Så er Serie A tilbage, og derfor kan Lazio endelig vise sit værd igen efter en lidt uforløst sæson 17/18. Vi var liiiiige ved og næsten i alle tre turneringer, og specielt de sidste to runder i Serie A er stadig, for mig, utroligt svær at sluge. Fatter stadig ikke at vi fuckede op ... Nå, nok om det, fokus på det fremadrettet!
Lazio møder et Napoli hold, der har en ny træner på bænken, og et par nye navne i truppen. Her springer navne som Inglese (Chievo), Verdi (Bologna), Fabian Ruiz (Betis) og Younes (Ajax) frem som de mest spændende, men der mangler måske det helt store nye navn? Specielt er det interessant at Napoli er kommet af med Reina, men kun har hentet Meret og Karnezis (begge fra Udinese sjovt nok) til at kæmpe om pladsen mellem stængerne. Det bør være en tydelig svækkelse hos Napoli.
Dog har Napoli også beholdt navne som Callejon, Insigne, Milik, Mertens, Albiol, Allan, Hamsik og Diawara, som bare er et super stærkt hold.
Det store spørgsmål er derfor selvfølgelig om Ancelotti har kunne samle Napoli holdet over sommeren og kan få dem til at levere fra første runde.
Hjemmebaneholdet Lazio skal som sagt revanchere kampen mod Inter, og selvom det på papiret er en skrækmodstander, så er det måske lige netop det holdet har brug for for at vise at de kan bide skeer med de helt store i den nye sæson. To 1-4 nederlag skal forvandles til minimum et point.
Og Lazios transfervindue kan måske på mange måder sammenlignes med Napolis. En masse spændende navne, men der er ikke ankommet det der store internaitonale transfer ala Immobile eller Lucas. I stedet er al fokus været rettet på at beholde Sergej Milinkovic-Savic og det ligner en mission, der snart er ved at være fuldendt. Der er stadig tid til et salg, så alt kan stadig nå at ske. Dem der dog nu findes som tidligere Lazio spillere er Stefan de Vrij og Felipe Anderson de største tab, hvor det dog ikke har været den store drama. de Vrij forlængede aldrig sin kontrakt, og Felipe Anderson blev aldrig for alvor en central del af truppen de seneste 12 måneder, dels pga. skader, dels pga. uoverenstemmelser med ledelsen.

Lazio har hentet Badelj, Berisha, Durmisi, Proto, Acerbi og Correa til at styrke breddeni truppen, og det ser også ud til at det kun er Acerbi, der er en sikker starter forud for den nye sæson. Dog kan det betyde at Inzaghi kan variere lidt mere med startopstillingen denne sæson, hvor han typisk var meget låst af den samme start 11'er sidste sæson.
Til dette opgør er Patric, Lulic og Lucas Leiva ude med karantæne, og det betyder at Inzaghi allerede fra første kamp kan eksperimentere med sine nye spillere. Træneren må dog også se bort fra Berisha og Lukaku, da begge meldes skadet. Lukaku forventes ude resten af året, mens Berisha kæmper for at blive klar til minimum bænken på lørdag.
Mod Dortmund blev disse 11 sendt på banen fra kampens start:
3-5-1-1
Strakosha
Wallace-Acerbi-Radu
Marusic-Parolo-Badelj-SMS-Durmisi
Luis Alberto
Immobile
De 11 må derfor også anses som favoritter til at starte lørdag. Det store spørgsmål omhandler venstre wingback. Er det for offensivt at satse på Durmisi? Der spekuleres i om Caceres spiller positionen, da det vil sikre det defensive aspekt på midtbanen.
Det bliver spændende, jeg glæder mig til at få sæsonen igang, men frygter at vi ikke kan matche Napoli på trods af deres nye træner, og vores kontinuitet. Derfor vil jeg lige nu stille mig tilfreds med en uafgjort. Men lad os nu gå efter den sejr!
Fokuspunkt for kampen? Det må være Acerbi som den nye general i forsvaret. Han skal allerede vise sit værd på lørdag.
Forza Lazio!!
