Imod Spezia fungerede intet defensivt, så jeg er faktisk meget spændt på, hvad Sarri finder på til denne kamp. Der er tid til at træne, så der er mulighed for at tilpasse og forbedre.
Dog virker det igen som om, at vi måske bare skulle starte helt forfra på mål og i centerforsvaret til næste sæson.
Angrebet er uskarpt, SMS og LA hjælper ikke forsvaret nok. Forsvaret og Strakosha kæmper stadig med Sarris ekstreme krav om teknisk og overblik, mindre end tidligere, men det er ikke nemt for dem.
Hvis Romagnoli ender med at vælge os fra, så vil jeg heller ikke græde snot over det, for han er ikke en naturlig Sarri-centerforsvar. Han kan få samme problemer som Acerbi.
Lige nu, så skal denne sæson bare rundes af bedst muligt.
Sådan ser vores virkelighed ud, resten kan vi ikke nå eller de kan ikke nå os.
Europa betyder ikke det store for mig, da jeg ved, at vi ikke kan finde ud af at anvende de kampe optimalt. Dog så er der et sæsonmål tilbage. Slutte over riomma. Specielt når de stadig er i ConL (specielt, hvis de vinder hele lortet), så skal vi slutte over dem.
Fiorentina og Atalanta er ved at falde fra hinanden igen. Faktisk så i top5-8, så spiller vi nok bedst i Serie. Sagt korrekt, vi spiller lidt mindre af lort end de andre.
Så vi ligger pludseligt godt til 5.-pladsen.
Alle holdenes tilbageværende kampe:
Verona
De er 7p efter Atalanta med Salernitana i aften. De er 8p efter Fiorentina. Der er 3 runder tilbage.
36. Milan hjemme: Taber. Slutter som nummer 9.
37. Torino hjemme: Sidste hjemmekamp, og med en sejr er Verona sikret deres 9.-plads, så det tror jeg på.
38. LAZIO ude: De har intet at spille for, vi er nok ikke sikre på noget som helst helt endnu. Og vi har en hel sæson at gøre godt igen. Den ligger på alle måder til os. Derfor kan Verona stadig vinde (for sådan er det for os med sådan kampe jo.. så de vinder nok 0-3), men det gør ikke den store forskel for dem.
Konklusion:
Verona bliver nummer 9. Med 58p.
Det er ikke nødvendigvis indlysende hvilken af de 3 kampe, at de vinder, og hvilke 2 at de taber, men sådan forventer jeg, at det vil gå.
Fiorentina
Tabt 4 i træk, før det 6 kampe uden nederlag, hvor de 3 sidste alle var sejre. 2 af de 4 nederlag på det sidste var imod Milan og Juve, som spiller rigtigt godt for tiden. Så var der Salernitana, som nærmest kan slå alle lige nu? Men de tabte også 0-4 hjemme til Udinese, hvor Udinese også spiller godt, men de burde trods alt stadig havde vundet imod enten Udinese eller Salernitana lige meget hvad.
V-U-T er 17-5-13... De spiller ikke uafgjort.
36. riomma hjemme: riomma spiller i midtugen den afgørende semi imod Leicester. De kan vinde ConL, som vil være stort for Mourinho, da han aldrig har vundet den turnering før, mens de samtidig ikke kan komme i CL. Så Serie A bliver nedprioriteret maksimalt. Eller rettere, intet bliver sparet i midtugen. Derfor er denne kamp helt åben for et humørpræget Fiorentina, som står overfor riomma som heller ikke har vundet i 4 kampe, og sidst var overbevisende i derby imod os...
37. Sampdoria ude: Taber de til os, så kan Sampdoria stadig rykke ned. Det er den slags kamp, at Fiorentina taber lige nu, men de kan have momentum fra riomma kampen.
