Transfermarkt er åbenbart under angreb siden i går middag, og derfor er siden nede...
Det gør det lidt svært for mig at få et statistisk og systematisk overblik.
Anyway...
Jeg starter et andet sted:
Bemærk Fiorentina-Inter spilles færdig i aften.
Lidt en særlig situation.
Det vigtige for os er, at Fiorentina er ved at finde sig selv igen, og de kan være et problem for os, hvis de overrasker.
Det er også lidt interessant, at Fiorentina-Inter spilles færdig i dag, men Inter-Fiorentina spilles på mandag (det siger lidt om, hvor pakket kalenderen er for holdene).
På mandag bør vi kun mangler Bologna-Milan...
Castro (fra 2004... det er helt vildt, hvordan Bologna har scouted ham og fået ham til en overskuelig pris) lavede et perfekt nummer 9 mål i Bergamo til at sende Atalanta ud af Coppa i tirsdags.
Bologna har i alle turneringer 4 sejre og 4 uafgjorte i 8 kampe nu i 2025. Og de har spillet imod riomma, Inter (ude), Monza, Dortmund, Empoli (ude), Sporting (ude), Como og Atalanta (ude).
Hvis vi kigger forbi deres overraskende hjemmenederlag til Verona, så er det 8-6-1 i 15k... Altså det som tilsvarer 2k/p...
Jeg tror, at vi skal være rigtigt glade for, at Bologna spiller i Coppa og mangler en kamp, for hvis de kun skulle spille en om ugen, så ligner de en god kandidat til nummer 4... Vinder de kampen, at de mangler (hjemme imod Milan), så er de kun 2p efter os med samme antal kampe spillet.
riomma er 11p efter os, men har i denne og næste måned et relativt nemt program i Serie A, hvor de så bliver myrdet i april og maj. Derfor kan de måske virke skræmmende, når vi nærmer os derby, men det kan også gøre dem overmodige inden det hele kollapser. Jeg er ikke bange for dem i tabellen, men de kan virke skræmmende om 2 måneder.
Torino og Fiorentina har lavet interessante indkøb her i Januar, men jeg ved ikke, om de vil gøre udslag før næste sæson. I forhold til indkøb, så har Milan og Juventus forstærket sig mest af alle hold i ligaen. Gimenez og Muani er spillere, som over en hel sæson kunne blive topscorer i Serie A. Joao Felix er potentielt i verdensklassespiller og Milan har har i Kyle Walker hentet en stabil højreback, som måske/måske ikke genfinder verdensklassen. Juventus har yderligere hentet forsvarspillere til at gøre noget ved deres kæmpe huller per skades problemer (Bremer og Cabal er ude for sæsonen med ledbåndsskader).
Jeg tror dog, at Juventus og Milan begge har brug for at vise noget i CL fremfor Serie A. Det er en underlig dualitet, hvor de SKAL i CL til næste sæson, men de skal også kæmpe om trofæet i år, da Serie A er væk, og de er klubber, som i deres selvforståelse vinder store trofæer.
Atalanta er kun 5p fra os, men de er blot ved at finde sig til rette til CL-kval. til næste sæson. De virker ikke til at have nok defensivt til at kunne følge Inter og Napoli.
Vores styrke i toppen er, at vi er gode til at høste point imod mindre hold. Vi møder op i de små kampe.
Fiorentina-Inter og Inter-Fiorentina afgør meget muligt sæsonen for de 2 hold. Hvis ellers det ene hold vinder begge. Da tabere af begge kampe så vil blive tvunget til mere fokus i Europa.
Juventus og Milan spiller begge ude. Juventus i Como, Milan i Empoli. Dette er kampe hvor sådan hold før har smidt point, og det skal vi håbe, at de gør igen. Bologna spiller ude imod Lecce, og det kunne også ligne point til Lecce, men Bologna er et meget ungt hold, som svinger meget, og det er Lecce vist også... riomma spiller i Venezia... For den sags skyld spiller Atalanta også i Verona...
Der er gode chancer for at konkurrenter med mere "på papiret" kvalitet end os kan smide point i denne runde. Det skal vi bestemt ikke.
Skader/karantæner/osv.:
Her mangler jeg virkeligt TM til at give mig et overblik...
Vi har stort set en uge til at forberede denne kamp. Patric og Vecino er tilbage til selvstændig træning. Tavares og Lazzari skulle være tæt på kampform, men selvom de udtages til Monza (jeg tvivler, men det kan ske), så forventer jeg ikke at de start.
