Efter en på papiret ligegyldig kamp i torsdags mod Eintracht Frankfurt (så ligegyldig at jeg faktisk glemte alt om den indtil Blood få timer inden kampen skrev at han var på vej til stadion) gælder det igen en utrolig vigtig kamp for Lazio i Serie A - og måske endnu vigtigere end før efter de seneste striber af dårlige resultater for Biancocelesti.
Lazio gæster Norditalien når Atalanta tager imod de lyseblå ørne fra Rom i en kamp, der for få uger siden ville være godkendt med et uafgjort resultat, men nu simpelthen skal ende med en Lazio sejr for at Biancocelesti skal holde fast i kampen om Champions League placeringerne. Ironisk nok har resten af Lazios direkte rivaler set skidte ud på det seneste - og derved har Lazio ikke mistet grebet om en top 4 placering i tabellen, men det er et spørgsmål om tid før alle disse adventsgaver ikke længere er at finde under Inzaghis juletræ.
Atalanta har ligesom Lazio haft en svingende sæson, hvor det hele kickstartede med chok-exitet i Europa League til danske FC København i Europa League kvalifikation. Siden hen har resultaterne mildest talt svinget, hvor de blandet andet hjemme har tabt 2-1 til Napoli, mens de få uger inden smadrede ellers formstærke Inter med hele 4-1.
Atalanta føres an i angrebet af den slidstærke Papu Gomez og topscoren Duvan Zapata, der tilsammen har stået for ni af Atalantas imponerende 29 scoringer, der gør dem til Serie A tredjemest scorende mandskab - kun overgået af Juventus og Napolis 33 scoringer. Det er heller ikke angrebet, der fejler noget, men nærmere defensiven, der har lukket 20 mål ind i denne sæson, hvilket kun gør dem til sæsonens niende bedste defensiv.
Og det er måske her at Inzaghi skal sætte sin lid til morgendagens modstander. For er der et våben Lazio besidder over for et svagt forsvar, så kan vi ikke komme udenom at Immobile igen i år virker til at være fra en anden planet når det kommer til at udstille svage forsvarsspillere. Senest viste han i kampen mod Sampdoria at han alene kan sætte en hel forsvarskæde og sætte sig selv i position til at score mål - faktisk var det lidt af en sensation at det skulle være et straffespark, der skulle til for at få ham på måltavlen.
Problemet er desværre heller ikke at Immobile ikke kan ramme målet, men mere at hans holdkammerater ikke virker til at være ligeså godt tunet som deres angrebskollega denne sæson. Luis Alberto og SMS fodrede sidste sæson Immobile med appetitlige assists, hvor de i år slet ikke har ramt samme niveau, mens Caicedo og Correa på trods af habile og opløftende indsatser på ingen måde har kunne løfte opgaven fra sidste sæsons helte.
Og det virker også til at være lige præcis den udfordring, der er så svær for Inzaghi at få løst. For resten af midtbanen har været bundsolide denne sæson, mens Acerbi med et trylleslag har gjort at alle Lazios fans har glemt de Vrij og styret forsvaret med hård hånd. Selvom det er et nemt offer, så er det ikke defensiven, der har svigtet Lazio denne sæson (i hvert fald hvis man sammenligner med sidste sæson), så er det simpelthen angrebet, der virkelig har slået fejl. Og her er kampene mod Sassuolo, Milan, Chievo og Sampdoria alle rigtige gode eksempler på det - Lazio kom aldrig frem til de helt farlige chancer (medmindre Immobile selv tryllede noget frem), men var heller aldrig for alvor bange for at lade mål gå ind.
Om Lazio knækker koden i morgen kan vi selvfølgelig ikke spå om, men det er ved at være alvor som skrevet i indledningen af denne optakt. Og det er faktisk en ganske svær udebane Lazio skal finde spillet frem igen: kun én gang inden for de seneste fem år har Lazio vundet på dette stadion. Sidste år - faktisk var sidste års opgør også 17. december - endte kampen 3-3 i en højdramatisk affære, hvor Lazio lynhurtigt kom bagud 2-0, inden SMS sørgede for to perler at udligne. På straffe kom Atalanta atter foran inden Luis Alberto lukkede kampen 3-3.
Det kan sagtens blive ligeså målrigt i morgen, da begge hold skal jagte de tre point. Atalanta kan med en sejr lægge sig et point bag Lazio og øjner dermed europæisk fodbold endnu engang, mens de med et nederlag stadig vil befinde sig i den anonyme midterste del af tabellen.
At Lazio øjner en chance mod et svagt forsvar kan antydes i at Inzaghi forventes at starte med Correa bag Immobile. Med argentinerens hurtighed kan Lazio udnytte Atalantas forventede høje pres fra start. Desværre er Leiva stadig skadet, hvilket er et stort minus for Lazio, der netop ville kunne bruges hans ekspertise i netop kampene mod en modstander, der presse på. I stedet skal Badelj stå for den opgave, hvilket ikke nødvendigvis er hans spidskompetence, men stadig en habil erstatning med hans Serie A erfaring. Og der er heller ikke forventet ændringer i forhold til opstillingen mod Sampdoria:
Strakosha
Wallace-Acerbi-Radu
Marusic-Parolo-Badelj-SMS-Lulic
Correa
Immobile
Bliver det i morgen at Lazio får sin første sejr siden sejren over Spal? Hvis det opbyggende offensiv spil kører, så er der gode chancer, ellers må vi desværre for en stund give favoritværdigheden til Atalanta.
FORZA LAZIO!
Ifølge Strive skulle der være dansk kommentator på i aften
For helvede altså....
