Alle udover Casale er vist klar. Dog er Immobile langt fra 100%.
Alle 4 kampe i gruppen er blevet til hjemmesejre, så 3p til hver. FCM-Feyenoord bliver spændende, mens vi står overfor vores must-win udekamp, hvis vi skal vinde gruppen.
Fiorentina ude på mandag er en svær kamp, men i forhold til vores strategi (sats på alle 3 turneringer), så skal vi vinde i Østrig. Det er vigtigere at vinde i Graz end i Firenze, hvis du følger den logik.
Det er også klart bedst for vores efterårsstrategi, at vi satser alt på at slagte Graz over 2 kampe, og så får et hul ned til de andre, så der måske kan spares kræfter senere i gruppen.
Er vi helt idiotisk heldige, så kan vi stå med 9-5-5-3 (Lazio-FCM-Fey-Graz) efter 4 kampe, og så er vi på vej videre.
Derfor, så stiller vi med de stærkeste 11, som er friske. Spezia var 4 dage siden, og der er 4 dage til Fiorentina, så i teorien burde alle kunne blive klar til næste kamp.
Vecino starter nok, måske Pedro og MA... Så Cataldi, SMS/LA (nok mest LA) og FA/Zaccagni er nok ikke sikre på at starte, men ellers så er Provo, Marusic, Romagnoli, Patric og Lazzari vel sikre i defensiven (hvis alle er klar).
Min eneste realistiske forhåbning er, at Sarri skifter ud tidligt. Jeg kan ikke se, at andre skal starte på toppen end Ciro, men er vi foran med 2 ved pausen, så skal han pilles ud.
Der er 2 udskiftninger mellem Ciro, Zac, FA, Pedro og Cancel, så det skal nok også gå. Der er også LR, som kan komme i spil, hvis alt går vel.
SMS og LA skal nok dele om 90 minutter, Cataldi/MA er jeg ikke bange for og Basic er vist også klar, så der er fin dæk på midtbanen, som måske kan gøres med kun en udskiftning (SMS/LA).
Det store spørgsmål er dog forsvaret. Patric gik ud ret tidligt sidst, Lazzari fik lige over 60 min. Hvis Patric ikke er på toppen, så kan Gila enten starte, eller mere realistisk skulle komme ind senere i kampen. Det samme gælder vel backs og Hysaj. Radu virker til, at han igen igen er en forårsspiller, men han er der også.
Roterer vi ikke, så kan vi stå i en situation, hvor vi måske skal bruge 2 udskiftninger i hver kæde, eller 3 i en kæde, som så sætter et ekstra press på 1-2 spillere, som skal spille 90 minutter, hvor de nok ikke rigtigt kan holde til de sidste 20-30 min.
Alt i alt, så kan jeg ikke rigtigt gætte mig til en formation. Jeg forventer lidt denne:
Provodel
Lazzari? - Patric? - Romagnoli - Marusic
Vecino - MA - LA
FA - Immobile? - Zac
Det handler mest af alt om, hvem som blev skiftet ud imod Spezia. Måske er det overraskende at Pedro ikke starter, men så meget skulle FA og Zac trods alt heller ikke lave i 2h imod Spezia, så de 90 minutter kan trods alt ikke gøre så ondt efter begge ikke var udtaget til landshold. Planen vil så være at sætte Pedro ind i pausen for Immobile. Lazzari for Hysaj og Gila for Patric kan også sagtens ske allerede i pausen, men jeg tror virkeligt, at vi starter med alle de bedste.
Vecino og LA deltes om minutter imod Spezia, så efter 90min får SMS en pause i startopstillingen.
Jeg gambler på MA for Cataldi, da vi nok gerne vil have muligheden for at give MA 90 minutter, hvis det kan lade sig gøre, så vi kan skifte ud på andre pladser, men jeg er ikke overrasket, hvis Cataldi starter, men så kommer MA nok ind. SMS kommer nok også ind, men... Jeg ved det sgu ikke med den midtbane. Faktisk er det utroligt svært at finde hoved og hale i noget af alt det her. Hvis vi også gerne vil beholde Maximiano på længere sigt, så skal han nok også snart til at få EL-spilletid.
