En vanvittig rutsjebanetur af en sæson - som det jo egentligt oftest er med Lazio - og vi er stadig med i kampen om top 5. Viser også noget om, hvor utilregnelig Serie A er denne sæson. Lige nu er Lazio blot to point efter femtepladsen - men de to hold bag os i tabellen har en kamp i hånden og kan med sejre til dem skubbe Lazio ned på en 8. plads. Så tæt er det lige nu.
Så der er selvfølgelig ingen undskyldninger mod nedrykningstruede Genoa på søndag. Lazio skal simpelthen hente tre point for at være med. Men Genoa er bare Lazios onde ånd i nyere historie. Lazio har heldigvis fået bedre tag på norditalienerne - seks sejre i ørnenes favør ud af de seneste 10 opgør - men vi skal ikke længere tilbage end til sæsonerne 2011-2015 før Lazio tabte alle kampe mod Genoa. Otte nederlag i streg. Historie er én ting, noget andet er det reelle styrkeforhold de to mandskaber imellem. Og her er Lazio selvfølgelig i dag et noget stærkere mandskab.
Alligevel har Genoa fået en lille opblomstring under Blessin, der er kommet til klubben og hentet point - mest i form af uafgjort og en enkelt sejr - ved at have en stramstyret organisering og fokus på defensiven. Genoa har inden for de seneste ni kampe således kun lukket 3 mål ind, hvor de helt har holdt målmaskinerne fra Atalanta og Inter i at score. Genoa har således ikke scoret synderligt mange mål, så det er derfor de uafgjorte kampe som Genoa har hentet flest af - men det kan sagtens vise sig at være nok når man ser på Serie As lave bundniveau denne sæson. Der behøves muligvis ikke meget mere end 30-33 point for at overleve i år.
Det er selvfølgelig dårligt nyt for Lazio, som helst vil spille mod hold der står fremme på banen. Vi så senest mod Roma, hvordan det går Lazio når de står over for en parkeret bus og det kan derfor gøre det svært for Lazio at bryde gennem Genoas betondefensiv. Det hjælper så heller ikke at Lazios kreatør på midtbanen, Luis Alberto forventes at være ude med en skade. Hans afløser, Toma Basic, har godt nok spillet nogle fornuftige kampe denne sæson, men der er reel niveauforskel i sådan en kamp som mod Genoa.
Derudover bør der ikke være nogle overraskelser i startopstillingen, Luiz Felipe og Radu er stadig ude med skader, mens Pedro muligvis starter inde efter sin overstået karantæne:
Strakosha
Lazzari-Patric-Acerbi-Marusic
SMS-Leiva-Basic
Felipe Anderson-Immobile-Pedro/Zaccagni
Lazio bør være det stærkeste hold og bør altså hive tre point hjem til denne kamp.
FORZA LAZIO!
Vi har kvaliteten.
Vi kan sagtens.
Vi mangler dog stabiliteten.
Vi vokser dog kamp for kamp, at vi bliver bedre og bedre.
Der er meget som peger på, at vi kan være med i toppen til næste sæson, hvis vi kan fokusere alle kræfter på Serie A.
Vi går dog en svær sommer i møde, hvor der er spørgsmålstegn ved begge 2 keepere, alle 3 centerforsvar og hele vores startende midtbane.
Samt at der er store uenigheder og spørgsmål mellem Sarri, Tare og Lotito.
Sarri ønsker Kepa, Emerson, Allan, Vecino og Mertens. Flere gamle og etablerede spillere ligesom Pedro.
Lotito ønsker et fokus på unge spillere, men samtidig er målsætningen CL. Hvor vi kommer til at skulle bruge erfaring for at kunne kvalificere os.
Kunne vi få Kepa, Romagnoli, Rugani, beholde Patric, LF smutter på free, Acerbi sælges, Emerson, Allan, Vecino, sælg LA og Mertens, så ville vi på kort sigt nok kunne hive os i CL til næste sæson, og så derfra bruge de nye penge på talenter. Men det der er der ikke råd til uden også et salg af SMS.
Det kan være meget svært for Lotito at sælge SMS for at købe spillere, som i snit er over 30 år, men som kan gå direkte i startopstillingen.
Men så længe at vi vokser på banen, så opbygger det er større vilje til at gavne Sarri. Så der er bestemt håb for næste sæson, men der er også seriøse risikoer for, at det hele kollapser.
Som om det ikke var nok med COVID i 2 år og nu krig i Ukraine, så kan man som altid stadig ikke få en skid garanti om stabilitet fra Lazio.
Det ville betyde meget, hvis vi kunne finde success til næste sæson.