I går vigtig sejr i Firenze, i overmorgen ny Serie A kamp mod Torino. Ja, efteråret er for alvor i gang med dertilhørende ultratæt kampprogram. Det gør at der reelt set ikke er tid til at lette fra speederen, og derfor betyder det generelle samarbejde på holdet ekstra meget nu, hvor der ikke som sådan kan testes voldsomt meget til træning.
Et andet vigtigt parameter at have for øje i disse perioder af sæsonen er form. Nogen gange kan form endda overstige ens spillers generelle niveau. Et eksempel er Piatek, der i starten af 2019 virkede ustoppelig efter seks succesfulde måneder i Genoa, og netop var købt ind til at genrejse Milan. Få måneder senere er han nu en skygge af sig selv med sølle tre mål for sæsonen. En spiller der netop nu er i storfrom er derimod Ciro Immobile, der stormer mod sit mål nummer 100 for Lazio. Et historisk tal for Lazio, der kun er overgået af de allerstørste legender, der har båret Lazios trøje: Rocchi, Casiraghi, Signori, Chinaglia og Piola.
Immobile er så brandvarm at han lige nu enten har scoret mål eller lavet assist ved Lazios seneste ni mål - og har stået for enten mål eller assist ved 14 af Lazios 18 mål denne sæson i Serie A. Det er fuldkommen vanvittigt, og lige nu noget som kun kan gøre én stolt. Når rusen har lagt sig, kommer det hårde men vigtige spørgsmål: hvad hvis Immobile bliver skadet? Karantæne? Eller værst: mister sin form ud af det blå, som vi jo faktisk var vidne til i starten af 2019.
Caicedo viste godt nok at han kunne stå for et mål eller to i foråret, kronet med målet i Derbyet, og Correa er endelig begyndt at komme igang igen efter to flotte mål mod hhv. Atalanta og Fiorentina i de seneste to Serie A runder. Her er vi muligvis dækket ind så.
Hvis vi altså antager at målscoringen nok skal blive dækket ind hos Correa og Caicedo, kommer et andet, og måske endnu mere afgørende faktor, hvem skal overtage rollen som lederen i angrebet? Rollen som den, der lige går et ekstra skridt for holdet og påtager sig ansvaret for at give den en ekstra skalle? Og her er arvetageren muligvis lidt sværere at få øje på. Correa og Caicedo er ikke ligefrem kendt som frontfigurer, mens SMS og Luis Alberto har nok i at tage tæskene på midtbanen. Lazzari er stadig ny og uprøvet, og Lulic er vel nok kaptajn, men hans bidrag til offensiven er faldet markant de seneste 12 måneder.
Det er selvfølgelig ikke for at male fanden på væggen under 24 timer efter en flot sejr over Fiorentina, men et område, der er super vigtig at få italesat hos Inzaghi, da vi simpelthen ikke kan være så afhængig af én spiller. Betyder det at jeg forventer at Immobile bliver bænket mod enten Torino eller Milan? Nej, selvfølgelig ikke, han er simpelthen så god i øjeblikket at det ikke er en mulighed, men jeg håber at vi ser lederskab fra enten SMS eller Luis Alberto i det opbyggende spil, og tager flere chancer med langskud for at have et ekstra våben i arsenalet.
Nu sprang diskussionen om Immobile ud af en snak om form i et tætpakket kampprogram, og et tema der er selvfølgelig også de spillere, der ikke er i topform, og som ikke kan spille tre kampe om ugen. Her tænker jeg specifikt på Radu, Lulic, Lazzari, Leiva og Luiz Felipe, der alle denne sæson er blevet roteret ofte. Det samme forventer jeg i denne kamp, hvor de fire forreste kan blive sparet, mens Luiz Felipe kan få en startplads igen efter Patric fik startpladsen i går. Eneste sikre spiller, der ikke er med på onsdag er Denis Vavro, der i dag overraskende fik én spilledags karantæne for "at have henvendt sig hånende til Fiorentinas fans" efter sejren i går. Jeg har ikke kunne finde noget billedemateriale episoden, men er nysgerrig på at se, hvad han har gjort.
