme kamp.
Hvor jeg dog glæder mig til den kamp!!
Nogen her fra der skal ned og se den?
Forza Lazio! as riomma merda!