Landsholdspausen er overstået, Inzaghi har igen overblikket over alle sine spillere, der har været spredt over kloden og den intensive periode med Serie A og Europa League kan derfor påbegyndes.
For to uger siden måtte vi overvære den ene pine efter den anden, da Lazio simpelthen ikke kunne formå at score mere end et enkelt mål mod Roma i et derby, hvor Lazio dominerede, men simpelthen ikke kunne score mere end et enkelt mål og dermed måtte gå slukøret fra opgøret med et 1-1 resultat. Ak, det er altid bedre ikke at tabe til kusinerne fra den anden side af Curvaen, men det føltes som et nederlag, og lur mig om ikke spillerne tænkte præcis det samme. Og det er her at en landsholdspause nogen gange er så pisse ærgerlig - for hvor havde det været fedt at møde Spal kun en uge senere, så Inzaghis tropper kunne bruge deres vrede og indebrændthed til at banke Spals Serie A drømme langt væk fra støvelandets grænser.
I stedet har spillerne og Inzaghi haft to uger til at komme ned på jorden igen, og ikke nødvendigvis glemme følelserne efter Derbyet, men i hvert fald fokusere på mange andre ting end fodbolden. For enten har landsholdsspillerne været afsted på andre opgaver, eller også har de tilbageværende været tilbage og holdt nogle ekstra fridage, som Inzaghi efter planen har holdt.
Nu skal vi støtte os til at Lazios spillere tjenere masser af penge og trods alt er dybt professionelle og derfor pr. automatik skal være klar til søndagens kamp mod Spal. Og her møder vi et hold, der ligeså flot og imponerende sluttede Serie A af sidste sæson, ligeså skidt er de kommet ind i den nye sæson. Første tabte Spal på hjemmebane mod Atalanta, mens de i den seneste runde tabte 1-0 i derbyet mod Bologna efter en dybt uinspirerende opgør, hvor Spal intet diskede op med.
Spal har henover sommeren mistede deres allerstørste profil til, ja, Lazio, nemlig højre wingbacken Manuel Lazzarri, der stod allerøverst på Inzaghis ønskeliste. Modsat endte Alessandro Murgia, der længe var anset som Lazios kommende anfører og leder på midtbane, men aldrig slog igennem. Derudover har holdet ellers holdt mere eller mindre samme grundstamme, og derfor minder Spals transferstrategi denne sommer meget om Lazios: grundstammen på plads, men fokus på at optimere bredden og bænken.
Spal har en sjov historik mod Lazio, hvor romerne altid er mødt op som tårnhøje favoritter, men kun har vundet to ud af de fire officielle kampe, som de to hold har spillet mod hinanden gennem tiderne i Serie A. Første gang Lazio endte i Spals spindelvæv var ved sæsonåbneren i 2017/18 sæsonen, hvor nyoprykkerne fra Spal formåede at holde Biancocelesti fra at score et eneste mål i 0-0 løsningen. Anden gang var i sidste sæsons slutspurt, hvor Patric lavede en af sine brain farts, og begik et tåbeligt straffespark i de døende minutter af kampen og betød at kampen endte 0-1 til Spal. En af de mange kampe, der ødelagde Lazios Serie A drømme sidste sæson, som kun blev reddet af Coppa Italia triumfen.
Tilgengæld har Lazio to sejre, og det endda to storsejre: 5-2 og 4-1, hvor Immobile i den første scorede intet mindre en fire gange, og i den anden scorede to gange.
Om det bliver en storsejr eller en ny skuffelser er derfor svært at afgøre på statistikken på forhånd, da historikken giver det 50-50 % chance for begge scenarier. Men hvis vi kigger lidt ned i de seneste ugers præstationer, er der ingen tvivl: Lazio bør være storfavoritter og skal simpelthen hente tre point på søndag. Og hvad er den største udfordring? Ja, det er vel ingen overraskelse, men det er skarpheden foran mål. Mod Sampdoria var den sublim, og mod Roma eksisterede den ikke.
På søndag kan vi endda se en ny angrebsduo for denne sæson, da Correa forventes at blive sparret fra første minut, da han først er ankommet fra Sydamerika i dag, fredag. Det giver en stor mulighed for Caicedo, der var en af de få lyspunkter ved afslutningen på sidste sæson, da han steppede op og leverede flere vigtige mål, det vigtigste selvfølgelig i 3-0 sejren mod Roma. Generelt er det vigtigt at Inzaghi får gang i alle hans spillere denne sæson, og her har Caicedo en vigtig rolle. Så udover at aflaste Correa på søndag, vil spilletid til den sorte panter også give ham vigtige minutter på banen.
Overordnet ser det ud til at vi skal til at opleve flere af spillerne, som vi ikke har set de første to runder, da vi også skal have gang i Europa League. Om det allerede er til kampen mod Spal er lidt svært at spå om, for vi er endnu ikke blevet kloge på, hvor meget ledelsen satser på Europa League denne sæson. Hvis vi gerne vil nå langt vil det være en idé at spare på nogle af spillerne på søndag, og hvis ikke ser vi et ganske habilt startopstilling mod Spal og flere reserver mod Cluj på torsdag.
Eneste store spørgsmålstegn udover Correa drejer sig om Luiz Felipe, der desværre endnu engang døjer med en småskade og ser ud til at han misser kampen på søndag. Og det betyder et åbent kapløb mellem Vavro, der kæmper for sæsondebut, Patric, der kæmper for hævn efter sin fadæse sidst vi spillede på Stadio Paolo Mazza og Bastos, der kæmper for at være tættere på startopstillingen end han er nu og har været de seneste to sæsoner. Lige nu er der dødt løb, men Bastos må være en lille favorit pga. sin erfaring til at starte foran Strakosha og ved siden af Acerbi og Radu.