Wow, hvor de bare sejler for tiden!!
Og i dag sejler det jo fuldstændigt!! 5-6 af vores har ikke engang sat en fod rigtigt de første tyve minutter.
Ja fuldstændig utilgivelige indsatser fra SMS og Wallace
Rigtig flot kommet igen, og vi fortjener at være på lige fod med Atalanta. Hvor er det ærgerligt at der sker sådan en kæmpe brøler. Det er tydeligt at holdet blev slået helt ud af den. Øv, håber vi kommer igen i anden halvleg.
Rigtig ked af udviklingen med SMS, han er simpelthen så ringe i dag. Og så er jeg stadig ikke imponeret af Correa, han viser kun glimter af sit talent, men har endnu ikke leveret en hel halvleg, hvor han brillerer. Håber Luis Alberto kommer ind for SMS i anden halvleg, mens Luiz Felipe kommer ind for Wallace.
Hvordan helvede er der ikke direkte rødt til Zapata der?!?!
Jamen altså anden uge i træk med ekstatisk glæde forsvundet på under tre minutter i overtiden. Der er bare ingen julegaver i år.
Fuck det, vi kommer igen.
Sempre Forza Lazio!
Jeg fik ikke set første halvleg, hvordan spillede vi der?
Forza Lazio!
Endnu en magtesløs omgang fodbold. Der er så mange kritikpunker at man næsten ikke orker at tage fat.
En lille flig af mig begynder nu for første gang at tvivle en smule på Inzaghi. Det er ikke med glæde - synes han er klart klart klart den mest tiltalende/elskværdige træner vi har haft i mange mange år, men synes godt nok holdet er katastrofalt ringe.
Planen er simpelthen ikke til at få øje på.. forstår ikke hvad vores taktik er?? Hvor er de hurtige omstillinger fra sidste sæson? Hvorfor er der ikke styr på hvem der skal føre bolden frem når Leiva er skadet? Hvorfor bliver Wallace ved med at få minutter når han tydeligvis er én stor nervøs bamsefar der ikke har mere fodboldintelligens end et bræt? - og vi har så mange spillere der underpræsterer i forhold til hvad vi ved de kan. Det er ét stort kollektiv af underpræstationer. De eneste der tilnærmelsesvis har haft et niveau der stemmer overens med deres evner over hele sæsonen er Acerbi og Ciro. Mange andre af de bedre spillere svinger jo som nat og dag: Strakosha, Parolo, Radu, Lulic, Leiva, Luis Felipe, Correa. Men værst af alt og de to største syndere: SMS og LA, som er så skide fucking vigtige for at det her hold fungerer offensivt. Kommentatoren rammede SMS-situationen meget godt ind: "I Rom går de og håber på Milinkovic Savic en dag vender hjem fra VM."
Kom nu for helvede igang drenge!
Øv, er pisse sur! Godnat og forza Lazio.
Ja, er meget enig i dine betragtninger. Og så er det bare interessant, hvis Inzaghi vil åbne op for, hvorfor han fastholder sin formation og de samme spillere hver weekend. Men det sker nok ikke ift. at røbe for meget for konkurrenterne.
Ja.. det kan godt være han snart skal ryste posen. Hvem ved måske kan Berisha være nøglen til at der løsnes op for et eller andet.. eller endda Durmisi og rykke Lulic et andet sted hen (longshot). Eller prøve en anden opstilling.
Synes faktisk ikke det er så meget et long shot. SMS giver ikke noget i øjeblikket, så han vil sagtens kunne sidde på bænken mod Cagliari, Bologna og Torino. Problemet er bare, som kommentatoren også sagde, er at så snart han sætter sig på bænken, så falder hans værdi enormt.
I går forsøgte Inzaghi sig med disse to opstillinger i løbet af anden halvleg:
4-2-3-1
Marusic-Wallace-Acerbi-Radu
Parolo-SMS
Lulic-Luis Alberto-Correa
Immobile
og
4-1-3-2
Marusic-Acerbi-Radu-Lukaku
Parolo
Lulic-Luis-Alberto-Correa
Caciedo-Immobile
Begge interessante formationer, men som bare ikke passer til vores spillere.
I begge formationer skriger det til himlen at Marusic spiller højreback. Det er han bare ikke dygtig nok til defensivt.
Jeg synes heller ikke det klæder Correa at være ude på venstremidt/wing
Og jeg kan slet ikke lide Acerbi-Radu som et defensivt tandem alene af den grund at de er voldsomt venstrebenet og derfor har en ulempe mod andre hold, der vil kunne udnytte den svaghed.
Alternativerne? Måske en 3-4-3 vil kunne lykkes:
Luiz Felipe-Acerbi-Radu
Marusic-Parolo-Leiva-Durmisi
Lulic-Immobile-Correa
Jeg kan bedre lide Correa lidt længere fremme på banen i en ren offensiv spiller, der kan spilles i dybden eller få bolden på kanten af straffesparksfeltet og udfordre forsvaret direkte.
Men den er fanme svær, for der har vi lige pludselig en formation, som slet ikke passer Luis Alberto og SMS..
Så selv der føler jeg ikke at vi har en formation, der passer bedre en 3-5-1-1
Summasumarum, så har vi i mine øjne desværre ikke en trup, der vil kunne klare at spille i de to formationer, som umiddelbart ser mest spændende ud eller den alternative formation jeg har skrevet. Og det er her Tare gerne må på banen, så vi kan hente en ren højreback eller en offensiv midtbanespiller, som vil kunne spille på kanterne.
Og så komme af med de spillere, der ikke leverer såsom Basta, Patric, Lukaku, Murgia, Rossi etc.