Så er vi her igen. Optakten til Milan-Lazio i Serie A skal skrives. Skabelonen er nem, den kan genbruges hvert år: Lazio har ikke vundet dette opgør siden 1989, Milan er i øjeblikket ikke, hvad de har været, Lazio har gang i en fornuftig stime, finde en masse gode eksempler på det lige akkurat er i år, at forbandelsen bliver brudt, en forventet startopstilling, bum. Så er den optakt skrevet. Og hvorfor er det lige at skabelonen kan genbruges? Ja, for Lazio har jo aldrig formået at slå Milan i dette opgør, ligegyldigt hvor optimistisk vi ser på det. Sidst Lazio vandt dette opgør var Di Canio 21 år, Maldini scorede selvmål, internettet eksisterede ikke, muren var ikke væltet i Berlin, Schlüter var dansk statsminister og jeg var ikke født. Inzaghi har egentligt haft et fint tag på San Siro - han har slået Inter på denne bane to gange i Serie A, og vi skal ikke længere tilbage end 24. april i år, hvor Lazio rent faktisk vandt over Milan på San Siro - det var bare i Coppa Italia. Derfor KAN Lazio godt gøre det. Så hvorfor er det at Milan igen og igen formår at hente point mod Lazio? Og hvorfor er det at det lige netop ofte er kampen mod Lazio, der får dem kickstartet til at deres sæson bliver påbegyndt? Uden at dykke for meget ned i de tidligere opgør, men i stedet kigge på morgendagens kamp, så kan det simple og nemme svar være følgende: Lazio er lige netop den størrelse modstander, der ikke er skræmmende nok til at Milanspillerne skal gå og frygte en lussing, men samtidigt er Lazio heller ikke en dårlig nok modstander til at man skal undervurdere dem. Sagt med andre ord: Lazio er den perfekte modstander for Milan til at genstarte en sæson på. Og i år er ingen undtagelse. På trods af at Gattuso ikke er en drømmetræner, så var det alligevel en kende overraskende at ledelsen ikke valgte at fortsætte med den tidligere midtbanegladiator, da han trods alt hev nogle imponerende resultater hjem ud af en trup, der ikke just har skreget på stjerner i hans tid som Milantræner. At opgaven så ovenikøbet blev overdraget til Marco Giampaolo, skreg det endnu mere til himlen at ledelsen ikke har kunne lokke de største trænernavne til Milanello. At den tidligere Sampdoria-træner ikke overlevede mere end syv Serie A runder overrasker dermed heller ikke mange. Afløseren er nu Stefano Pioli, som er en garvet Serie A træner, der også har haft sin succes hos Lazio. Og hvad excellerer Pioli i? At få ustabile hold til at spille stabilt og lige akkurat holde skruen i vandet, for derefter at forsvinde, hvor en ny træner kan tage over og bygge videre. Vi har set det mest tydeligt i Lazio og Inter, og i mindre grad i Bologna og Fiorentina. At Pioli er ny Milan træner, viser måske mere, hvor åndsvagt det var at opgive Gattuso, men lad den diskussion lægge til en anden tid. Med en midlertidig løst trænersituation er det nu resultaterne, der skal på bordet. Pioli har stået i spidsen for holdet mod Lecce, Roma og Spal, der har givet fire point af sig. Nej, det er ikke godkendt, og spillet har ikke hængt sammen, som en velsmurt maskine. Viljen har dog været der, og specielt præstationen i Rom viste at holdet gerne vil spille op med de bedste og give det et forsøg. Hvilken type kamp har Milan derfor brug for lige nu ovenpå deres sejr over Spal? Jep, en kamp, hvor de kan vise at de er ovre krisen, og at de er i stand til at vinde over et stærkt mandskab på San Siro. Her passer Lazio, som beskrevet tidligere, perfekt ind i den kategori. Værsgo, med den forklaring, så kan vi godt pakke fyrværkeriet væk, og gemme dem til næste sæson, hvor der er en ny chance. Men. Hvis vi nu alligevel skal forsøge at skabe lidt håb og optimisme om at vi ikke går ind i de tredje årti i træk uden en sejr på San Siro over Milan i Serie A, så er der heldigvis gode argumenter for det. Som beskrevet i en tidligere optakt, så er formlen til sejr i et tætpakket kampprogram, som vi er midt i lige nu, kontinuitet og en trup, der kan supplere hinanden og kender hinandens spilmønstre. Sejren over Torino cementeret det uden at det kan negligeres: Lazio er i storform. At Cataldi, Patric og Marusic kan gå direkte ind i startopstillingen og spille som om de er regulære startere, så har vi fat i noget af det helt rigtige. Når vi ovenikøbet har en Immobile i målhumør, som vi allerbedst kan lide det, så kan vi ikke komme udenom at søndag kan være dagen, hvor vi hiver de tre point hjem. Inzaghi har endda endnu engang en skades - og karantænefri trup at vælge ud fra. Det betyder at vi højst sandsynligt atter engang vil se et skift i start 11'eren. De oplagte er at Lazzari vender tilbage på højrewingback, Leiva tilbage på den centrale plads på midtbanen og Correa op ved siden af Immobile. I forsvaret vil vi højst sandsynligt se Radu på bænken, da han ikke har spillet tre kampe på en uge denne sæson, mens Luiz Felipe kan skubbe en ellers velspillende Patric ud på bænken. Alt er endnu åben, og det kommer i sidste ende an på om Inzaghi vælger at stille sig defensivt og satse på kontraangreb - hvor Luiz Felipe og Bastos er favoritter, eller om Inzaghi forventer at være mere offensivt orienteret - hvor Patric og Vavro lige pludselig kan være med igen, da Acerbi så vil rykke ud på venstreside af forsvaret. Forventet startopstilling: Strakosha; Luiz Felipe-Acerbi-Bastos; Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic; Correa-Immobile Så skal vi til sidst huske på at Immobile har mulighed for at skrive sig ind som den kun sjette spiller i Lazios historie til at score 100 mål for Lazio. En bedrift vi ikke har oplevet siden Rocchi i 2011 opnåede samme præstation. FORZA LAZIO!