Det er stadig for tidligt at afgøre, hvem der spiller onsdag, og først noget der bliver afklaret til træning i morgen.
Torino kommer ind til kampen i knap så god form efter de ikke har vundet siden runde 5 over Milan, og senest spillede 1-1 i går mod Cagliari. Deres profil er selvfølgelig kaptajn og anfører Belotti, der mirakuløst ikke er blevet solgt til en større klub endnu. Med Torinos form, og det faktum at Lazios ambition stadig er top fire, betyder at Biancocelesti er tvunget til at finde tre nye point i en tæt Serie A start.
Kan Immobile fortsætte sin vanvidssæson, eller skal vi til at se os om efter andre til at støtte kongen af Rom? Onsdag bliver vi klogere.
FORZA LAZIO!
Så fedt. Vigtig boost inden Milan på søndag. Syv point mod Atalanta, Fiorentina og Torino er sgu i orden.
Undrer mig over udskiftningerne - hvorfor sparer vi ikke Luis Alberto, SMS eller Immobile? Cataldi og Patric starter vel ikke inde på søndag?
Men det er småting, virkelig flot sejr, hvor Torino aldrig får et ben til jorden.
Kampens spiller? Immobile, men synes Cataldi godt kan være med, da han vare totalt dominerer den midtbane i dag.
🔵⚪️🔵⚪️
Kæft en magtdemonstration!
Godnat herfra, tror analysen nærmest skriver sig selv.
Har ikke meget at brokke mig over.
Puha, vi kunne godt gøre det til 5-0...Men jeg klager skam ikke over resultatet for i aften! :D
Smuk kontra vi får udnyttet! Vi får straffe og de får rødt samt vi score på straffe.
Så er kampen så godt som lukket.
Forza Lazio!
Alt går da også bare vores vej!
Både Patric og Cataldi skal have stor ros, det virker til de har fundet deres plads og accepteret den. De spiller begge glimrende og tør man næsten sige modent når man snakker om Patric (han bliver nok stadig pillet ud hvis han for gult)
Også Marusic der virkelig har taget det godt at vores største indkøb var til at erstatte ham, han kæmper sgu for den plads
Immobile og Acerbi, jamen altså 😍
Endeligt spiller vi vores spil. Anden halvleg imod Atalanta, i Firenze og nu i denne første halvleg. Det ser virkeligt fornuftigt ud. Specielt Cataldi og Patric virker ovenpå, og de bidrager begge langt mere i pasningsspillet end nogle tænkelige alternativer.
Jeg glæder mig til at se Correa og et par wingbacks i anden halvleg til at køre Torino over. Men først skal vi lige holde hovedet lidt koldt, for Torino kommer som død og helvede de første 15 min af anden halvleg. Det skal de, hvis de vil være med i denne kamp.
Nu er tiden til at vise, at vi ikke kun kan lave mål, men vi kan også holde fokus.
Cataldis frispark så godt nok godt ud lige indtil, at den var lige for langt til højre. Og så de 2 mål... Specielt Acerbi. Ja tak!
Synes vi spiller netop som forventet - spildominerende, og vi viser at vi er i form. Lidt ala det jeg skrev i optakten. Vi spiller ikke prangende, men vi gør det nødvendige, og vi kender vores gear. Vi går op i tempo i 10 minutter og scorer to mål, og derudover er vi meget afventende.
Nu skal vi bare ikke lave en Lazio 2019 classic og gå helt i stå i anden halvleg. Lukaku vil faktisk være god igen i dag, da Torino skal frem, og her er de åbne områder i Torino trebackskæde guf for kontraangreb. Det samme med Correa. Vi må se, jeg håber altid på flere mål, men vi skal nok være tilfredse , hvis vi holder buret rent.
