1913-1927. Roms stolthed

I sæsonen 1913-1914 dominerede Lazio endnu engang 'Girone Laziale' i center-syd ligaen, hvor holdet vandt alle ti kampe, og derved tilkæmpede Lazio sig en plads i semifinalen af center-syd ligaen, efter at have scoret 52 mål og kun lukket fem ind.

I semifinalerne vandt Lazio begge opgør mod Spes Livorno (3-0, 1-0), mens de i finalen smadrede Naples (1-0, 8-0) for derved at vinde center-syd ligaen. Dette betød at Lazio kvalificerede sig til finalen mod nord vinderne fra Casale over to kampe. Lazio rejste til Casale for at spille det første opgør 5. juli. Forskellen på de to hold var tydelig, og Casale vandt nemt 7-1 og havde derved vundet titlen. Det var derfor af kosmetisk betydning at Casale også vandt opgøret i Rom med 2-0. I denne sæson formåede Lazio at vinde 'Pasqua cuppenâ' ved at slå Bologna og Modena med 1-0. I den kommende sæson forstærkede Roman holdet sig gevaldigt, for at prøve at bryde Lazios dominans i center-syd ligaen. Roman vandt faktisk 'Girone Laziale', med Lazio på andenpladsen. I deres indbyrdes opgør mellem Lazio og Roman, tabte Lazio det første opgør med 5-2, men vandt det andet med 4-0. Slutstillingen blev: Roman 18, Lazio 15, Audace, 11, Fortitudo 6, Pro Roma & Juventus Roma 5. Dette betød at begge hold kvalificerede sig til semifinalerne sammen med de to toskanske hold: Pisa og Lucca. Lazio tabte det første opgør mod Pisa med 4-0, men vandt samtlige af de andre mod Lucca 2-1, Roman 2-1 og 5-1 og mod Pisa 4-2. Med kun en kamp tilbage mod bundproppen Lucca var stillingen: Lazio 8, Pisa og Roman 6, Lucca 0. Lazio var kun 90 minutter fra at være i deres tredje finale, og denne gang mod mægtige Genoa 1893. Første verdenskrigs udbrud skulle dog komme i vejen for at denne drøm skulle gå i opfyldelse, og turneringen blev aflyst ti dage før finalen. Et højt antal af Lazio atleter skulle i krig, og kun få vendte tilbage. Denne episode har siden hen fået stor opmærksomhed, da Lazios fans ønsker at Lazio skal siddestilles med Genoa og stå som vindere af turneringen i 1914/15. I øjeblikket er det nemlig Genoa, der står som vindere på trods af at der ingen kamp blev spillet. I løbet af første verdenskrig (1914-1918) stoppede fodbold i Rom ikke. En revolutioneret S.S. Lazio hold vandt den romanske liga med kun et point ned til Fortitudo. Holdet løftede også 'Natale cuppen' efter at have slået Pro Roma 2-1 og Juventus Roma 4-1. I 1919 vandt holdet igen 'Pasqua cuppen' ved at slå US Romana 2-1 og Fortitudo 3-2. I efterkrigstiden var den romerske fodboldscene domineret af Fortitudo, som formåede at nå finalen i den nationale liga to gange, men som det tidligere skete for Lazio, tabte de også begge gange til de nordlige modstandere. I sæsonen 1922-23 var Alba holdet favoritter til at gå videre fra 'Girone Laziale', men i mod alle odds sluttede Lazio øverst, og derved kom de til semifinalerne endnu engang, hvor de vandt over Internaples, Libertas Palermo, Ideale Bari og Savoia, for denne gang at nå til finalen endnu engang mod Genoa, der denne gang blev spillet. Lazio kunne dog stadig ikke hamle op mod kræfterne fra nord og de tabte 4-1 i Genoa og 2-0 I Rom. I sommeren 1923 skrev Lazio kontrakt med målmanden Ezio Sclavi efter at være spottet af en talentspejder. Sclavi var en stor andel af at holdet endte som nummer to i 'Girone Laziale' i sæsonen 1923/24 efter Fortitudo, der derved kvalificerede sig til semifinalerne i center-syd ligaen. I semifinalen tabte Lazio til Savoia, og nåede derfor ikke til den nationale finale. I 1924-1925 sæsonen blev Lazio trænet af ungareren Koszegi, og her sluttede Lazio på andenpladsen i 'Girone Laziale' lige bagved Alba, og kom derfor i center-syd ligaens semifinale atter engang. I en medrivende gruppe endte Lazio på førstepladsen sammen med Anconitana, men tabte den altafgørende kamp til 'Marchegiani', og de røg i den nationale finale. I løbet af den sæson blev Lazio talentet Fulvio Bernardini udtaget til det italienske landshold, og det betød at han blev den første romerske spiller på 'Azzuriâ' nogensinde. Hans kunstværker med en bold fik Inter Milan til at skrive kontrakt med ham i slutningen af sæsonen (Noget holdet har gjort i stor stil lige siden!). Fulvio Bernardini skulle sidenhen komme tilbage til Lazio som træner og blive den første i historien til at hjemføre Lazio et stykke officielt national trofæ: Coppa Italia i 1958.

I 1925 valgte Lazios ledelse at skifte sit officielle navn fra Società Podistica Lazio, til det navn vi kender i dag: Società Sportiva Lazio.

I den kommende sæson ændrede det italienske fodboldforbund ligasammensætningen. Den første italienske liga var formet. Hver klub skulle spille i en kvalificeringsliga, for at opnå denne liga. Lazio spillede i 'Girone Romano' og endte på en yderst skuffende tredjeplads. Dette betød at holdet i den kommende sæson skulle spille i den nyoprettede første division, mens de to første romerske klubber skulle spille i den italienske superliga sammensat af de bedste italienske hold. Første division var inddelt i fire grupper, hvor kun vinderen kunne opnå oprykning. Lazio havde en god første sæson, og vandt sin division mod Bari, og rykkede derved op i den italienske superliga.