Jeg tror sku op en 1-2 sejre til Lazio! SMS og Ciro bliver målscorer!
Forza Lazio!
Lige til info, så er dette kamp nummer 342 for Radu! Hvilket vil sige at han er den 4 mest spillende spiller i Lazio histore.
Daje Radu!
Jaaaaaa! Smukt et to spille med Corea og Ciro! Fedt! Så skal sms også lige lave en kasse! ;)
Forza Lazio!
Vildt nok at målmanden tager Immobiles kæmpe chance lige før målet, men ligner en amatør ved målet.
Nu skal vi bare holde momentum som i derbyet og ikke tabe koncentration.
Læg mærke til at Lulic falder meget ned i en defensiv position så vi nærmest spiller 4-2-3-1. Nok derfor Patric er valgt frem for Bastos
Wow, hvor giver en Derby sejr bare vinger. Fremragende første halvleg, hvor vi overlader spiller til Fiorentina men er 100% klar på omstillingerne.
Men hvor er det ærgerligt at vi ikke får kampen lukket - vi kunne nemt være foran 3-0 nu.
Forza Lazio!
Pis, vi ikke har Ciro med mod Parma på søndag....
Hvor er det skuffende at vi ikke formår at hive de tre point hjem endnu engang. Vi falder helt igennem i anden halvleg. Det er bare ikke godt nok, hvis vi vil ende i top 4.
Lort at Fiontina får det ene mål...
Synes heller ikke vi spillet særligt godt i anden halvleg, det var som om spillerene var gået på auto pilot.... 1 point kan vi ikke bruge til særlig meget...
Forza Lazio!
Det ligner et endegyldigt farvel til top 4. En smule mere skarphed i afslutningerne burde have givet os 3 point. 100% vores egen skyld.
Fin kamp af Marusic. Gode takter af Correa, men også 2-3-4 forkerte beslutninger.
Ved deres mål manglede Luis Alberto på midtbanen, derfor måtte Lulic presse fra venstre og ind mod midten, hvilket gjorde det alt for nemt for Fiorentinas højre side. Det er ulempen ved at have en offensiv midtbanespiller på en plads, hvor der er defensive forpligtelser.
Vores trup er på papiret bredere end i sidste sæson, men det føles næsten som om at det kun er på den centrale midtbane, vi har flere muligheder. Det er kun få pladser hvor der er kamp om pladserne. I denne sæson, og sikkert de næste mange sæsoner kommer vi sku nok til at mangle et-eller-andet før vi kan ende i top 4.
Vores tilværelse minder mig om Troels Beck's udtalelse "Lige meget, hvor mange kopper med 50 grader varmt vand, du hælder sammen, så får du det ikke til at koge". Jeg kan ikke sige hvad vi mangler, men det er som om at vi ikke er professionelle/kyniske nok når det gælder. Kontinuiteten i sidste sæson var langt bedre, og det hænger jo nok desværre sammen med at LA og SMS ikke holder samme høje niveau. Er vi for afhængige af enkelte spillere? Eller er det kollektivt, at vi slukker for motoren i pausen i dag?
Så flot en 1. halvleg..kan slet ikke fatte at vi pissede resultatet væk.
Enig!
Fiorentina taber stort set ikke hjemme, så jeg ser ikke dette som den store katastrofe.