38. Juve hjemme: Milan har nok fået 2p nu, så Juve har ikke mere at spille om, og Juve er det ultimative derby for Fiorentina, som også igen har været tvunget til at sælge en stjerne til Juve (Vlahovic). Det er en helt åben kamp, som nemt kunne ende med at Fiorentina vinder, men det er nok stadig 35-15-50. Så jeg giver den foreløbigt til Juve. Juve har også haft en dårlig sæson, og vil ud og bevise noget helt til de sidste minutter af sæsonen.
Konklusion:
Fiorentina bliver nummer 8. Med 60p.
De vinder en, X i en og taber en. Hvilken er hvilken, ved jeg ikke. De er alle 3 åbne kampe på hver deres måde.
Atalanta
Spiller hjemme imod Salernitana i dag (35.). Salernitana, som har vunder 3 i træk (Samp ude, Udinese ude, Fiorentina hjemme). Det er en helt åben kamp, sådan som Atalanta spiller for tiden.
I de sidste 7 kampe (inkl. 2x EL-1/8 imod RB Leipzig), så har Atalanta 1-2-4 i form (de slog Venezia på udebane).
36. Spezia ude: Spiller Spezia som imod os, så kan Atalanta sagtens smide point også i den kamp. Spezia er ikke sikre på overlevelse her, så det vil være en finale for Spezia om at sikre overlevelse på hjemmebane (som de kan i denne kamp med en sejr).
37. Milan ude: Milan er 2p foran Inter nu, så de spiller om guld, og de kan ikke vinde det før denne kamp, så der får de nok 0p.
38. Empoli hjemme: Lidt oprejsning er vel fair, da Empoli er sikret overlevelse...
Konklusion:
Atalanta bliver nummer 7. Med 61p.
De taber til Milan, men vinder 2 af de andre 3. Eller vinder en og spiller 3 uafgjort.
riomma
Som nævnt, så har de ikke vundet i 4 kampe, de har ConL semi2 i midtugen, hvor alt skal satses. De kan ikke nå CL, og de var sidst overbevisende i derbyet imod os.
36. Fiorentina ude: helt åben kamp, som skrevet under Fiorentina.
37. Venezia hjemme: Sidste hjemmekamp Venezia er nok rykket ned, det ligner nok en sejr.
38. Torino ude: Torino kan tage et point fra hvem som helst, da de har måske ligaens bedste forsvar (ikke per statistik, men i praksis), så dette er en åben kamp, som ligger dårligt til dem. riomma spiller denne d. 22. og er de i ConL finalen, så er det d. 25., så går de videre, så bliver der nok sparet spillere i Torino.
Konklusion:
riomma bliver nummer 5-6. Med 63-66p.
Venezia tager dem til 62. De vinder eller taber de ikke begge de 2 andre.
LAZIO
Som nævnt, så har de ikke vundet i 4 kampe, de har ConL semi2 i midtugen, hvor alt skal satses. De kan ikke nå CL, og de var sidst overbevisende i derbyet imod os.
36. Sampdoria hjemme: Spezia skal hævnes. Sampdoria er et udpræget hjemmehold normalt (ikke på samme måde denne sæson dog). De skal blive en sejr.
37. Juve ude: Enten vinder vi ellers bliver vi slagtet. Det er 80-5-15 imo. Enten så rammer vi magisk dagen og ellers så bliver det endnu en forfærdelig oplevelse. I ved hvad oddsne er for hver mulighed, men det er en af de 2.
38. Verona hjemme: Allerede beskrevet under Verona. De kan gå helt galt, men det kan også gå helt godt i Torino for os. Så vi vinder og taber en af de 2 kampe, og det skulle ikke overraske mig, hvis at vi slår Juve og taber til Verona, for sådan er vi bare som hold.
Konklusion:
Vi slutter som nummer 5-6. Med 65p.
Vi vinder 2, og det skulle ikke overraske mig, hvis en af dem var Juve ude, da alt er kaos denne sæson. Det kan også gå værre... Men vi ender lige på niveau med riomma, så hvis riomma spiller ConL-finale, så går vi ind til Verona-kampe, på hjemmebane, sæsons sidste kamp, finale om EL-pladser, og chancen for at slutte over riomma.
