
...og vi er tilbage. Efter en forholdsvis mat afslutning på sæsonen tilbage i maj er der sket en større rokade i den lyseblå del af Rom. Stammen er blevet: stjernen Sergej Milinkovic-Savic, legenden Ciro Immobile og idémageren Maurizio Sarri. Derudover er andre vigtige spillere fastholdt i form af Lazzari, Marusic, Patric, Cataldi, Felipe Anderson, Pedro, Zaccagni og i dag bekræftede Lotito at sensommerens store mediedarling Luis Alberto også bliver i klubben til den kommende sæson.
Men her stopper det også for Lazio har oplevet en højst usædvanlig aktiv transfermarked i år. Ud er røget begge målmænd, Strakosha og Reina, de seneste års defensive ankermænd er ude: Lucas Leiva, Luiz Felipe og Acerbi ser ikke ud til at blive registreret til Serie A denne sæson. Samtidigt er flere af bænkspillerne forsvundet i form af Escalante, Muriqi, Cabral samt Akpa Akpro.
Heldigvis er der flere nye ansigter i truppen: Luis Maximiano og Ivan Provedel udgør den nye målmandsduo; Gila, Casale og ikke mindst Lazio fanen Romagnoli er hentet ind til at styrke forsvarskæden, mens Marcos Antonio og Matias Vecino skal sikre kvalitet i dybden på midtbanen. Til sidst er det unge talent Cancellieri ankommet som vice-Immobile. Hele otte nye spillere, som alle forventes at få spilletid i dette efterårs vanvidsprogram grundet VM i Qatar.
Det store spørgsmål nu er selvfølgelig: hvem forventes at få mulighed for at gøre en forskel fra start? Hvem starter mellem Maximiano - der har trænet længere tid med truppen og Sarri - eller Provedel, der har Serie A erfaring? Hvem udgør Lazios nye duo i midterforsvaret? Vi må formode at Romagnoli er det sikre valg, men tør Sarri kaste Gila for løverne med det samme? Casale har lidt med småskader denne sommer og forventes ikke at starte, så det gør vel Patric til favorit til at tage staffetten fra starten af sæsonen. Er Marcos Antonio klar til at styre midtbanen med SMS og Luis Alberto? Hvor mange minutter får Vecino, Basic og Cataldi?
Eneste sikre del af truppen må være angrebet, hvor der ikke er sket de store omvæltninger. Immobile er den ubestridte konge, Felipe Anderson, Pedro og Zaccagni kæmoer for at spille om to pladser, mens Luka Romero samt Cancellieri må gribe de minutter de nu engang får i slutningen af kampene.
Det giver en del usikkerheder frem mod den nye sæson og særligt frem mod søndagens kamp mod Bologna, der bliver spillet på et traditionelt tidligt tidspunkt på sæsonen. Hedebølgen i Rom er heldigvis ikke så gal som tidligere på sommeren, men der er stadig meldt om 27 grader ved kampstart. Vi har tidligere set varmen spille et puds i sydeuropæiske kampe, og det kan ikke udelukkes at søndagens kamp kan blive spillet i et relativt lavt tempo. Dette vil gavne Bologna, der vil tage til Rom for at holde tempoet nede og sætte tempo ved omstillinger.
Det kan have en betydning for Sarri, der vil skulle stille op med det hold, der er mest homogent i øjeblikket. Baseret på de seneste træningskampe vil en startopstilling muligvis se sådan her ud:
Maximiano
Lazzari-Gila-Romagnoli-Marusic
SMS-Cataldi-Luis Alberto
Felipe Anderson-Immobile-Zaccagni
Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Provedel, Patric og Marcos Antonio får startpladsen over Maximiano, Gila og Cataldi, og det er her de mest interessante kampe vil blive taget frem mod søndag.
Under alle omstændigheder bliver det godt at komme igang igen.
FORZA LAZIO!
Provedel viste lovende takter igår. Ser frem til kampen om målmandsposten!
Vi skal altid hive tre point hjem mod Bologna og gerne mere sikkert en hvad vi så i dag.
Når det er sagt så er det altid vigtigt at tage vinde sæsonåbneren og så var kampen jo bare åndssvag efter Maximianos brain fart. Torino om en uge bliver mega svær, men vi skal selvfølgelig gå efter de tre point.
