1992-1997. Opbygningen af et storhold

Her kan der læses om Lazios historie fra 1974-94. S.S. Lazio opnår i sæsonen 73/74 et absolut højdepunkt. Endelig lykkes det for Roms ældste klub at vinde Il Scudetto. Jublen vil ingen ende tage. Italien og resten af verden ligger for fædderne af Chinaglia & co. Selvom de næste sæsoner også byder på hæderlige placeringer, skal tingene dog vise sig at ændre sig ret så hurtigt. I 1980 bliver Lazio sammen med Milan tvangsnedrykket. Dette er starten på en længere nedtur og et af de sorteste kapitler i hovedstadsklubbens historie. Man formår ikke at rykke tilbage til Serie A i samme sæson, men må tilbringe tre sæsoner i Serie B, og da det endelige lykkedes at vende tilbage til den fornemste række, bliver det kun til to magre sæsoner inden man igen må tilbage til Serie B. Den helt store nedtur kommer i sæsonen 86/87, hvor Lazio først efter play-off kampe og i sidste øjeblik får reddet sig på målstregen, og undgår nedrykning til Serie C.

Men allerede året efter forsvinder de tunge truende skyer og langsomt er himlen atter lyseblå. Med en ung Paolo Di Canio på holdet formår man via en 3. plads i Serie B igen at vende tilbage til det fine selskab. Her etablerer holdet sig hurtigt midt i rækken. Paolo Di Canio ryger mod sin vilje videre til Juventus, men Lazio-holdet byder i den efterfølgende periode alligevel på offensive profiler som uruguayeren Ruben Sosa og tyskerne Karl-Heinz Riedle og Thomas Doll. De er stjernerne på holdet og scorer målene. Alligevel formår man ikke at tage det sidste skridt mod toppen af ligaen. I fire sæsoner fra oprykningen i 88 til 92 placerer man sig ikke bedre end nummer 9. Men det skulle der blive lavet om på. Alt i mens Lazio er i gang med sit comeback til Serie A, sker der ting og sager andre steder i den italienske fodboldverden. I den lille klub Foggia er den tjekkiskfødte træner Zdenek Zeman i gang med at skabe mirakler. Ikke alene fører han Foggia med rekordfart fra Serie C til Serie A, han gør det med stil. Hans kompromisløse offensive spillestil resulterer i imponerende flot fodbold, ikke noget man er vant til i Italien. 'Zdengo' sværger til en ekstrem offensiv 4-3-3, en spillestil der i starten af hans karriere gav ham enorm succes. Foggia-holdet fremviser således en skræmmende angrebstrio med Roberto Rambaudi til højre, Fransesco Baiano i midten og en ung Guiseppe Signori til venstre. Den lille fattige klub fra syditalien overasker i debutsæsonen 91/92 alle med en flot 9. plads, lige over Lazio på 10. pladsen. Sæsonen 92/93 Foggia bliver med deres stil hurtigt mange tifosis næstfavoritter. Også den stenrige forretningsmand Sergio Cragnotti. Som ægte romer er hans favoritklub dog Lazio, og da han i '92 køber aktiemajoriteten i klubben starter en helt ny æra i Lazios historie. Mange års nedtur med elevatorture mellem A og B og middelmådige placeringer skal forbedres og Cragnotti har kapitalen til at gøre det.

Han elsker Lazio og er klar til bruge mange penge for at føre holdet til toppen. Missionen er en succes fra dag et. Op til første sæson forstærker han holdet på flere pladser. Først og fremmest med målmandslegenden Dino Zoff i trænersædet. Til forsvaret henter han Torino-legenden Roberto Cravero og en ung Guiseppe Favalli. Midtbanen bliver skiftet ud og ind kommer Aron Winter, Dario Marcolin, Diego Fuser og det engelske stjernefrø Paul Gascoigne. Til angrebet er Cragnotti blevet forelsket i Foggias Signori og henter ham i en handel, hverken han eller Laziali nogensinde kommer til at fortryde. De nye dyrt indkøbte spillere ruller sig ud. Selvom man ikke er med i kampen om mesterskabet er Lazio alligevel sæsonens åbenbaring. Man scorer et hav af mål og spiller nogle legendariske kampe. Hjemme på Olimpico holder Signori & co. flere gange målfest: 4-0 mod Udinese, 4-3 mod Napoli, 5-0 mod Ancona, 5-2 mod Parma og 3-0 mod Atalanta. Men nogle af sæsonens bedste kampe bliver spillet på udebane: 3-3 mod Sampdoria, 3-5 mod dengang suveræne Milan og 2-0 sejr mod Fiorentina varsler alle om nye tider for Lazio. Som sagt formår holdet aldrig at blande sig i mesterskabskampen, men da sæsonen er slut er man nummer 5, og det er den bedste placering i 18 år. Desuden bliver Beppe Signori topscorer og Lazio bliver suveræn ligaens mest scorende hold med 65 mål i de 34 kampe. Sæsonen 93/94

Cragnotti er opsat på at fremgangen skal forsætte og forstærker holdet yderligere frem mod sæsonen 93/94. Luca Marchegiani, Paolo Negro og Roberto Di Matteo bliver hentet. Desuden har Cragnotti den store pung fremme, da han henter Pierluigi Casiraghi fra Juventus. Men sæsonen starter dårligt og efter en tredjedel af sæsonen er man blot placeret midt i rækken. Men langsomt arbejder Lazio sig op i tabellen, og i den sidste halvdel af sæsonen er det kun mestrene fra Milan, der formår at lave ligeså mange point som Biancoleste. Men helt til tops når man aldrig, men både placering og pointantal forbedres. De skyblå slutter på 4. pladsen, men kun pga. en dårligere målscore end Sampdoria på 3. pladsen. Endnu gang scorer man mange mål, 55, næstbedst af alle hold. Endnu engang bliver Guiseppe Signori topscorer med 23 mål i de 24 kampe han når at spille. Udover succes med Lazio opnår en håndfuld af spillerne som afslutning på sæsonen, at markerer sig til VM-slutrunden i USA ´94. Aron Winter med Holland når semifinalen mod Brasilien, hvor Winter scorer, men Holland ryger ud. Italiens hold er domineret af Milan, Parma og Juventusspillere, men 3 profiler fra Lazio er alligevel med. Målmand Luca Marchegiani opnår 3 kampe, da førstekeeper Gianluca Pagiluca bliver udvist mod Norge, og angrebsduoen Signori/Casiraghi spiller som i kvalifikationen sammen i front. Men senere ryger begge på bænken som ofre for træner Arrigo Sacchis taktiske spil. Den femte Lazio-spiller med kampe under VM i USA '94 er den argentinske forsvarsspiller Jose Antonio Chamot, som Cragnotti køber op til 94/95 sæsonen. Men det er langt