Alt er anderledes og alligevel er alt det samme. Vi er i Derby ugen, og på trods af lockdown i hele Europa grundet coronapandemien, så er der én ting i hovedet hos alle Laziali: hvem stiller Inzaghi op med ved siden af Immobile? Starter Radu eller Hoedt? Hvordan bliver Derby påvirket uden tilskuere? Hvis nu jeg rykker den her kuglepen på mit skrivebord, kan det betyde uheld i Derbyet?
De ovenstående spørgsmål er de samme som, hvis der ingen pandemi var. Derby fylder ALT, og det er så pokkers vigtigt med en sejr. På trods af det er der også et par 'første gang' omstændigheder til den kommende kamp. Det er første gang at Derby bliver spillet for tomme tribuner, og det er første gang at Derby bliver spillet på en fredag. Så hvis I tænker at Derbyugen føles lidt kortere end sædvanligt, så er den god nok.
Holdene går ind til kampen med en klassisk optakt: et af holdene ligger til i toppen af Serie A og håber at kunne kæmpe med om Scudettoen, mens den anden kæmper for at hænge fast i toppen for ikke at ende i ingenmandsland i subtoppen. Sidste sæson gik Lazio ind til Derbyet med håb om at konsolidere sig i den absolutte top i Serie A, mens det er omvendt denne gang. Det er derfor atter engang ikke kun æren og håneretten på spil: det er spillet om de helt store positioner i Serie A.
Ens for begge hold er også at begge trup går nogenlunde ens ind til kampen med mere eller mindre en forventelig startopstilling. Lazio håber mest af alt på at Correa når at blive klar, men Caicedo er bare så formstærk i øjeblikket at selv en Correa i form ikke vil kunne skubbe il Panterone ud af startopstillingen. Midtbanen og wingbacksene virker også sikre, og hvorfor ikke starte med Luiz Felipe-Acerbi-Radu igen? Erfaring i Acerbi og Radu og fandenivoldsk talent i Luiz Felipe. Strakosha er skadet, så mon ikke Reina starter. Mere eller mindre gør sig også gældende for Roma, hvis spillere ikke gør sig værdige til at nævne i denne optakt.
Når så meget er forudsigeligt, hvad skal der så til for sejr? Et historisk Derby uden tilskuere vil uden tvivl påvirke spillerne, særligt de spillere, der er vant til at spille i et hæsblæsende tempo med tilskuere som en motivator uden lige. Der er altså behov for en person, der har så meget erfaring med Derby at en kamp uden tilskuere næppe vil påvirke personen. Denne person befinder sig på

Lazios trænersæde: Simone Inzaghi. Personen med over 20 års ansættelse i Roms hovedstad, der har vundet Derby som spiller, der har vundet Scudettoen og europæiske titler, der har vundet Derby som træner for ungdomsrækkerne og som har vundet trofæer for Lazio som seniortræner - en af gangene vel og mærke ved at slå Roma ud af Coppa Italia i semifinalerne i 2018.
Inzaghi er nøglen til denne kamp. Særligt da han denne sæson har disket op med nogle veldisponeret taktiske kampe mod Dortmund hjemme og ude, mod Inter og Juventus og senest mod Milan, hvor Lazio havde fortjent tre point efter at have været bagud 0-2 tidligt i kampen. Senest i søndags så vi også Inzaghi magi, da spillerne kom ud til anden halvleg mod Parma med en fornyet energi og tro på tingene og nemt endte med at hive tre point med hjem til Rom.
Lazio har vinderen i Immobile, krigeren i Radu, den elegante spilstyrer i Leiva, duracellkaninen i Lazzari og den dynamiske duo Sergej og Luis Alberto. Men det er Inzaghis hjerne, der er nøgle til succes på fredag.
Alt er anderledes lige nu, og vi drømmer alle om en hverdag, som vi kender den, vender tilbage hurtigst muligt. Men på fredag kl 20:45 er alt som det skal være. Det er Derby tid, hvor det er tilladt at glemme den sindssyge periode vi er i nu.
Nyd det, og håb så for pokker på en Lazio sejr.
FORZA LAZIO!!!!
Skide god optakt! FORZA LAZIO!!!!
Lalaziosiamonoi skriver at der vil være et 120 x 13,5 meter stort banner under kampen på Tribuna Tevere (langsiden). Om banneret bliver spektakulært ala en vi normalt ser på Curva Nord står der ikke noget om.
