Luis Alberto

Luis Alberto har kommenteret på, hvordan han oplevede at forlade klubben (hvilket vel er fair, efter Lotito igen opførte sig som en lort og ikke kunne holde sine tanker for sig selv)...

Han snakkede om, hvordan han havde et godt forhold til Tare, Inzaghi og Sarri. Specielt at han og Tare diskuterede meget og til tider livligt, men det bare handlede om, hvilken slags personer, at de er.

Hvordan han havde forventet at spille resten af sin aktive karriere i Lazio, men det hele faldt fra hinanden, da Sarri smuttede.

Det er for mig klart, at LA og Lotito aldrig har forstået hinanden. De tænker helt forskelligt.

Fabiani kom ikke med den mest heldige udtalelse til at følge op for LAs, men han kan vel også fortolke sig til, at LA kritiserede ham. Selvom jeg ikke læser det i, hvad LA mente. Rettere så var der en tid med 3 ledere, som LA havde det godt med, og den tid sluttede.

Det som LA dog virkeligt havde en pointe med, er, hvordan vi behandler tidligere spillere. SMS, ham, Cataldi osv. Det er vel kun Immobile, som fik en okay afsked. Vi er virkeligt næsvise omkring vores behandling af spillere, som er på vej ud.

Der er alt for meget narcissisme hos Lotito og folkene omkring ham. Det er Lotito, som skal være den modne og vise i et sådan forhold. Der kan og skal gives plads til, at spillere udtrykker sig udadtil, forlader klubben, men så også tilgives og hyldes, når de forlader klubben.

LA udviste for lidt respekt, men han og de andre store fik også for lidt respekt.

Det er som om, at der er en konkurrence om at vise mindst respekt, fremfor maksimal respekt.

Generelt forlænger vi kontrakter alt for sent, fremfor at betale lidt ekstra, mens den tidligere kontrakt kører, så venter vi til at spillerne allerede kigger efter andre klubber.

Marusic udløber til næste sommer, men det er først nu, at vi kigger på en forlængelse. FA kunne vi havde beholdt, hvis vi havde været tidligt nok ude og ville til at betale.

FA kunne være blevet, og vi kunne nok havde fået snakket LA til at blive, hvis der havde været mere forståelse for hans personligt.

I stedet, så har vi taget skridt væk fra de store personligheder, og imod spillere som hellere taler med fødderne. Det er et stort skridt tilbage, men det er nok primært fordi, at det kommer som en revolution. Vi skulle løbende havde solgt og erstattes vores stjerner. SMS og LA kunne vi nok havde fået en del mere for sådan.

I stedet står vi nu med en revolution fremfor evolution.

Og jeg føler virkeligt, at problemet er, at Lotito tror, at han kan drive en fodboldklub, som var det ISS...

Det vi mangler er en administrerende direktør, som ikke er bestyrelsesformanden. Det er helt reelt muligt, at vores redning er Lotito Jr., som har en rolle i klubben, og som nok bliver direktør, når han er klar til rollen. Så kan farmand trække sig lidt tilbage, mens sønnen får chancen (ikke at jeg tror på, at Lotito kan finde ud af sådan en forældreopgave, hvor han skal afgive kontrol, men man kan da håbe)... Da Jr. kulturelt nok har bedre forståelse for ledelse af en fodboldklub per hans erfaring, så kan der være håb der.

Der skal være et administrativt led med pengenørden (Lotito) og den sportslige ledelse. Ellers så kommer dette aldrig til helt at fungere.

Kig på Juventus og Inter, hvor de har flere om opgaverne og bedre fordeling af roller. Det gør, at beslutningstagere kan være flere steder på en gang. Jeg tror Inter har 3-4 personer, som kan udføre de sportslige opgaver, at Lotito og Fabiani laver, og det er tydeligt, hvor effektivt at det er. Inter har styr på deres transfers længe før markedet åbner, og de han plan B og C, og de skal ikke vente til sidste dag pga. penge...

Tænk over, hvor Inzaghi kunne havde gjort i Rom, hvis den sportslige og administrative ledelse i Lazio var på niveau med den i Inter.