Årets midtbanespiller - samt bedste spiller i truppen 2015: Marco Parolo

June 16, 2015

I forbindelse med sæsonafslutningen af 2014/15 sæsonen tog sslazio.dks brugere temperaturen på holdets præstationer. Igennem flere afstemninger blev årets bedste spillere kåret, hvor brugerne valgte Marco Parolo som årets midtbanespiller. Sidenhen blev Parolo ligeledes kåret til årets spiller i hele Lazio truppen. I denne artikel bliver der sat fokus på Parolos sæson.

 

Efter suveræne sejre til Federico Marchetti og Stefan de Vrij i kategorierne for henholdsvis årets målmand og årets forsvarsspiller var der lidt mere spænding i kampen om årets midtbanespiller, selvom der til sidst var en klar vinder: Marco Parolo med 36 % af stemmerne foran Antonio Candreva med 24 % og en delt tredjeplads mellem Felipe Anderson og Lucas Biglia med 16 %. 

 

Dernæst blev der afholdt en afstemning mellem Marchetti, de Vrij, Parolo og Klose for at se, hvem årets spiller var. Og den tilfaldt ligeledes til Parolo med 50 % af stemmerne foran de Vrij (36 %) og Klose (9 %). Her er begrundelse for det:

 

Midtbanen har også været den ultimative motor for Lazios succes i denne sæson, hvor det er svært at fremhæve nogen frem for nogen andre. Alligevel står Marco Parolo ud, der i sin debutsæson for Lazio har stået for passion i nærkampene, god defensiv indstilling, mål og ikke mindst stabilitet over en hel sæson. Ikke på noget tidspunkt har Parolo virket ude af form. Et rigtig godt eksempel på Parolos enestående fysik viste han i april måned, da midtbanespilleren på under tre uger kunne komme sig over et brækket ribben og spille alle 90 minutter igen. Det skete da Parolo blev skadet i kampen mod Empoli 12. april, og vendte tilbage mod Parma 29. april.

 

Et andet eksempel på landsholdsspillerens stabilitet kan ses i hans målscoringsstatistik. Parolo formåede simpelthen at komme på tavlen i årets allerførste officielle kamp, i 7-0 slagtningen af Bassano Virtus samt sæsonens allersidste kamp, hvor Parolo startede målfesten i 4-2 sejren over Napoli.

 

Som en defensiv midtbanespiller er det mildest talt imponerende at kunne score 11 mål og lave fire assists på tværs af turneringerne på én sæson. Udover den imponerende statistik markerer Parolo sig også ved at score fantastisk flotte mål, som tit sker på enten et godt fremadstormende løb ind i feltet eller hans varemærke: langskuddet.

 

At Parolo ikke udelukkende ligger sig på den offensive del af banen viser sig også i antal af gule kort, hvor Parolo samlede flest sammen. Hele 11 gule kort og et rødt kort samlede Parolo sammen på midtbanen i denne sæson. Tallene viser simpelthen at den tidligere Cesena - og Parma spiller har bidraget til alle spillets facetter.

 

En sidste vigtig pointe, der skal dykkes ned i, hvor Marco Parolo skilder sig ud i forhold til resten af truppen er antal af minutter på banen. For på antal af kampe er der ikke den store forskel blandt de mest benyttede Lazio spillere: Parolo og Klose er i top med 40 kampe, Candreva med 38, Felipe Anderson 37 og Stefan de Vrij 35. Men på antal minutter på banen er Marco Parolo helt suveræn og imponerende langt fra de andre. Hele 3564 minutter har han spillet, mens de Vrij på andenpladsen har spillet 2996 minutter med Candreva på tredjepladsen med 2962 minutter. Forskellen i minutter mellem Parolo og de Vrij er her på hele 6,3 kampe. 

 

Robotten Parolo er derfor fuld fortjent valgt til både årets midtbanespiller og årets bedste spiller af sslazio.dks brugere! Tillykke!

 

Lidt statistik på Parolos sæson

Kampe: 40 (Heraf 34 i Serie A, 6 i Coppa Italia)

Mål: 11 (10 i Serie A, 1 i Coppa Italia)

Assists: 4 (2 i Serie A, 2 i Coppa Italia)

Gule kort: 11

Røde kort: 1

Minutter spillet: 3564

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Recent Posts

September 12, 2017

Please reload

Archive
Please reload

Næste modstander

Serie A

Sassuolo-Lazio

Søn. 24.. november

Kl.15:00

Mapei Stadium

© 2017 sslazio.dk.  Oprettet i samarbejde med Wix.com