Efter Udinese og Milan i runde 32 (midtapril), så ved vi noget om, hvad vores sæson kan blive til. Lige nu er vi 9p efter nummer 3 med en kamp i hånden. Meget kan ske over de næste 4 runder (hvor vi så har 5 kampe), det handler ikke kun om vores succes, men også de andres fejl. Milan kan ikke fortsætte uden nederlag i al evighed (de har derby, Samp ude, Udinese hjemme, Juve ude, og så har vi dem selv i runde 32 i Milano), Inter svinger voldsomt og har stadig EL (de har EL, så derby, os hjemme, Genoa ude, Atalanta hjemme og Frosinone ude), mens med en sejr over Udinese så er det kun merda, der ellers er foran os (hvis vi ser bort fra Napoli og Juve).
Så hvis vi tager udgangpunkt i at vi slår Parma (næste runde, hvor der er Milan-derby), Inter, Udinese og Milan, så ligger vi på 51... Vinder Milan derbyet, så hedder den M 54, L 51, I 50... X giver M 52, I 51, L 51... Inter-sejr giver I 53, M 51, L 51... Lad os bare spille på 6 sejre, da SPAL ude og Sassuolo hjemme burde være muligt... Vi har 60... Og en af Milan eller Inter har 50-51p på 4.-pladsen. Inter har nok 3 sejre imod Genoa ude, Atalanta hjemme og Frosinone, men med forbehold for et potentielt X i en af dem, så 50-53 + 7-10 giver ca. 60p. Milan får nok 3-7p fra Samp ude, Juve ude og Udinese. 51-54 + 3-7 giver realistisk ca. 57p.
Så det der afskrivningskapløb synes jeg er lidt noget pjat. Som et hold der spiller om 4.-pladsen, så er der ingen skam i, at vi får point i Firenze. Så kan omstændighederne være så meget. Fiorentina kunne havde scoret flere på deres hurtige kontraer, hvis det var.
I runde 33 har Inter også riomma... Så vi kan sagtens efter 33 runder ligge nummer 3 med 63-60-60, hvis vi vinder vores egne kampe. Så smider vi nok en af dem, men så længe det ikke er til Inter eller Milan, så ligger vi stadig 60-60-60 med 5 runder igen. Og vi skal bare ikke blive sidst af de 3...
Faktisk kan vi også koge det ned til:
1. vi slår Udinese (45p)
2. vi slår Parma, mens der er Milan-derby (48p)
3. vi slår dem, som taber Milan-derby (51p)
Så er vi enten 51-51 med Milan, eller 51-50 foran Inter om 4.-pladsen. Så har alle hold 4 andre kampe til og med runde 33.
SLAP NU LIGE LIDT AF... I de sidste 3 kampe i alle turneringer, så har vi fået X i Firenze, vundet Derby og X imod et Milan-hold (som kun har tabt i supercuppen i 2019, og sidst de tabte i Serie A var imod Fiorentina)... Resultatmæssigt så går det faktisk ret godt lige nu. Også selvom det er skuffende, at vi ikke fik lavet en pind mere i sidste runde. Resultater giver CL - ikke chancer og flot fodbold.
@Blood
Det er netop det med at håbe på de andres hold, der får mig til at tvivle.
- Milan er et andet hold end de var i den første del af sæsonen. Defensivt var de allerede stærke, og offensivt, er de blevet meget stærkere med Paqueta og Piatek.
- Inter har sikkert mistet Icardi for resten af sæsonen. Det kan næsten ikke være anderledes. Icardi skal vel blive single, før han kan spille igen. Det ender sikkert med en del små sejre.
- Roma har ny træner, så det er helt umuligt at forudsige noget på deres front.
- Atalanta skal ikke afskrives.
- Torino taber næsten aldrig, og er bundsolide. I 6 af de sidste 7 kampe har de holdt 0'et. Måske heldigt, at vi først møder dem i sidste spillerunde. Til den tid har begge hold sikkert noget at spille for, men hvis vi er heldige, så vil deres form måske være lidt ringere.
Men ja, der er da stadig en chance for top-4, den virker bare meget mindre. Det er ingen skam at man ikke vinder mod Fiorentina. Men set på kontrasten mellem 1. og 2. halvleg, og chancerne i 1. halvleg, så har jeg svært ved ikke at være bitter.
Det er nemmere, at være pessimistisk, som jeg giver udtryk for at være. For så har man helgarderet sig. Enten har man ret, eller også bliver man overrasket og glad ;) Jeg har stor respekt for at du stadig ser os have en reel chance, og kan godt se hvad du mener, når du inddrager kampprogrammet.
Baseret på vores svingende form, er jeg nervøs. Det er jeg fordi min respekt for de omkringliggende hold som Milan, Atalanta og Torino er så stor, at jeg nærmest frygter dem. Plus at jeg næsten ikke kan forestille mig at Inter og Roma ikke snart begynder at lugte blod, og strammer sig lidt an.