Vi hentede deres træner og offensive stjerne.
Vores anfører etablerede sig selv for dem.
Klubber har et historisk tæt forhold, og de nuværende ledelser er gode til at forholde aftaler.
Det er svært at holde styr på, hvilken tilstand spillerne er i lige nu.
Dog skal vi tage med, hvem som har spillet for deres landshold.
Hysaj fik som altid 90min for Albanien. Denne gang også som anfører. Forhåbentligt var der nogle tyrkiske klubber, som kiggede med, så han kan finde sig et nyt sted at spille i denne sæson (han er hverken registreret i EL eller Serie A).
Taty fik 1 minut for Argentina, hvilket må give ham blod på tanden... Men det påvirker nok ikke hans form negativt. Samme med Mandas, som sad på bænken for Grækenland.
Isaksen fik også 30min for Danmark, hvilket også må give ham noget motivation, uden at det skader hans fysiske tilstand.
DB er også tilbage i varmen for Nigeria med 27+70 min i de 2 kampe.
Guendouzi spillede 79 minutter for Frankrig i sejren over Belgien, efter deres nederlag til Italien (hvor han ikke spillede...).
Zaccagni fik også 4 minutter for Italien, men det bliver ikke til så meget, når han ikke rigtigt passer ind i den 3-5-2, som Spalletti har lagt sig fast på.
Dia (Senegal) og Tchaouna (Frankrig u21) var ikke udtaget denne gang, og de kunne nok være motiverede for at lave om på det. Dia kan nok gøre noget ved det, Tchaouna tror jeg kommer til at tage 6-12 måneder om at blive spillet ind.
Efter den lange liste at spillere, som fik noget brugbart ud af deres landsholdssituation, så har vi Marusic... Som spillede 90+74 minutter.
Det kan betyde, at vi måske starter med Lazzari imod Verona. Lazzari gør sit job godt, men hans offensive fokus gør, at han medspillere i forsvaret ofte mangler nødvendig og relevant støtte. Se imod Milan, hvordan Nuno Tavares ikke kun frigøres til at være kampafgørende, før vi pillede Lazzari ud.
Dog imod Verona, så kan vi måske eksperimentere. Det kan også betyde Taveres i højre og Pellegrini i venstre, eller både Pellegrini og Lazzari fra start.
Tchaouna må helt sikkert være sparket på bænken, og Isaksen skal starte. Det må være den mest indlysende konklusion fra Milan-kampen. Sidste sæson så fungerede et dynamisk partnerskab mellem Lazzari-Guendouzi-Isaksen faktisk ret godt i højre side. Alle var bevægelige nok til at støtte hinanden. Det kunne være spændende, at se det i en 4-2-3-1.
Zaccagni, Dia og Taty skal spille fra start igen... Og så med Isaksen. Det kan bare ikke være til debat.
Det samme gælder Rovella og Guendouzi. Det er ikke nødvendigvis altid kønt, men det er fordi, at der er 2, som laver det arbejde, at vi er vant til at 3 laver... Det fungerer okay, og når de er spillet bedre sammen, så fungerer det godt. DB fra bænken med hans 38km/t er også en bonus. Castrovilli (nok rettere for Dia) og Vecino kan også bidrage på hver deres måde, men Rovella og Guendouzi må være kernen der.
Romagnoli og Patric/Gila er vel vejen frem. Gigot skal vi nok se på et tidspunkt, men der er ikke travlt lige nu. Jeg ved ikke, om det bliver Gila eller Patric, eller måske begge. Eller måske Gigot. Det er svært at vurdere med alle de form problemer og småskader i opstartstræningen. Nu ser vi...
Provedel på kassen...
Min forventede startopstilling:
Provedel
Lazzari - Gila - Romagnoli - Taveres
Guendouzi - Rovella
Isaksen - Dia - Zaccagni
Taty
Der er mange genvalg.
Marusic og Isaksen burde startere, men jeg tror Lazzari får genvalg pga. de 2 uger med Baroni, mens Marusic var i Montenegro. Specielt også fordi, det kan være, at når Isaksen starter, så virker det faktisk med Lazzari, og dette er kampen, hvor vi kan prøve sådan ting. Marusic kan altid komme ind ved halvleg igen.
