Nu begynder det for alvor at blive spændende. Kampene mod FCSB og Dynamo Kiev er blot opvarmning til disse to kampe. Med sejren i Kiev er der ingen tvivl længere: Inzaghi vil i finalen.
Salzburg er mega stærke i deres hjemlige liga, hvor de kun har tabt en enkelt kamp, mens de er ubesejret i denne sæsons Europa League, hvor de først slog Real Sociedad ud i 1/16-finalerne og selveste Dortmund i 1/8-finalerne. Så de er fortjent kommet frem til denne kvartfinale. Det der er karakteristisk for deres hold, er at de ikke som udgangspunkt har de store stjerner. Det er derfor deres kollektiv, vi skal være meget opmærksomme på til kampen.
Lazio har muligheden for at afgøre det hele på hjemmebane - noget vi ikke formåede mod Dynamo Kiev. Denne gang er det utroligt vigtigt at vi udnytter hjemmebanefordelen, da vi så at vi ikke kunne holde til den intense kampprogram, da vi tabte point mod hhv. Cagliari og Bologna. Denne gang har vi endda et Derby efter returopgøret i Østrig.
Derfor tror jeg også at Inzaghi stiller med allerstærkeste opstilling til denne kamp. Vi skal frem og score en masse mål, og forsøge at holde nullet. Da vi typisk har svært ved det sidste, så skal vi op og score minimum tre mål. Hvis vi hiver en 2-0 sejr hjem, vil det også være brugbart.
Jeg tror på en opstilling ala:
Strakosha
Luiz Felipe-de Vrij-Caceres
Marusic-Parolo-Leiva-SMS-Lulic
Luis Alberto
Immobile
Med denne opstilling har vi Felipe Anderson klar til at komme ind fra bænken.
Forza Lazio!
Haha, genial sætning: "4-2 er vores 2-0...". Det er fandme så rigtigt.