1974, 12. maj. Lazio-Foggia 1-0. Lazio hjemtager sin første Scudetto

May 12, 2012

 

Spillere, trænere, præsidenter kommer og går. Dage som 12. maj 1974, derimod, er altid med os.

 

Historien om dagen, hvor Lazio vandt sit første mesterskab.

 

Lazio-Foggia, der er spillet 58 minutter: Renzo Garlaschelli dribler op i venstre side af banen, lægger bolden indover, hvor Scorsa rammer den med hånden. Straffespark til Lazio. Giorgio Chinaglia går op imod bolden, der er ingen anden, der kan sparke denne vigtige bold. Holdet fra syditalien klager massivt til kampens dommer Panzino, mens de 80.000 tilskuere på Olimpico jubler, den ultimative triumf er snart i hus. Hjertet er oppe i halsen. 'Long John' Chinaglia tager presset på sine skuldre, og trækker lidt i tiden i sit tilløb.

 

Alle Lazialis øjne er rettet mod ham. Nogle øjne, der tilhører små børn, der kun kender til Chinaglia som leder og Maestrelli som geniet på bænken. Øjne, der har fulgt Lazio i tyve, tredive, fyrre år, der kan huske Silvio Piolas tryllerier og glæder. Så er der også øjnene, der har fulgt Lazio i halvfjerds, firs år, der har været med de lyseblå farver fra starten, på Piazza d'Armi, Rondinello eller Flaminio.

 

I dette øjeblik er der dog ingen forskel på, hvem der kigger. Nu bliver der skrevet historie. Chinaglia løber frem mod bolden. Raffaele Trentini, Foggias målmand, står klar mod Lazios historie. Chinaglias skud er dårligt sparket, men der er mål, bolden har krydset stregen. Olimpico eksploderer i jubel, Chinaglia jubler med sine kollegaer, mens fansene krammer og kysser hinanden. Der mangler dog stadig 30 minutter til den helt store triumf, hvor det er en kendsgerning at Lazio ikke kan hentes længere i stillingen.

 

Fansene kan ikke vente, de vil invadere banen og fejre holdets første mesterskab. Med to minutter igen fløjter Panzino - for frispark. Fansene er klar, holdet er klar. Og endelig kom det - slutfløjtet.

 

Lazio er italienske mestre. Nu er banen fyldt til bristepunktet, festen kan begynde. Lazio er italienske mestre. Fansene løber rundt som gale, et uddødeliggjort billede af Maestrelli bliver taget med armene i vejret. Lazio er italienske mestre. Pulici; Petrelli, Martini; Wilson, Oddi, Nanni; Garlaschelli, Re Cecconi, Chinaglia, Frustalupi, D'Amico. Lazio er italienske mestre. På bænken: Moriggi, Facco, Polentes, Inselvini, Mazzola II, Manservisi, Franzoni. Lazio er italienske mestre. Træner: Tommaso Maestrelli, Prlæsident: Umberto Lenzini. Lazio er italienske mestre. Der er gået 38 år siden denne 12. maj. En evighed. På den anden side er denne dag her altid, det er en del af at være Laziale. At bevare sine traditioner, huske de store og vigtige dage i historien, det er at være Laziale. 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Recent Posts

September 12, 2017

Please reload

Archive
Please reload

Næste modstander

Serie A

Sassuolo-Lazio

Søn. 24.. november

Kl.15:00

Mapei Stadium

© 2017 sslazio.dk.  Oprettet i samarbejde med Wix.com