Gila vil jeg også gerne se i kamp for Baroni. Gila og Patric er limen, som holder vores forsvar sammen, vi har brug for at begge er i form, men heller ikke bliver brugt op. De spiller samme rolle og skal roteres korrekt. Så jeg håber virkeligt Gila er klar til at spille.
Det eneste reelle spørgsmål for mig er forsvarets højre halvdel:
Lazzari/Marusic og Gila/Patric
Hvis andet i min opstilling er forkert, så har jeg enten misset noget omkring skader, ellers så anser jeg det som rene eksperimenter.
Indskiftninger:
Vi har (som nævnt) diverse muligheder på midtbanen. Vi har 5 spillere til 2,5 pladser. Kalder vi det 3 pladser, så ryger Tchaouna, Noslin og Dia med i udregningen, kalder vi det 2 pladser, så ved jeg ikke, hvor Castrovilli hører til.
Alle 5 midtbanespillere har hver deres at byde på. Alle kommer til at bidrage forskelligt i denne sæson. Gør Baroni det rigtigt, og undgår vi tvang på skader... Så kan alle 5 blive uundværlige successer, hvor de spiller efter taktisk behov.
I forsvaret, så er det netop Marusic, som er relevant til at komme ind, samt de 2 andre centerforsvar. Dog er det aldrig en god ting, hvis man er nødt til at skifte ud i forsvaret. Udskiftninger skal helst være taktiske i det offensive.
Marusic er dog en af de spillere, som bør spille i alle kamp, at han er klar i denne sæson (de andre ligner Provedel, Tavares og så hele midtbanen og angrebet i min opstilling til denne kamp - det er vel kun centerforsvaret, hvor der ikke er en indlysende optimal løsning).
Noslin, Tchaouna, Castrovilli og Pedro er alle i spil til det offensive...
Dog er det vel kun Noslin og Tchaouna, som skal regnes som sikre til at få minutter, hvis der ikke sker noget sindssygt. De 2 skal netop spilles ind over tid, så de kan komme ind på alle mulige pladser.
På midtbanen så skal vi vel også spille DB ind, så han er nok nummer 3 i hierarkiet af sikre indskiftere. Vi skal også passe på Guendouzi og Rovella, så jeg tror, at vi ser både DB og Vecino fra bænken.
Pedro og noget i forsvaret skal bestemt ikke udelukkes... Men det vil mere være af nød end af ønske. Castrovilli kommer kun ind, hvis der er 5min og en indskiftning i overskud, han kommer til at tage noget tid om at få i form.
Nogen der har hørt noget konkret omkring status på Taty?
Er det alvorligt?
Vi kunne godt have scoret 1-2 mere, men det går bestemt i den rigtige retning.
Tænk at der skulle gå så mange år før vi får en ordentlig venstreback. Håber hans fysik holder denne sæson, sikke en start for os
Nu har de ikke lige Leao at sætte ind, men alligevel så er jeg ikke helt tryg ved bare at føre med 1...
Hvis vi spiller levende, så skal vi også vinde kampe med 2-3 mål, hvis de skal være sikre.
Tchaouna har da et vanvittigt skud med begge ben
God første halvleg, dommeren lader dem gå til den!
Som Apo også skriver, så er det underholdende bold der bliver spillet og jeg har det lidt ligesom med Inzaghi. Vi skal lave mange mål og så går der lidt mål ind på os også, så længe vi bare laver flere mål.
Spændt på at se hvordan anden halvleg udvikler sig og hvilket udskiftninger vi får at se. Dermed synes jeg Isaksen har skuffet lidt...
Altså Baroni-bold er monster underholdende at se på, men det er til tider lige opportunistisk for mig. At se både Zaccagni og Tavares løbe i højre side, mens vi har bolden gør os alt for sårbare i omstillingerne. Det gør selvfølgelig at vi er talstærke til stede i zonerne, men for mig er det for risikabelt.
Altså vores forsvar er så godnat indtil videre denne sæson. Tydelige kommunikationsfejl.
Men dejligt mål af Dia, jeg tror meget på ham.
Alle er vist klar...