Det bliver en vild sidste runde for os.
Jeg tror reelt på 5.-pladsen.
Vores spil er forvirrende og usammenhængende, da vi tager mange sats ved at spille bolden rundt på den måde, at vi gør (tænk på Patric-Cataldi-Patric-fejlen imod Spezia som førte til deres andet mål). Derfor tror vi ikke på en skid. Det er naturligt, det er svært at have tiltro til så meget random, som vores sæson har været, men det ligger til os, hvis vi bare kan spille en smule okay.
Og det med en smule okay for sæsonfinale... LA og SMS vil nok begge gerne til CL-klubber, hvor de ved, at Lotito vil have store beløber for dem. Derfor så spiller begge nok for, at de kan spille CL til næste sæson.
Det hele kan dog falde fra hinanden i den kommende runde. Dog går alt vores vej, så slår Fiorentina riomma, Verona taber og Atalanta taber begge deres kampe, mens vi slår Sampdoria, og så hedder det med 2 kampe tilbage for alle:
Lazio 62
riomma 59
Fiorentina 59
--- herunder kan de ikke hente os ---
Atalanta 55
Verona 52
Så kan det inden sidste runde nemt stå 62p til LAZIO, riomma og Fiorentina...
Hvis vi taber til Juve, riomma slår Venezia og Fiorentina slår Sampdoria.
Dog forventer jeg rettere, at riomma ligger nummer 5 med 1-2 point foran os (vi skal vinde og de skal tabe før, at vi bliver nummer 5, men de er garanteret EL via ligaen pga. coppapladsen går til i ligaen, så top6 går i EL), mens vi er 1-2 point foran Fiorentina.
Vi kan faktisk stadig få noget oprejsning ud af denne sæson, men så skal vi fanme også slå Sampdoria på lørdag!
Hvor er det smukt spil og genialt mål af LA
Luis Alberto har så højt et topniveau. Legestue i det lille felt. Så smukt.
Så kan hans fejring diskuteres - kærlighedserklæring om at han bliver? Eller tak for alt fejring?
Sådan LA, det jo ren legestue det der!
Vigtigt med føringsmålet - det skubber Sampdoria frem ad banen og giver mere plads til os. Nu bør vi cruise den hjem.
Patric mål?! Jeg køber sgu en Lotto kupon!
Jaaaaa!!
Hold da kæft, hvor Doria går efter X i dag! De står jo 6-7 mand i feltet og alle mand på egen 1/3 når Lazio er i angreb. I det mindste får vi skabt chancer, nu skal der bare scores på dem.
Fedt at se et ret fyldt stadion i aften. Håber det kan medvirke til et godt resultat 🦅🤞
Det her er en 50/50 kamp!
Har dog en god mavefornemelse på en sejre, og jeg gætter på 2-0 til Lazio.
Forza Lazio!
Serie A er et stort, dejligt cirkus i øjeblikket, hvor alle slår alle. Vi kan tabe i dag og vinde om en uge. Men lad os nu starte med tre point i dag. Vil virkelig gerne slutte sæsonen flot af og forlænge med Sarri for kontinuitetens skyld. Hvis Sarri forlænger betyder det at han har fået indrømmelser fra ledelsen til indkøb til sommer, og så kan vi se en mindre revolution. Hvis vi skal ud at hente ny træner til sommer, så bliver det endnu en middelmådig sæson næste sæson.
Mon ikke det bliver the usual suspects i aften?
Strakosha
Lazzari-Patric-Acerbi-Marusic
SMS-Lucas-Luis Alberto
Felipe Anderson-Immobile-Zaccagni
Pedro er stadig ude med skade, mens Raul Moro er i brug i dag hos Primavera for at hjælpe holdet med oprykning til Serie A. Ellers bør alle andre være klar til i aften.
Salernitana tager et point imod Atalanta, hvilket vil sige, at hvis vi og Fiorentina vinder, så hedder den 62, 59, 59, mens Atalanta heller ikke kan nå mere end 59 i runde 36.