Og så snakkes der om 1-2 måneder for Hysaj... 2 måneder ville være, at han er helt klar til at spille 90min igen. Der kommer vist en mere præcis tidshorisont i morgen, men per den diagnosticerede skadestype, så per standardestimater skulle det være 1-2 måneder.
Og... Så er Pellegrini jo ikke i Serie A truppen. Ham vender jeg tilbage til senere...
Det er i hvert fald lige, hvad jeg kan huske...
Ny ansigter:
Ibrahimovic's interview må i sgu selv finde på sslazio.it, jeg tager dog lige et øjeblik med de 2 nyeste...
Videoerne kræver man er logget ind, men koster ikke noget for dem...
Jeg kan grundlæggende bedre lide sslazio.it's player end YouTube, men videoerne kan vel også findes på YT...
Provstgaard:
Jeg kan rigtigt godt lide at høre, hvordan han snakker om at føre bolden frem. Det er virkeligt en verden til forskel på Superligaen og Seria A, når det kommer til tekniske krav til en centerforsvar. At han allerede har selvtillid og ro til at tage en dribling, føre bolden frem og spille sig ud af press... Det er noget, som der kan bygges videre på.
Den ro at han har, og hvordan han snakker om at lede... Og hvordan, at han bare sætter sig til at spille FIFA under en skade+lockdown og vinder en turnering... Det kræver også noget mellem ørerne. Jeg tror faktisk ret meget på, at dette kan blive til noget.
Provstgaard får nok kun minutter i Coppa denne sæson (hvis alt ikke går helt i lort defensivt - igen), men han er også u22 til næste sæson, så han har 1,5 år til at vise, at han er god nok til en seniorrolle i truppen i 26/27 sæsonen. Hvilket virker som en passende tidshorisont.
Jeg har også forstået det som, at han er venstrebenet, hvilket på mange måder er perfekt, da han så måske allerede til næste sæson er klar til at være vice-Romagnoli.
Belahyane:
Han har været et år i Italien, men tager stadig sit interview på fransk... Det vil sige, at der stadig er behov for yderligere integration... Hvilket også siger, at der er mulighed for at vokse.
Se lige hans dueller med Guendouzi og Tavares i starten af videoen... Der er altså ikke mange, som kan gøre det der... Og specielt ikke i så ung en alder. Guendouzi og Rovella er statistik set begge top 10 midtbanespillere i Serie A. Hvis jeg husker rigtigt er Guendouzi omkring nummer 3-4 og Rovella ca. nummer 8.
Han er den u21 midtbanespillere i top5 ligaerne, som har vundet flest defensive dueller... Og han spillede lige op med Guendouzi og Rovella, da vi spillede imod Verona.
Det er den PERFEKTE vice-Rovella, at vi har hentet. Det er lidt spændende, og han udtages til EL (det sker i dag, tors06feb - jeg vender tilbage til EL truppen), men jeg ser det primært som, at han skal bruges i Coppa og Serie A i denne sæson, da det er noget, at han kender. Så til sommer har han tilvendt sig Lazio, og vi kan bygge videre med UEFA turneringer. Vecino og DB er allerede en del af EL, og jeg mener ikke, at vi skal pille for meget ved det trup (stod det til mig, så laver vi ingen ændringer der).

Det eneste, at jeg har imod Belahyane, er, at han ikke et italiensk... Alt andet er perfekt lige nu. Dette bør være en spiller, som vi være på samme niveau som Rovella (måske endda bedre) på samme alderstrin. Og da hans kulturelle baggrund kan sammenlignes med Guendouzi, mens hans spillestil kan sammenlignes som Rovella, så bør han passe rigtigt godt ind med de 2 andre.
Og så kommer han fra vores "feederklub" Verona :D
Så han kender nogen af de andre...
Det er lidt bøvlet, at han har valgt Marokko over Frankrig som seniorlandshold, da Africa Cup of Nations spilles i januar (i hvert fald normalt), så der vil komme situationer, hvor han bare er væk i en måned, hvor vi mest har brug for ham... Men det finder vi ud af.
Og nåå ja, han er u22 i denne sæson, næste og sæsonen efter... Så der er god tid til at lære, inden at han kræver en seniorplads i truppen.
På kort sigt, så kunne vi måske havde fundet en bedre løsning for flere penge. Men det forlyder, at vi skal betale under 10m euro for ham (pengene overføres til sommer, men vi ejer ham nu), og så er der måske 2-3m i bonus. Og der er ikke en bedre langsigtet løsning i verden til at være vice-Rovella.
Dette er et supertransfer. Omend det måske først bliver til næste sæson, at han leverer.
