1900: Grundlæggelsen

October 10, 2008

 

Società Podistica Lazio var med til gennem årene at gøre fodbold til en af de mest prominente sportsaktiviteter. I starten af 1900-tallet dominerede Lazio romersk fodbold, og slog enhver modstand i byen.

 

Bigiarellis gruppe havde en trang til at dyrke noget sport de kunne bruge deres fritid på, da Rom dengang ikke havde mange tilbud til byens unge. Netop dette år fejrede Rom tredive året som hovedstaden for det unge italienske land, og en masse begivenheder var fastsat i byen i denne anledning. 

 

Faktisk var der et løb d. 21. April 'Il giro del Castel Giubileo', som alle romerske atleter var inviteret til at løbe. Bigiarelli, der så meget op til atleter, var meget opsat på at løbe, og prøvede ihærdigt at indlemme sine venner i idéen. De øvrige var med på idéen og ville gerne deltage. Der var dog et problem. De var ikke medlem af nogen klub; som en konsekvens ville de ikke kunne deltage i løbet. Bigiarelli var opsat på dette løb og kom selv på en storslået idé: "Vi danner selv en klub!" De andre var forbløffet og entusiastiske på samme tid. "Men hvad skal klubben hedde?" spurgte de. De satte sig alle sammen på en bænk i nærheden og kom på navne: 'Virtus, Arts et Labor, Archimide, Aristotele, Roma.'

 

Bigiarelli havde andre tanker, og da han var lederen fik han altid det sidste ord. "Vi kan ikke kalde klubben for Roma, da der allerede er en gymnastik klub, der hedder det. Derudover skal vores grænser ikke være indenfor byens, da vi ligeledes skal repræsentere de nærliggende byer. Navnet skal være større end Rom, men Rom skal være med. Vi skal kalde klubben 'LATIUM' eller nemmere, 'LAZIO', navnet på vores region, hvor Rom jo er hovedstaden. Vi skal bruge de græske farver, det moderne olympiske land, og vores logo skal være den gloriøse ørn, det noble symbol på Romerriget."

 

I avisen Il Messagero 10. januar forklares der i en tekst at en gruppe unge romere har grundlagt en klub, der hedder Società Podistica Lazio. Videre i teksten står der at klubben blev skabt for at lave en samling for sportsinteresserede unge med atletik som største aktivitet.

 

21. april, deltog atleterne fra Lazio, bedre kendt som 'Laziali', i løbet 'Giro del Castel Giubileo' og fire af dem blev placeret på 3. 4. 5. 6. pladserne. Noget af en bedrift for de unges uerfarenhed.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Recent Posts

September 12, 2017

Please reload

Archive
Please reload

Næste modstander

Serie A

Sassuolo-Lazio

Søn. 24.. november

Kl.15:00

Mapei Stadium

© 2017 sslazio.dk.  Oprettet i samarbejde med Wix.com