Som sagt afhænger prioriteringen af Europa League på valget af resten af truppen, men mon ikke Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic vil starte søndag efter deres fremragende præstationer mod Roma? Parolo, der ellers spillede fremragende mod Sampdoria og Berisha, der fik et vanvittigt comeback for Kosovo banker også på, men må lige nu nok starte på bænken.
Og mon ikke Inzaghi i sidste ende ønsker at se de samme spillere på banen som mod Roma for netop at se en sund reaktion og en sejr for at lægge skuffelsen fra Derbyet bag sig?
Forventet startopstilling: 3-5-2 Strakosha; Bastos-Acerbi-Radu; Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic; Correa-Immobile
>Hold 1 scorer tidligt på straffe
>Hold 2 kæmper sig langsomt tilbage, vokser i løbet af kampen og udligner i anden halvleg >Hold 2 fortsætter med at vokse og vinder kampen med et 2-1-mål i overtiden
Hvem af hold 1 og 2 kæmper om CL? Og hvem kæmper om nedrykning?
Caicedo, Lucas, Parolo og Lulic på en gang er simpelthen for meget erfaring og for lidt tempo. Og det er oveni Radu og Acerbi i forsvaret. LA er hellere ikke tempospillere. Patric kan hjælpe Lazzari lidt, men der er ingen, som er klar på at modtage et indlæg... Når Parolo og Caicedo spiller, så skal der fanme være bevægelse i boksen, så der kan komme indlæg.
Der er simpelthen noget i startopstillingen og det taktiske oplæg, som bare ikke hænger sammen. Der er mange gode idéer fra Inzaghi, men det er som om, at de ikke rigtigt hænger sammen. Det her handler ikke om at spare SMS og Correa, for det kan vi sagtens... Men om alt det andet...
Der manglede sammenhængskraft og koordinering i vores spil. Hvilket et sted er helt tosset... I startopstillingen var Lazzari den eneste nye i klubben... Fair nok, at han ikke er helt på bølgelængde altid (han kæmper trods alt røven ud af bukserne, for at få det til at fungere alligevel).
Patric skal ud inden et rødt... Sådan er det med ham... Han gør det faktisk ret fint, men ender stadig med et gult i første halvleg... Men hvorfor sætter Vavro ind, som ikke er indspillet. Vi laver en udskfitning for at få stabilitet, så sæt dog Bastos eller LF ind, som er indspillet helt.
Fuld fortjent sejr til Murgia og SPAL, og kampens klart bedste spiller laver det afgørende mål. Kurtic spillede en kanon 2 halvleg. Det er helt skandaløst hvor lidt vi skaber og hvor arrogant vi spiller.. Luis Alberto er hovedrystende ringe og løber bare rundt i sin egen verden. Radu, Lulic og Parolo er over the hill, lulic har været det længe efter min mening. Vavro behøves vi vel ikke tale om, han ser tåbelig ud på begge mål..
Jo jo, der er nok at arbejde på hvis vi skal forbedre os fra sidste års placering.
Wow en ringe præstation!
Told you so.. forkert opstilling .. Inzaghi lærer det aldrig. Altid forkerte prioriteter.
Haha det er røv og nøgler som sædvanlig! CL min bare....
Nå men så blev det satme da hverdag igen. Alle 11 mand er kraftedme en ren skændsel.
Nej nej nej.....At vi smider det her væk, er jo helt tåbelig!
top 4 kommer vi ikke...
Forza Lazio!
Vi skal spille med de bedste fra start Og evt tage dem ud når kampen er afgjort. ikke satse på at vinde til sidst når Spal har fået selvtillid.
Spal spiller en flot omgang presbold må man også give dem. Vi skal fange dem på kontraen, eller lokke dem frem på banen ved at være lidt mere afventende
Jeg er ikke overrasket. Helt som forventet kan håbet om top 4 være væk efter 3. runder fordi vi skal spare spillere til en fuldstændig ligegyldig Europa League.
Jeg har kun set det seneste kvarter. SpAls forsvar virker da godt nok usikkert?!
Vi burde være så meget bedre end dem sådan så vi henter et par mål mere og en tiltrængt sejr.
Jaaaa!!! For en gangs skyld er VAR med os!
Spare spillere til Europa League? Har vi intet lært af de sidste to sæsoner? Det er kun top 4 i Serie A det tæller. Hvordan kan SMS være mærket af landskamp pausen? Mig bekendt sad han på bænken for Serbien hele kampen mod Portugal.
Jeg er også spændt på at se hvordan Valon Berisha kommer til at klare sig, men jeg er dog allermest spændt på og se om hvordan vi kommer til at spille i dag. Som Apo fint skrev det i hans oplæg, så har der været landsholdspause, og jeg glæder mig til at se om vi kan være ligeså tænte som vi har været de sidste 2 kampe, og skabe lige så mange chancer. (og forhåbentlig score på dem)
Forza Lazio!
Ifølge footballItalia skulle Inzaghi have udtalt at Valon Berisha starter inde. Yderst spændende hvis han kan begynde at bidrage og vise det niveau der var grunden til vi købte ham
FORZA LAZIO FORZA
Opmærksomhedspunkter fra dagens træning:
Patric spillede side om side med Acerbi og Radu, Parolo spillede på SMS' plads på midtbanen, mens Caicedo spillede ved siden af Immobile i angrebet.
Det kan altså tyde på at enten 1) Inzaghi trods alt gerne vil give EL en chance og have nogle friske spillere klar til på torsdag eller 2) det simpelthen er et spørgsmål om at de spillere, der risikerer deres startplads (Vavro, Bastos, SMS og Correa) alle er lidt for mærket efter landsholdspausen.