Officiel startopstilling
Provedel
Lazzari - Gila - Romagnoli - Tavares
Guendouzi - Rovella
Isaksen - Dia - Zaccagni
Taty
Lazzari får chancen igen, selvom det at tage ham ud, nok var afgørende imod Milan.
Isaksen på højre wing var dog også en forstærkning i anden halvleg i højre, og han starter denne gang.
Med Guendouzi på midtbanen, så bliver det en meget offensiv, hurtig og bevægelig højreside.
Det vil nok betyde, at Tavares ikke deltager så meget i offensiven i første halvleg.
Gila er tilbage fra skade, og for mig lidt overraskende starter han.
Det må betyde, at han er i meget bedre form, end at jeg troede.
Vi springer midtugen over i denne uge, men ellers så er der 5 kampe på 15 dage fra på søndag.
Det er vel godt, at Baroni har set alle...
Og dette er nok en kamp, hvor vi kan tage en lille chance... Og så dog ikke, da Verona har vundet 2/3 kampe... De tabte hjemme til Juventus (0-3), men de vandt hjemme over Napoli i første runde med 3-0... 0-2 sejr ude imod Genoa, som ikke er et hold, som bare sådan giver point væk i Genova.
Vi skal passe på.
Alle har dummet sig. Napoli har efter deres afklapsning i Verona vunde alle de 3 næste kampe med 9-1 i målscorer i de kampe, så de har nok fortjent at ligge nummer 1, men vinder vi denne kamp, så er vi kun 2p fra dem.
Okay, Udinese ligner, at de overhaler Napoli, hvis de holder deres føring i Parma, da de så ligger på 10p (så var det vel heller ikke helt så forfærdeligt at tabe til dem)... Det er dog ikke dem, at jeg forventer vinder guld...
Vinder vi og Udinese, så er det netop Veronas 6.-plads at vi tager med 7p i 4k (som er min forventning til denne sæson: 1,75p/k).
Alle smider point, så vi skal ikke lege realist-idioter og forvente, at man skal slå direkte modstandere for at være bedre end dem osv. Ligaen er ufatteligt lige, og selv dette er ikke en nem kamp. Men det er denne slags kampe, at vi skal omsætte til 3p, hvis vi vil noget seriøst.
Baroni har også haft 2 uger til at træne og lært spillerne bedre at kende, efter han reelt fik noget data i 3 kampe.
Verona hjemme (startet godt), Fiorentina ude (startet dårligt), Torino ude (startet godt) og Empoli hjemme (startet godt) er kampene inden næste landskampspause.
Det er normalt ca. 8p... Og det er mere komplekse kampe end det dårligste hold, det mest overpræsterende hold lige nu og der mest underpræsterende hold lige nu, som var vores 3 første.
Dia virker sulten...
Man kan håbe, at der går lidt konkurrence mellem ham og Taty om at blive topscorer, som presser begge til toppen. Friendly rivalry.
De har begge landsholds, at de gerne vil spille mere for.
Jeg er egentligt meget enig, hvis vi kan stille op i samme start-11'er som anden halvlegs start mod Milan, så ligner vi et slagkraftigt hold. Vi skal slå Hellas, hvis vi vil bare have en eller anden chance for at have en sjov sæson.
Jeg var meget imponeret over, hvordan vi vendte kampen mod Milan, og hvis vi kan fortsætte de tendenser på mandag, så er jeg meget tilfreds.
Jeg håber også Gila er klar fra start, men han var trods alt ude hele sommeren med først en brækket tå og efterfølgende en fibersprængning - så mon ikke han gradvist bliver introduceret? Måske kun de sidste 15-20 minutter.
Lazzari-Marusic diskussionen synes jeg er svær da det er to vidt forskellige spillettyper, der konkurrerer om samme plads. Jeg vil altid hælde til Marusic, da jeg tror det bliver for kamikaze med Lazzari, Isaksen, Tavares, Zaccagni på vores fløje. Haha, det er egentligt sindssygt at forestille sig :-D Omvendt så virker det lidt til at være Baronis stil. Flere med i angreb gav jo to gode mål mod Milan - men det kostede også ved 2-2 målet. Stakkels Provedel denne sæson :-)