Det er ikke nemt at være Sarri, for denne kamp skal vindes, og vi har ikke imponeret på udebane endnu (sejr i Cremona uden modstand, udryddelsen i Herning, X mod Sampdoria og X imod Torino), og så skal vi endda spare kræfter til endnu en svær udebane på mandag, som også skal vindes (hvis vi vil toppen af poppen). X i Firenze kan vi leve med (i så fald lå vi i Serie A på 18p i 9k), men vi kan ikke tage til Firenze og spille efter det.
Og 3 dage efter Fiorentina ude, så spiller vi hjemme imod Graz, som enten har læst os eller er ude efter hævn, og så er det i weekenden Udinese (som kan slå alle). Heldigvis er der så derefter endeligt en hel uge til Atalanta away.
Vi kan over de næste 1,5 uger og 4 kampe ikke spare kvalitet, men vi kan heller ikke tåle træthed, formdyk eller skader. Og det er 4 svære kampe, som vi skal vinde, hvis vi vil denne sæson seriøst. 23p i 10k i Serie A, samt 9p i 4k i EL vil lægge os helt perfekt i begge turneringer, men det virker bare ikke realistisk med vores bredde.
Jeg håber bare, at Hysaj, Gila, Radu, MA, Basic, LR og Cancellieri alle finder deres niveau, og viser det til træning, og holder det til kamp, for det er nu, at vi virkeligt begynder at få brug for dem.
For selvom der er en pause før Atalanta, så efter Atalanta er der 6 kampe mere på 3 uger. Og i de 6 kampe bliver EL-gruppen afgjort.
Jeg kan slet ikke læse denne kamp lige nu, og hvad Sarri kan gøre for at få det optimale resultat.
Jeg ville nok starte Cancellieri i stedet for Immobile, hvor Immobile så altid kan komme ind senere (fx ved halvleg), men det er også et gamble, hvis Immobile så skal løbe 10km på 45 minutter efter en sejr, så er det værre end, at han startede kampen.
2-2 i Herning... Slut. Med det comeback, så kan de måske få et point i Rotterdam. Der har dog ikke været en udesejr endnu i gruppens foreløbige 6 kampe, og jeg har min tvivl om, at vi faktisk komme til at se en udesejr i gruppen overhovedet (hvilket egentligt er til vores fordel).
Feyenoord 4 (9-5)
FCM 4 (6-3)
Lazio 4 (5-7)
Graz 4 (1-6)
(målscorer i parentes)
Nu skal vi også gerne have X i Rotterdam, eller FCM må i hvert fald ikke vinde (i så fald, så er top2 i fare).
Efter 4 runder med gode resultater:
Lazio 7
Feyenoord 5
FCM 5
Graz 4
Så skal vi dog stadig ikke kun vinde hjemme over FCM, men også håber at Graz får et resultat hjemme (hvor de er ubesejret i gruppen) imod Feyenoord.
Vinder en af holdene i Rotterdam i runde 4, så kan vi ikke vinde inden runde 6.
Efter 5 runder med rigtigt gode resultater:
Lazio 10 (gruppen er nu allerede vundet)
Graz 5-7 (vi er bedre internt, så de kan ikke hente os)
Feyenoord 5-6 (kan ikke hente os på point)
FCM 5 (kan ikke hente os på point)
Men hvis der ingen udesejre er, og vi vinder vores hjemmekampe, så er dette sikkert efter 5 kampe:
Lazio 10
Feyenoord 5-10 (kan måske stadig hente os)
Graz 5-7 (vi er bedre internt, så de kan ikke hente os)
FCM 4-5 (kan ikke hente os på point)
Så vil sidste kamp i Rotterdam være en finale om at undgå playoff i slutningen af vinteren. Og hvis vi ikke allerede har vundet gruppe, så er X stadig nok for os.
Det ser helt forvirrende positivt ud, men vi har også spillet to udekampe og kun en hjemme. Hvis vi slagter Graz hjemme, så kan vores udsyn være helt anderledes.