Dejlig optakt at læse, troede ikke det var muligt, men nu glæder jeg mere endnu mere til fredag!
Bliver helt mærkeligt at se en derby kamp uden tilskuere.
Men lur mig, at der nok skal være tilskuerer ude foran stadion. Der var også en god samling da Lazio fejret 121 år.
Forza Lazio!
Der kommer vel også et banner med den ældste klub i Rom... Det bliver stort og det vil virkelig give et boost at vinde over dem!
Både Correa og Lulic forventes at blive udtaget. Fares og Strakosha er dog begge ikke klar. Ingen ændringer i den forventede startopstilling heller:
Reina
Luiz Felipe-Acerbi-Radu
Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Marusic
Caicedo-Immobile
Og Lulic ind i det 70. minut :p
Lidt kikset tabel i optakten på TV2 Sport, hvor der bliver stillet tal op over flest Scudetti, pokalsejre, CL deltagelser og Derbysejre - uden at have tal for europæiske titler og Supercoppa italiana trofæer. Lazio har vundet flest titler end Roma samlet set.
Men Martin Mikkelsen, medkommentatoren, redder den hjem på spørgsmålet: 'Er Roma så den største klub?' Han svarer: 'Njah, da jeg voksede op, var Lazio størst' Uno di noi <3
Prøvede lige at give dem samme kommentar på Twitter 😁
Sådan @Apo :D
Jaaaaaaa!!!!!!!
SÅDAN LAZZARI! NON MOLLARE MAI!
CIRRRRRO!!!!!
Tredje assist i træk af Lazzari, de assists bliver bedre for hver kamp!
Jeg skulle lige til at sige det
Lala Lazzari 😱😁😍
Så meget som jeg elsker Radu, så er han bare ikke taktisk god i en Derbykamp. Shit en nedslagtning uden grund
2 gul korte på 20 min, og det ser ud til at Cacadio er skadet...Det tegner ikke godt
Tænkte det
Og nu også Inzaghi der har fået en henstilling. Det er klart spillerne er så tændte når de har ham på sidelinjen
Lazzari...
Jaaaaaaaaaa fucking ja!!!!!!!!!!! daje Lazio!!
Jajajajaj!!! Shit en erobring på midtbanen først!!! De er SÅ tændte i dag! og NY assist af Lazzari! Wtf sker der for ham
Han er bare en klasse spiller, på den kant!
Han er bare en klasse spiller, på den kant!
Nu falder kampen måske en anelse til ro, og selvfølgelig presser Roma højt og de ender med at være i boldbesiddelse. Og der skal vi bare huske at vi er vores egen værste fjende med det forsvar vi har haft denne sæson. De bliver nødt til at holde gnisten resten af kampen, og ikke lade sig falde tilbage. Roma skal nok spille sig til chancer, hvis vi slapper af bare det mindste. Kom så Lazio.
Som Apo også er inde over, så skal vi blive ved med at presse, og ikke give riomma merda alt for meget. Er spændt på hvordan anden halvleg, forholder sig. Tænker især på vores udskifter, og hvilken effekt det kommer til at have på kampen.
Heldigvis er vi foran med 2, og vi kan sagtens scorer flere, hvis vi forsætter med vores spil.
Forza Lazio!
haha ja lige præcis, totalt enig, det samme jeg også lige har skrevet :-D
Puha, puha, puha, Derby er sgu også intenst under lockdown. Fremragende halvleg, hvor alt spiller. Det er præcis samme opskrift som anden halvleg mod Parma, der bliver taget med her. Tålmodigt, afventende og kreativt. Og i aften scorer vi så på de chancer, der tilfalder os.
Inzaghi skal lave nogle kloge indskiftninger i anden halvleg, for det er eddermame et højt intensitetsniveau, der bliver lagt på banen. Omvendt kan adrenalinen måske være nok til at vi faktisk holder tempoet i anden halvleg. Daje ragazzi!
Så skal vi bare have escalante ind:)
Læg mærke til, hvem fra bænken, der spurter hurtigst ned til Ciro ved 1-0 fejringen. Lulic <3
Vi har efterhånden en del gule kort, som nok ender med at være et problem i anden halvleg...
Ellers, så er jeg virkeligt imponeret over vores sammenspil. Alt bliver gjort som en enhed. Forsvar, angreb, pres, arbejde, det hele.
Ibanes er lort. Hans område sker begge mål.
Det er Roma som laver 2 fejl. Ellers er det 2 hold, som står meget imponerende.
45 MIN MERE KOM SÅ!!!!