En vanvittig rutsjebanetur af en sæson - som det jo egentligt oftest er med Lazio - og vi er stadig med i kampen om top 5. Viser også noget om, hvor utilregnelig Serie A er denne sæson. Lige nu er Lazio blot to point efter femtepladsen - men de to hold bag os i tabellen har en kamp i hånden og kan med sejre til dem skubbe Lazio ned på en 8. plads. Så tæt er det lige nu.
Så der er selvfølgelig ingen undskyldninger mod nedrykningstruede Genoa på søndag. Lazio skal simpelthen hente tre point for at være med. Men Genoa er bare Lazios onde ånd i nyere historie. Lazio har heldigvis fået bedre tag på norditalienerne - seks sejre i ørnenes favør ud af de seneste 10 opgør - men vi skal ikke længere tilbage end til sæsonerne 2011-2015 før Lazio tabte alle kampe mod Genoa. Otte nederlag i streg. Historie er én ting, noget andet er det reelle styrkeforhold de to mandskaber imellem. Og her er Lazio selvfølgelig i dag et noget stærkere mandskab.
Alligevel har Genoa fået en lille opblomstring under Blessin, der er kommet til klubben og hentet point - mest i form af uafgjort og en enkelt sejr - ved at have en stramstyret organisering og fokus på defensiven. Genoa har inden for de seneste ni kampe således kun lukket 3 mål ind, hvor de helt har holdt målmaskinerne fra Atalanta og Inter i at score. Genoa har således ikke scoret synderligt mange mål, så det er derfor de uafgjorte kampe som Genoa har hentet flest af - men det kan sagtens vise sig at være nok når man ser på Serie As lave bundniveau denne sæson. Der behøves muligvis ikke meget mere end 30-33 point for at overleve i år.
Det er selvfølgelig dårligt nyt for Lazio, som helst vil spille mod hold der står fremme på banen. Vi så senest mod Roma, hvordan det går Lazio når de står over for en parkeret bus og det kan derfor gøre det svært for Lazio at bryde gennem Genoas betondefensiv. Det hjælper så heller ikke at Lazios kreatør på midtbanen, Luis Alberto forventes at være ude med en skade. Hans afløser, Toma Basic, har godt nok spillet nogle fornuftige kampe denne sæson, men der er reel niveauforskel i sådan en kamp som mod Genoa.
Derudover bør der ikke være nogle overraskelser i startopstillingen, Luiz Felipe og Radu er stadig ude med skader, mens Pedro muligvis starter inde efter sin overstået karantæne:
Strakosha
Lazzari-Patric-Acerbi-Marusic
SMS-Leiva-Basic
Felipe Anderson-Immobile-Pedro/Zaccagni
Lazio bør være det stærkeste hold og bør altså hive tre point hjem til denne kamp.
FORZA LAZIO!
Vi har kvaliteten.
Vi kan sagtens.
Vi mangler dog stabiliteten.
Vi vokser dog kamp for kamp, at vi bliver bedre og bedre.
Der er meget som peger på, at vi kan være med i toppen til næste sæson, hvis vi kan fokusere alle kræfter på Serie A.
Vi går dog en svær sommer i møde, hvor der er spørgsmålstegn ved begge 2 keepere, alle 3 centerforsvar og hele vores startende midtbane.
Samt at der er store uenigheder og spørgsmål mellem Sarri, Tare og Lotito.
Sarri ønsker Kepa, Emerson, Allan, Vecino og Mertens. Flere gamle og etablerede spillere ligesom Pedro.
Lotito ønsker et fokus på unge spillere, men samtidig er målsætningen CL. Hvor vi kommer til at skulle bruge erfaring for at kunne kvalificere os.
Kunne vi få Kepa, Romagnoli, Rugani, beholde Patric, LF smutter på free, Acerbi sælges, Emerson, Allan, Vecino, sælg LA og Mertens, så ville vi på kort sigt nok kunne hive os i CL til næste sæson, og så derfra bruge de nye penge på talenter. Men det der er der ikke råd til uden også et salg af SMS.
Det kan være meget svært for Lotito at sælge SMS for at købe spillere, som i snit er over 30 år, men som kan gå direkte i startopstillingen.
Men så længe at vi vokser på banen, så opbygger det er større vilje til at gavne Sarri. Så der er bestemt håb for næste sæson, men der er også seriøse risikoer for, at det hele kollapser.
Som om det ikke var nok med COVID i 2 år og nu krig i Ukraine, så kan man som altid stadig ikke få en skid garanti om stabilitet fra Lazio.
Det ville betyde meget, hvis vi kunne finde success til næste sæson.
LA til Immobile kombination til 3-0 ligner de gode gamle dage.
I forhold til det nævnt foroven, så ville det også være stort, hvis vi kunne holde på LA og SMS, men der er mange penge i de 2, og vi kan købe 2-3 startere for LA og 4-6 for SMS.
Og så skal det naturligvis være Patric som er uheldig med selvmålet. Han er bare ikke heldig af natur, men det kan forhåbentligt blive bedre.