FORZA LAZIO!
Hvem anden end Ciro gør det til 2-0! Hvor er det dejligt at se på det her! Vi har jo Toro, hvor vi vil have dem!
Er det os der spiller helt vildt godt eller torino der spiller mega skidt? Det føles lidt som Atalanta kampen om igen, bare med os i føresædet
Der er jo INGEN der fortjener mere at få årets mål end Acerbi 💙 Vanvittigt mål!!!!
Whaaaaaat!! Fuck et mål af Acerbi! Klart Seria A mål indtil nu!
Forza Lazio!
Whaaaaaaat Acerbi 😍
Det er jo egentligt lidt utroligt at Torino er i deres dårlige form. Belotti, Zaza, Baselli, Izzo, Laxalt og De Silvestri er alle spillere der vil kunne spille sig til en plads i vores startopstilling.
I en tid, hvor Inzaghi endelig har vendet sig til at skifte ud i sin startopstilling, så er denne opstilling ikke overraskende. Men for bare en måned siden havde jeg ikke troet på Patric og Cataldi fra start - men deres stærke præstationer på det seneste, mens Luiz Felipe, Leiva og Parolo måske har skuffet - så er det faktisk fuldt fortjent vil jeg mene. Dejligt at Inzaghi belønner gode præstationer.
Her er opstillingen til i dag:
LAZIO (3-5-2): Strakosha; Patric, Acerbi, Radu; Marusic, Milinkovic, Cataldi, Luis Alberto, Lulic; Caicedo, Immobile. A disp.: Guerrieri, Alia, Luiz Felipe, Bastos, Lazzari, Lukaku, Jony, Leiva, Parolo, Berisha, Correa, Adekanye. All.: Simone Inzaghi.
Først og fremmest; tak for indlæg Apo. Det er pisse fedt at du gider at tage dig tid til at sidde og skrive de her kampoplæg.
Det er helt rigtigt ang. vores afhængighed af Ciro; den kan vise sig ikke at usund over en hel sæson. Jeg synes Correa brænder for mange chancer til sådan rigtigt at kunne overtage rollen hvis Ciro bliver skadet. Som kommentatoren sagde det mod Viola: hvis han scorede på alle de mange chancer han kommer frem til spillede han sgu nok ikke i Lazio. Haha, det har jeg egentlig også tænkt et par gange! Caicedo er for stationær og langsom til nogensinde at komme over 12-13 kasser i Serie A. En af grundende til at Ciro scorer og laver så mange assists er fordi han også søger rigtigt meget væk fra boksen og deltager. Han kan begge dele og så er han jo bare snu som en ræv.
Synes LA har spillet rigtig godt og også leveret slutprodukt i form af 5 assists (tror jeg) så ham er jeg egentlig ikke så bekymret for. Synes det står lidt sløjere til med Milinkovic som svinger for meget i præstationerne til for alvor at bidrage som vi ellers ved han er i stand til. Forventer en god kamp fra ham mod Torino.
I forhold til et nyt våben i arsenalet tror jeg langt mere på at vi skal have gang i Lazzari. Dét der stormløb mod feltet hvor vi blev snydt for straffe; det er SÅ giftigt og noget vi i den grad har manglet fra vores backs. Han skal have snor til at tage flere chancer og så skal han sendes MEGET mere i dybden - den lille mand kan jo løbe fra ALLE i serie A! Vi spiller ham lidt for meget som vi spiller Lulic som ikke kan løbe fra min mormor. Med fare for lidt ubalance kan det modsat også skabe nogle meget giftige situationer.
Det med Vavro lyser simpelthen så dumt og uprofessionelt, men har heller ikke set noget.
En anden note:
Synes Leiva er ved at have genfundet formen oven på en sløj start. Han lavede et par skønhedsfejl mod Fiorentina og ser langsom ud, men han spillede sig gevaldigt op og var en afgørende faktor for point.