Hvor jeg dog glæder mig til at Serie A går i gang igen. Og især at se Lazio spille fodbold igen (fik ikke set deres trænings kampe...) Men jeg giver dig ret i hvad du skriver Apo. Jeg ville også stille mig tilfreds med en uafgjort. Ser man på holdet spillere kontra os, så ser Napoli stærkest ud. Men om vores erfarne træner kan trylle noget frem mod Napoli glæder jeg mig til at se.
Forza Lazio!
Opstillingen er reelt ikke svækket i forhold til stærkeste sidste sæson. Enten spiller en lige så god spiller, ellers er sidste sæsons starter på bænken. Så selvom der er 4, som jeg ikke ville kalde stærkeste i sidste sæson (enten nye eller dårlige sidste sæson), så stiller vi imo lige så stærkt op, som på noget tidspunkt sidste sæson.
Dog må vi snakke om vores akilleshæl... Immobile skal starte som lyn og torden, hvis vi skal komme godt fra start. Der er også en del spillere, som mangler form (fx Badelj), og disse skal naturligvis have mulighed for at blive skiftet ud og ind, mens der er mange nye ansigter, som skal have debut. Så der er begrænset taktisk fleksibilitet. Det kan betyde, at vi ikke bare kan gøre. hvad der skal til for at lave mål... Så jeg frygter lidt, at vi måske kan få det svært... Dog er alle lige i første runde, da ingen rigtigt er i form....
Jeg ser det som en 30-40-30 kamp... Og jeg mener bestemt, at vi på hjemmebane skal gå efter alle 3p, men naturligvis også tilpasse os kampens udvikling. Jeg vil ikke være tilfreds med 1p inden kampen, men efter kampen kan jeg måske godt, hvis Napoli bare rammer formen bedre end os.
https://www.football-italia.net/126232/mertens-benched-against-lazio
Ikke kun os, som har problemer...
Ifølge de seneste træninger ser det ud til at Luiz Felipe skubber Wallace på bænken, mens Caceres gør det samme med Durmisi på venstre wingback.
Der har været snak om, at lørdag måske er national sørgedag i Italien (pga. motorvejsbroen som kollapsede i Genoa - Sampdoria og Genoa har allerede anmodet om og fået godkendt, at deres kampe udskydes fra den kommende weekend), og derfor kan kampen blive udskudt... Mere end det ved jeg ikke...
https://www.reuters.com/article/us-soccer-italy-motorway-collapse/genoa-sampdoria-games-called-off-in-wake-of-bridge-collapse-idUSKBN1L11YT
Intet problem med afviklingen alligevel
https://www.football-italia.net/126285/ferrero-rest-serie-goes-ahead
Fedt at kampen bliver spillet, selvom det havde været forståeligt, hvis den var aflyst. Det kan nok ikke undgås at en masse mennesker er berørt af tragedien og måske kender nogen i Genova og omegn.
Om selve kampen forklarer Inzaghi at han stadig har nogle tvivl om, hvem der skal spille.
Ikke den største overraskelse til startopstilling:
Jeg havde faktisk troet, at Wallace ville starte... Men det der er den sikre opstilling, og det, synes jeg, er en god idé imod et hold på niveau med Napoli...
Så kan Durmisi, Correa osv. altid komme ind fra bænken og tilføje noget til offensiven. Der er i hvert fald orden i defensiven fra start...
Så Juve-kampen på Strive... Engelsk kommentator, kvalitet og stabilitet var der intet at sige til, og der er mindre fluff end på Viaplay, fordi de har færre rettigheder... Jeg er fan, foreløbigt... De brugte også pausen på highlights, og produktionen virkede gennemført.
Så også Chievo-Juve, og er helt enig, Strive har masser af potentiale. De har også optakter liggende for sæsonen og inden hver runde. Det er måske lidt pop, men det er nu stadig noget mere end Viaplay kunne tilbyde. Iøvrigt en voldsomt underholdende kamp, der giver en anelse forhåbninger, hvis vi tager et vist niveau med til Torino næste uge.
Angående kampen lige om lidt, så synes jeg også det er helt fint at have Caceres på wingbacken. Det bliver ikke den kant vi kommer til at angribe over, men tror Inzaghi gerne vil undgå en 1-4 afklapsning for tredje kamp i træk... Og respekt for det trods alt, det var en meget offensiv tilgang sidste sæson i begge kampe.