Truppen:
Alle mand er vist klar på mål. Det virker til, at Provedel har store nok udfordringer med Baronis fodbold (ikke nok hjælp fra forsvaret) og Mandas gør det godt nok... Til at Mandas nok vil fortsætte med at spille i EL og Coppa. Måske også til og med evt. finaler.
Provedel skal bevise sit værd. For, som vi så imod Cagliari, så findes der bedre keepere på markedet (Meret er kun 27, så Caprile skal ikke forvente, at han bliver relevant i Napoli)...
Provedel står dog stadig for os og er nummer et, men det er han måske ikke til næste sæson, hvis han ikke tager sig sammen.
Hysaj ude. Pellegrini ude.
Lazzari og Tavares måske til bænken, men jeg tror ikke, at de kan starte.
Venezuela er ude af u20 Sydamerikanske Mesterskaber... Så Milani bør være tilbage... Og Baroni virker til at kunne lide Zazza efter hans indsats på højre back imod Braga. Den indsats kan reelt have påvirket Pellegrinis fremtid.
Og så er der Marusic.
Basic er en del af truppen, og som jeg ser på denne situation, så tror jeg helt reelt på, at vi kommer til at se DB eller Basic på venstre back.
Marusic i højre er noget lort, for Isaksen er meget bedre med mere hjælp fra sin back, men de 2 andre kan nok ikke starte, og Zazza ville hjælpe mindre offensivt end Marusic.
Der er også muligheder for Gila på en back, og det er nok mere realistisk med Gila i højre og Marusic i venstre. Hvilket vil være godt for Isaksen, da Gila elsker at komme med frem offensivt.
Jeg vælger, at sætte Gila og Marusic på backs i første omgang, men det er ret usikkert.
Hvis Gila spiller en back, så er der kun Romagnoli og Gigot til at starte centralt, og det er ikke noget problem.
Provstgaard er ikke glemt, men han skal nok lige have et par træninger inden at vi snakker om at starte.
1 kamp om ugen... Guendouzi og Rovella... Jeg tror dog, at vi kommer til at se Belahyane få debut.
En kamp om ugen betyder også Isaksen i højre, Zaccagni i venstre, Dia centralt og Taty som nummer 9... Der er alternativer, men dette er vores bedste opstilling til at starte en kamp. Pedro bidrager med mere fra bænken, på samme måde kan Tchaouna og Noslin også hæve tempoet overfor et træt forsvar. Og Ibrahimovic bør vi vel også se få minutter på et tidspunkt.
Opstilling:
Provedel
Gila - Gigot - Romagnoli - Marusic
Rovella - Guendouzi
Isaksen - Dia - Zaccagni
Taty
Bænk:
Mandas
Furlanetto
Lazzari/Zazza
Provstgaard
Tavares/Milani
Belahyane
Basic
DB
Tchaouna
Pedro
Ibrahimovic
Noslin
Forventede indskiftninger:
Pedro, Tchaouna og Noslin med sikkerhed... Måske alle før 60min.
Tchaouna skal føle, at han er en del af projektet, efter de mange rygter i januar, hvis vi kommer godt fra kampen, så er det virkeligt vigtigt, at han får minutter.
Nok også Belahyane og DB, hvis vi kan holde os til taktiske indskiftninger.
Serie A og EL registrering:
EL-truppen skal indleveres inden midnat i dag til UEFA.
Der er flere spørgsmål her.
Hysaj skal registreres nu, hvis vi vil kunne bruge ham senere i turneringen. Pellegrini smutter helt sikkert, hvis han ikke er i EL-truppen.
Alle (Pellegrini, agenten, Lazio, Juventus og Besiktas) er vist allerede enige om et lån til Besiktas for resten af sæsonen:
Hvilket nok ikke vil være nogen dårlig løsning. Det betyder dog ikke, at Pellegrini er færdig i Lazio. Der er muligheder for, at både han og Cataldi er i truppen til næste sæson. Meget afhænger dog af deres attitude og ydmyghed, da Baroni tydeligvis ikke gider nogen hotheads...
Vi ser, hvad der sker i EL...
Det er dog sket, at Basic og Hysaj er blevet registreret i Serie A for Castrovilli og Pellegrini. Med Hysaj's skade så virker det til, at vi faktisk kunne havde ventet til om en måned med at hive ham ind i truppen, da der VIST er nogle muligheder for at rette sin trup.
Jeg brugte en del tid i går på at prøve at finde reglerne for spiller registrering i Serie A, og det kan jeg ikke 😂
Grunden til, at jeg griner, er, at på FIGC og Lega Serie A er der alle mulige interessante dokumenter, men bare ikke det, at jeg skal bruge. Lega Serie A har et punkt på deres hjemmeside for regeldokumenter, hvor der er for alle senior- og primaveraturneringer (det vil sige primaveraturneringer og Coppa, som går 15 år tilbage i tiden, så der er regel dokumenter, som ikke bruges længere), men ikke for Serie A... FIGC har et dokument for Serie A regler i denne sæson, men jeg kan ikke finde noget i dem om spiller/trupregistrering...