Alt offensivt virker til at gå gennem vores backs. Det er virkeligt dejligt at se, at vi endeligt har styr på denne del af vores spil
Kan vi hente Parisi, mens vi holder på Patric, Radu og de 2 startere i dag. Så har vi en god bredde med taktiske muligheder til vores backs. Og samtidig, så hvis RFM (Mussolini) og Armini er klar til senior niveau, så er bredden helt på plads til en sæson uden CL. Så mangler der bare 2 centerforsvar, hvis Romagnoli og Rugani (nem handel, når Juve er interesseret i Acerbi i bytte, og det lukker også for konkurrence omkring Romagnoli) kan hentes, så ser det rigtigt godt ud til en CL-fri sæson i forsvaret.
Marusic - Romagnoli - Rugani/Patric - Lazzari
(Parisi/Radu - Radu - Rugani/Patric/Armini - Patric/RFM/Armini/Marusic) Så har vi et forsvar. 3 startere, 2 rotation, 1 erfaren legende, 3 talenter. Hvor der stadig er plads til en spiller mere, hvis der er penge til noget ordentligt, eller vi bare ikke kan komme af med Hysaj. Eller mulighed for at hente en ekstra til januar.
Der er sket store ting i vores forsvar denne sæson, og hvis vi faktisk kan slippe med, at det kun er Acerbi/LF ud og Romagnoli ind, så vil kontinuiteten give os en stor fordel.
Endnu større, hvis Strakosha også forlænger.
Det vil være enormt, hvis vi holde på Strakosha, Patric, Lazzari og Marusic. Hvis vi samtidig kan holde på angrebet og finde den korrekte erstatning for Jovane, så har vi den kontinuitet, som kan gøre, at vi kan sælge både SMS og LA på midtbanen, mens Lucas stopper, og vi kan så starte forfra med Cataldi, Bertini, Basic og forhåbentligt Murgia, hvor vi så yderligere kan hente 3 nye startere (Allan, Vecino og 1 mere).
Immobile er tilbage!! 2-0
Det er godt nok en pudsig kamp, for vi spiller satme ikke ret godt men er foran. Kvalitets mæssigt er vi foran, men vilje og fight er vi lysår bagefter.
Strakosha har været god. Har lidt på fornemmelsen at både ham og Patric forlænger.
Marusic finder sig ikke i, at Lazzari er den eneste back, som kan lave mål! <3
Luis Alberto og Luiz Felipe har begge trænet siden jeg skrev det første indlæg. Da Luiz Felipe har været ude i 10 dage starter han nok på bænken, mens Luis Alberto bør starte inde.
Forza Lazio
Jeg har meget svært ved at finde motivationen til disse sidste 7 kampe. Jeg ved, at der er mange penge til forskel på nummer 5 og nummer 8. Dog vil jeg bare gerne hellere se nogle talenter spille, end en flok spillere, som allerede har besluttet sig for, at de vil videre.
På mål er der ikke meget at diskutere. På backs er der nok heller ikke, dog ville jeg rigtigt gerne sælge Hysaj og købe en ordentlig venstre back, hvor Radu så ville være reserve (der snakkes en del om, at Radu skal have en sæson mere), men Marusic også kan tage pladsen. Samt at Mussolini og Armini kunne hjælpe til i højre.
Centralt ved jeg ikke, om nogen af Acerbi, Patric og LF er i klubben til næste sæson, Acerbi virker til at have besluttet sig for, at han vil videre. De andre 2 virker på vej til Spanien på free transfer, men det er vist stadig ikke afgjort. Dog har jeg min tvivl omkring begge, og ville foretrække, at vi hentede 3 nye italienske centerforsvar.
Så kunne vi får Romagnoli, Rugani, Casale og Parisi i forsvaret, så ville alt være perfekt for mig.
Og så find ud af noget på mål.
På midtbanen så ved jeg heller ikke, om LA og SMS er i klubben til næste sæson. Jeg ville næsten foretrække, at vi spillede konsekvent med Cataldi og Basic, så de lærer hinanden at kende rigtigt godt. Og så naturligvis med SMS som den tredje. Dog er vores niveau ikke højt nok for SMS, og han fortjener en klub, som spiller i CL om foråret, hvert år.
Hvis vi bare kunne få Murgia tilbage, og så fandt på 3 nye startere, så ville det ikke gøre mig noget.
I angrebet, så tror jeg, at Immobile og de 3 wings i klubben til næste sæson, så det kører bare videre, mens vi har spændende talenter til wings bredde, samt Jovane er kun Immobile-reserve. Angrebet virker fint. Jeg så gerne, at vi fik en ordentlig vice-Immobile og en wing mere, men hvem og hvad afhænger af, om vi spiller i Europa til næste sæson. Pinamonti el. lign. gider nok ikke sidde på bænken i Serie og kun starte 1-5 CI kampe, hvis Immobile holder sig fra af skader og karantæne.
Men disse forventninger om stor udskiftning, og min store frustration, så er det hele lidt svært at blive motiveret af. Vi har så meget kvalitet, men samtidig så skal det også bruges til at spille Sarri-bold, hvilket jeg bare ikke er fan af (smag og behag, ikke et spørgsmål om kvalitet).
Et sted glæder jeg mig altid til næste kamp, og jeg vil savne kampene over sommeren. Men samtidig så glæder jeg mig bare til næste sæson.
Og jeg håber lidt, at Sarri smutter.
Og at Tare også gør.
En frisk start ville være virkeligt rart.
Dog ved jeg ikke, hvem, at så skulle være træner.
Alessandro Nesta?
Noget lokalt og italiensk ville i hvert fald ikke skade.