CIRUZZZZOOOOOOOOOO!!!!!!!! Hvor er han vanvittig?!?!
Førsteberøring... 3 mand sat... Okay <3
Arg Strakosha - det MÅ I have øvet denne sommer... alt for mange fejl ved at parere bolden ud midt i feltet fra sidste sommer.
Og så blive Radu skadet ovenikøbet. Vækker det her nogle minder fra ca 12 måneder siden?!?
Lige hold med gode angreb, men forsvar som sejler lidt... I begge ender...
De angriber med nok spillere til at score... Vi fejler på vores chancer... Fortjent (OG IRRITERENDE) føring...
Ærgerligt vi ikke har mere kvalitet på højrewingback til at udfordre Marusic. Synes han er ringe i aften og kan slet ikke finde ud af sine opgaver. Det ene øjeblik følger han Zielinski, det næste Insigne, og det skaber så meget plads i dumme situationer.
Correa ind for Badelj, vi er gået over til en 4-4-1-1
Caceres-Bastos-Acerbi-Radu
Marusic-Parolo-Luis Alberto-Correa
SMS
Immobile
Puha...
Synes aldrig, at vi spillede efter at vinde...
Napoli ville det mere...
Vi har form og skades problemer, men bare ikke godt nok alligevel. Udover vores mål, så var der lidt tilfældigt (specielt Acerbi på stolpen), men jeg fik aldrig følelsen af, at vi der var et mål på vej... Det kunne være sket, men de lignede mere 1-3 end 2-2...
Jeg ved heller ikke, om der er nogen at rose... Immobile havde en god aktion, det giver mere for en angriber, men vi manglede mere end en god aktion...
Forsvaret havde det svært... Midtbanen virkede til at være på 90%... Og når angrebet ikke får mere fra midtbanen, så bliver det svært...
Vi var bare ikke klar til sæsonstart...
Forstår slet ikke hvad Marusic laver derinde ved 1-2 målet. Hvorfor løbe derind, når vi er i overtal centralt? Hans direkte modstander(Insigne) stod fuldstændig fri i en position hvor man kan forvente Marusic at være.
Verdensklasse mål af Immobile. Men vores offensive "tyngde" omkring ham mangler.
Fint af Radu at blive liggende...nærmest som om at han tvinger Banti til at annullere scoringen.
I 2. halvleg var det lidt som om at vi var i undertal når vi prøvede at angribe, og samtidig var vi så ustabile defensivt, at der ikke skulle meget til før en Napoli omstilling ville blive farlig.
Correa ændrede ikke noget.
Badelj er virkelig god med bolden, selv under pres. Han manglede lidt defensivt, som resten af holdet.
Dejligt at se Cataldi komme ind. God boldomgang, men også lette arbejdsbetingelser når både med- og modspillere er trætte.
MOTM: Immobile. Klassemål! Resten var ikke kønt, men han arbejdede hårdt.
De første 20-25 minutter er godkendt. Resten er ganske enkelt ikke godt nok.
Selvfølgelig ikke en stor overraskelse, at det hele kan blive lidt nervepirrende når vi har de nye Acerbi og Badelj i midten. Med tiden skal det nok blive bedre. To kloge spillere, som med tiden bliver en gevinst.
OPR: Det er lidt problemet med at spille 3-5-2 overfor 3 angribere... Er det centerforsvar eller wingback, som skal have Insigne... Og hvem skal have deres back, når han går med frem? Og hvis han ikke går frem, hvor skal man så stille sig... Vi kan ikke være 3 mod 3 i forsvaret, men det har midtbanespillere nok til, at ingen af dem kan falde ned og hjælpe... Så wingbacks skal reelt dække 2 pladser på en gang, og det virker bare ikke... Specielt for en offensiv wingback som Marusic...
Inzaghi så også problemet og skiftede klogt til 4 i forsvaret, men alt for sent... Vores forsvar stod præcis opstillet på den måde, som gjorde det nemmest for Napoli... Det var gået galt før eller siden...
Vi kunne være startet med Basta i højre (mere defensiv løsning), men i bagklogskaben uendelige lys, så skulle vi måske have tilpasset systemet... Men det er også svært i første kamp, når man netop har trænet systemet over sommeren osv.