Så helt reelt kan jeg ikke gennemskue reglerne, og derfor ved jeg ikke, om vi har nogen muligheder. Det kan være en regel for denne situation, det kan kræve, at en spiller er skadet for resten af sæsonen, som så kan byttes ud, det kan være det kun er for free transfers udefra.
Derfor kan jeg ikke garantere, at Pellegrini kan tilføjes til Serie A truppen, men det forlyder, at der er en teoretisk mulighed senest i marts.
Fabiani var på Lazio Style for at redegøre for vores mercato, og han var tydelig omkring, at det er Baroni, som bestemmer, og Baroni har bestemt, at Pellegrini ikke er en del af truppen her i foråret.
Derfor afventer vi med spændende pre-match pressekonferencen fra Baroni op til Monza-kampen, da der så kan komme en afklaring.
Fabiani nævnte også, at der ikke var al dette brok i sommers, da Hysaj ikke var på listen, og det kunne også være med til at pege på, at Pellegrini har været "træls igennem en længere periode".
Gustav Isaksen:
Denne gang får han sit eget afsnit.
Grunden til dette er, at vi har set en taktisk udvikling, hvor han og holdet omkring ham er vokset og vokset sammen. Imod Cagliari kom begge mål via en indsats fra Isaksen.
Da Hysaj lagde sit assist til Zaccagni, så kigger Hysaj med det samme imod Isaksen i sin jubel. Og det var fordi Isaksen havde driblet 2 modspillere til at tage al opmærksomhed, så Hysaj var helt fri til sit indlæg. Isaksens indlæg skabte så også det andet mål, hvor bolden lige skulle forbi hovedet på Dia og Zaccagni på vejen.
Der har været meget kritisk af Isaksen, men det er nu tydeligt, hvordan det skal ses i en taktisk sammenhæng.
Zaccagni står som udgangspunkt statisk i den optimale position. Hvis han får bolden, så er der en ret stor procentchance for, at vi scorer.
Fra venstre back har vi (tidligere) haft Tavares som gik til baglinjen og Pellegrini som lagde vildt gode tidlige indlæg, som begge også skulle lukkes ned.
Centralt står vi med Dia i "Jon Dahl"-rollen og Taty i "Ebbe Sand"-rollen. De er der mere til at modtage bolden, end at fordele bolden, og vores opspil skal gå gennem vores kanter.
Så vores venstre bliver lukket ned, vores center bidrager ikke, men begge de to trækker markeringer... Hvilket vil sige, at der er bedre plads i højre. Og andre klubber har hvilet på, at Isaksen ikke altid træffer den rigtige beslutning.
Isaksen har 6 muligheder, når han modtager bolden. Spil den til en CM (hvis fri og relevant), spil sin back (hvis fri og relevant), smid et indlæg tidligt, træk ind i banen for et skud, dribble mod baglinjen, dribble ind i banen. Isaksen gør det ofte svært for sig selv. Ofte står forsvaret afventende overfor ham, og så skal han trække ind i banen og skyde efter fjerneste og nederste højre fra 30m, da: det kan blive til mål, bolden kan blive rettet af af med- eller modspiller og det gør modstanderens defensiv nervøs, så de pressere højere. Nå det højere pres kommer, så vil en dribbling betyde, at der ikke bare er en forsvarsspiller mere derefter, og der er reel plads til skud/indlæg/cutback, hvis han bare sætter 1-2 spillere (som han kan), fremfor 2-4 spillere (ofte vil det være 2-3, men den første kommer tilbage igen..).
Men hvor Isaksen ikke er konsekvent (som Zaccagni), så opstår der andre muligheder, når han får hjælp fra sin back. Imod Cagliari var Hysaj der. Vores højre side vandt kampen for os. Derfor må Baroni nu have forstået, hvordan Isaksen ikke nødvendigvis behøver at blive til en Zaccagni, men hans back skal med op, hvis der skal være plads til, at Isaksen kan levere.
Vi er gået fra, at Isaksen så taktisk forvirret ud, til at det reelt er Baroni og medspillerne, som bare ikke har forstået ham korrekt. Denne opblomstring er kritisk for vores fremtid, da vi nu reelt i Rov/Guen/Isak/Dia/Zac/Taty har en tydelig start-11'er. Samt, at vi har talenter og erfaring på bænken. Vi har en virkelig god balance. For vores store problem har været, at vores højre side ikke var god nok.