Ej hvor er det lækkert med en sejr! Det så virkelig håbløst ud, men hvor er Lazzari bare for sej! Og så Ciro på pletten som vi kender ham :D
Cancellieri virker meget spændende, og syntes det er fedt at se vi har fået fuldblods erstatninger når vi skifter ud den sidste halvdel af kampen. Spændende åbning på sæsonen. Yes!
Jeg elsker det her Lazio!
Der er så meget potentiale og talent.
Energi og vilje.
Nye og kendte ansigter.
Unge og gamle.
Maximiano var (som jeg skrev) bare ikke klar til at starte, men Provodel var klar. Provodel var vores næste-bedste i dag (intet er på niveau med Lazzari).
Romagnoli skal spilles mere ind, men han ligner en fucking boss i det forsvar.
Vecino og Cancellieri var der ikke meget tid til, men det ser bestemt ud som forstærkninger i bredden. Det skal nok blive godt. Det skal Maximiano også i EL her i efteråret.
En vild kamp, som ingen rigtig styrede, men hvor dem med mest vilje og evne til at skabe kaos kunne havde succes.
Vi kom tilbage fra en umulig situation.
Takket være Manuel Lazzari.
Ciro!!!!!!!!!
Vecino for Zaccagni kunne give god mening. Zaccagni er voldsomt overtændt, og han har bare ikke ro nok på i nogen situation. Aggressivitet er godt, men Zaccagni laver nogle underlige beslutninger.
Eller faktisk kunne vi (hvis man egentligt må?) skifte Basic ind igen. Men det giver god mening, at vi giver Vecino debut (hvis han er klar).
Dog har vi kun en udskiftningssituation tilbage, så vi skal nok vente til 80-85 og så sætte 3 ind, for der må være nogle trætte andre steder på banen.
ONE MAN FUCKING ARMY!
HAN TRÆKKER GULT, HAN TRÆKKER RØDT.
HAN TRÆKKER NÆSTEN ET STRAFFE!
OG HAN TRÆKKER SELVMÅL!!!
Jaaaaaaaa!!!! Hvor er det vigtig!
Lazzari har også bare lavet nogle perfekte løb! Helt klar Man of the match! Efter min mening.
Nu må de godt snart begynde at gå ind!
En anden ting er, at vi faktisk har de 2 bedste på midtbanen i denne situation, da både SMS og Cataldi kan i begge ender.
Det gælder også vores backs.
Provodel ser også rigtigt godt ud (så længe han ikke er skadet.
Jeg tror på det!
Jeg skulle lige til at sige det. De lignede virkeligt et hold, som man kan dribble sig til et rødt kort overfor. Virkeligt smart af Lazzari. De er lige så overtændte som os, men vi er bedre og klogere spillere.
Vi er ikke spillet sammen, Maximiano prøver for hårdt... Jeg synes dog, at vi på et individuelt plan ser rigtigt gode ud, det hænger dog bare ikke sammen, og det er svært, når der mangler en mand.
Jeg har svært ved at se, at vi skal få meget mere ud af denne kamp, end at det blive en ekstra opstartskamp, men der er individuelt potentiale til, at vi måske kan lave nogle kasser. Jeg har måske ikke den store forventning til det, men jeg vil bestemt ikke udelukke det.
Vi får røvfuld idag..
Kæmpefejl af Maximiano til direkte rødt. Kæmpe fejl af Romagnoli og Zaccagni der forærer et straffe væk.
Hvor er det bare håbløst.
Hvis vi ser 3 keepere få debut i dag, så tror jeg, at jeg muligvis brækker mig...
Jeg er ret sikker på, at Adamonis ikke har spillet en betydende seniorkamp for os, men jeg er ikke 100%.
Det kan man kalde en start på en sin første kamp......Hvor er det dumt besluttet det der!
OFFICIEL OPSTILLING:
Maximiano
Lazzari-Patric-Romagnoli-Marusic
SMS-Cataldi-Basic
Felipe Anderson-Immobile-Zaccagni
Jeg er spændt på om Luis Alberto overhovedet er på bænken.
Kom så, Lazio!