Monza:
Dem skal vi vel også snakke om...
Transfermarkt er tilbage lige til tiden... Gider dog ikke rette i, hvad jeg allerede har skrevet, da essensen ser korrekt ud.
De har hentet Akpa Akpro (skadet) og Castrovilli for os. Castrovilli er vist hentet til at erstatte Maldini, som er solgt til Atalanta. De har også solgt Bondo til Milan. Bondo var udset som alternativ til Belahyane (han er også nummer 10 på listen højere oppe), men det var vist afgjort på forhånd, at Bondo ville til Milan.
Djuric er solgt til Parma, hvilket vi skal være glade for, da nogen måske også husker, hvordan både Romagnoli og Casale på en gang ikke kunne vinde et duel med det "hårnhøje helvede", hvor han tog 2p fra os imod slutningen af sidste sæson.
Pablo Mari er også solgt til Fiorentina.
De har lejet og købt relativt ungt udover Akpro og Castrovilli.
De tabte dog alligevel 0-1 hjemme til Verona i deres sidste kamp.
Monza ligger sidst.
13p... 2 sejre, 7 uafgjort, 14 nederlag...
De er det næstmindst scorende hold med 20 mål (Lecce har lavet 18), men har så også kun lukket 34 mål ind.
Empoli ligger nummer 16 med 22-33
Genoa nummer 12 med 21-32
Udinese 10 med 28-36
Vi ligger nummer 4 med 40-31... Altså de har som nummer sidste kun lukket 3 mål mere ind end os.
Det er relevant. De har haft et kæmpe problem med at lave mål, men det er ingen garanti for, at det fortsætter...
Af deres 2 sejre, så var den sidste d. 13. januar hjemme over Fiorentina med 2-1. Den anden var 0-3 ude over Verona. Vi slog dem kun 0-1 på udebane.
Hvis de har lyst til at lave mål, så spiller vi overfor et hold, som har niveau til midten af rækken...
Vi kan ikke tillæge deres 13p nogen værdi.
X mod Como ude, Torino ude, Venezia hjemme, riomma hjemme, Inter hjemme, Fiorentina ude, Empoli ude...
Vi skal virkeligt tage os samme offensivt, hvis vi skal have alle 3p fra denne kamp, og vi har brug for alle 3p.
Denne kamp kan nemt være lige så svær, som imod Cagliari på udebane.
Intet er sikkert før det hele er fløjtet af.
Selvom vi måske vinder 4-0, så vil det være pga., at vi tilfældigt fik 2 mål tidligt, som ikke nødvendigvis siger noget om, hvad den reelle risikovurdering burde være.
Der er dog så også kun Bologna, som har kunne score 4 mål imod dem i denne sæson, og det siger noget om, at dette er en atypisk sidsteplads. Specielt hvem de får point imod. De taber til den andre i bunden, men får 4p imod Fiorentina, X imod riomma og Inter, samt X ude imod Como og Torino som ligner midterhold...
Vi kan meget nemt blive naive og tro, at dette er nemt, og så får vi samme oplevelse som Monza-Lazio var i sidste sæson.
Det afgørende, at vi er gode til, er, at vi slå de små hold. I top10 har vi tabt til 9 og 10... Den ene kan imod en direkte konkurrent, at vi har vundet var imod Bologna pga. et heldigt rødt kort. Vi slog Napoli i Napoli, men det er nok undtagelsen som bekræfter reglen.
Vi skal mere end noget andet hold i subtoppen vinde over de små, og der er ingen undskyldninger med 6 dage fra sidste kamp til denne.
Kommentar:
Det blev en længere omgang denne gang...
Der er sket en del... Der er en del at tage med...
Forhåbentligt vil der efter denne kamp være mere ro på og fokus på kamp-til-kamp:
EL-truppen kommer i aften/nat...
Derefter finder vi af, hvad der sker med Pellegrini...
Og så ved vi meget mere om alting i næste uge. Specielt også om, hvor projektet står efter denne på papiret nemme kamp, men reelt ret kompliceret test.
Vores defensive organisation var stabil, og det er synd, at de ikke fik et rent bur.
På denne organisation kunne vi nemlig bygge et angreb med et væld a plads og muligheder.
Stor indsats hele vejen rundt, som gjorde det hele nemt.
Det er også bare dejligt at en spiller som Noslin komme ind og bare vil være med i festen.
Taty er afgørende ved at få lavet de vigtige assists til at skabe de første 2 mål (vigtigere end hans eget mål). Moden kamp. Det skal han have ros for.