Hvis de vinder, så bliver de nummer 4 pga. internt opgør tæller først ved pointlighed. Derfor er der intet andet for, end at sikre os at Inter ikke vinder.
Skader, karantæne, form, kondi osv. er slet ikke til at holde styr på mere.
Vores bedste offensive våben er nok SMS. Selv hvis Immobile bliver klar, så tror jeg ikke, at han er 100%. Det samme med LA... Nani, Caicedo og FA viste i dag, at det ikke er meget bedre med dem.
Vi har så mange ud, at der mangler balance og sammenhæng på midtbanen. Forsvaret har også været lidt i øst og vest. Og så er Strakosha stadig en del iffy i nogen situationer. Det bliver en fucking krigerindsats, at der skal til, hvis vi skal spille CL til næste sæson.
Jeg har det meget svært ved denne situation. Hvis vi ikke kan slå Crotone, hvad skal vi så gøre imod Inter?
Jeg bliver sindsyg af det her. Hvor svært kan det fucking være, at bare spille os i CL gruppespillet for en fucking gangs skyld.
Jeg så Inter-Sassuolo, og var rystende nervøs fra start til slut. Inter lagde et tungt pres, og selvom at Sassuolo stod lavt kom Inter frem til en masse chancer. Antallet af afslutninger er ikke retvisende. Der var flere gange hvor det var millimeter fra at de nåede frem til bolden, hvor Sassuolo var "helt væk". Det skal også siges at, der var tale om en heroisk indsats af Sassuolos defensiv. Især Lemos, Acerbi og Magnanelli kæmpede røven ud af bukserne.
Havde Inter haft marginalerne med sig, så kunne de ligeså godt have vundet stort.
Søndag spiller vi uden De Vrij. Alt andet ville være fjollet. Og ny går der rygter om at De Vrij har "små fysiske problemer". Så ingen tvivl der.
Vigtigste mand at få klar er vel næsten Mr Marathon, Parolo. Murgia kæmper, men bolden bliver spillet forbi ham lettere end hvad jeg kan holde ud at se på. Rafinha og Brozovic vil ydmyge Murgia, og det må absolut ikke være udslagsgivende for vores Champions League skæbne.
At vi holder nullet ser jeg ikke som realistisk, og slet ikke uden De Vrij. Tidligere på sæsonen så vi hvordan Luiz Felipe pakkede Kalinic ind, men om han kan ligge centralt i 3-mandsforsvaret ved jeg ikke. Ser Icardi som værende stærkere fysisk og klogere ifht at placere sig end Kalinic. Caceres kan ikke andet end at spille i en af siderne af et 3-mandsforsvar. Radu skal spille i venstre.
Kravet til vores 3-mandsforsvar er skræmmende.
- I højre side skal vi have en hurtig spiller, der er god til at time sine indgreb. Og den pågældende spiller skal kunne fungere upåklageligt sammen med Marusic(antager at han spiller mod Inter). Marusic skal følge med Perisic. Og så skal vi finde ud af om vores højre forsvarsspiller skal hjælpe med at stoppe Perisic, eller hjælpe vores centrale forsvarsspiller med at stoppe Icardi. Denne rolle kræver enorm spilintelligens, når det kommer til placeringsevne. Caceres har erfaring med det mentale pres fra Juve. Det er en fordel ifht. Luiz Felipe og Bastos. Luiz Felipe og Marusic i tæt samarbejde, i hvad, der minder om en finale? Det ville være synd for dem, og for alle Laziali. Bastos kan lave graverende koncentrationsmæssige fejl, om han så var eneste spiller på banen. God spiller, men tør ikke sætte min lid til ham. Caceres er min favorit.
- Centralt skal vi have en nærkampsstærk, opmærksom spiller, der har en god fysik i overkroppen(De Vrij er den eneste, der passer på den beskrivelse). Wallace i midten? Vil være nervepirrende fra start til slut, med hans ringe sæson in mente. Men en eller anden form for mentalt arbejde i denne uge, kunne måske få ham til at holde i 2x45 minutter. Aner det ikke.
Tror ikke på at Luiz Felipe har den fornødne fysik til at stoppe Icardi. Bastos og Caceres er ikke høje nok til at spille centralt.
At stille op med Caceres, Wallace og Radu kræver enormt mod fra Inzaghi. Især fordi det måske kun er Radu, der har en fremtid i klubben. Caceres-Luiz Felipe-Radu er nok det mest sandsynlige.
Lukaku starter ude, men kan blive smidt ind istedet for Parolo, hvor Lulic så får en mere central rolle, hvis vi skulle komme bagud. Uanset hvad kommer Lulic på en hård opgave overfor Candreva og Cancelo.
Kræver mod fra Inzaghi, men dette kunne sandsynligvis være startopstillingen.
Strakosha
Caceres - Wallace - Radu
Marusic - Parolo - Lucas - Milinkovic-Savic - Lulic
Luis Alberto
Immobile
Baseret på vores 2 sidste kampe, og Inters kamp mod Sassuolo, så forventer jeg at vores forsvar skal spille sæsonens kamp. Det kræver fight, koncentration og hjerte at ende over Inter.
Kan se at Luis Alberto næsten 100% sikkert ikke starter kampen fra start. Derfor starter Felipe Anderson, og det har jeg det fint med, så længe Murgia og Caicedo ikke er med. Husk på hvilke arbejdsbetingelser Anderson havde i går. Det var ikke nemt for ham. Kunne måske have håbet på mere samspil mellem ham og Milinkovic-Savic.
God intro til kampen.
Tør simpelthen ikke se Wallace fra start.. synes generelt han har haft problemer i det store kampe ligesiden den gigantiske hjerneblødning mod Merda (da han fintede i eget felt og spændte ben for sig selv) hvor han ellers var kampens helt store spiller inden da. Det var som om han mistede noget af modet den dag.
Luiz Felipe er trods alt lidt mere intelligent, men skal godt nok holde hovedet seriøst koldt hvis han skal derind i midten. De Vrij skal bare skride ad helvede til.. jeg er pisse ligeglad med ham når han vælger at holde klubben hen så længe hvorefter han skrider til fucking Milano. Indløs da forhelvede billetten til England og æren i behold. Føj!
Første antydninger om forsvaret, er ikke overraskende, at Luiz Felipe tager De Vrijs plads i midten af 3-mands forsvaret. Så skal vi måske overveje om det så skal være Caceres eller Wallace i højre. Håber på Caceres, men hvad skal vi gøre centralt når Inter går "indlæg-amok"?
Inter havde 55 indlæg mod Sassuolo, tiltrods for at højrekanten Candreva næsten lå centralt gennem hele kampen. Perisic var omdrejningspunktet for Inters offensiv. Hvis Inter vælger at overbefolke midtbanen, så får Lucas Leiva virkelig travlt, og dermed bliver det endnu vigtigere at Parolo bliver klar. Inter spillede mere eller mindre med 4 centrale midtbanespillere. 2 offensive, Rafinha og Candreva, og 2 defensive, Brozovic og Vecino. Planen var sikkert at Cancelo skulle stå for indlæggene i højre side. Med andre ord kan Inter på den måde samle rigtig mange andenbolde op, og de bliver jo så samlet op af Rafinha og Candreva, der begge kan ramme totti i skridtet med bind for øjnene.
Til sammenligning havde vi 32 indlæg mod Crotone, fordi Caicedo var med. Vores gennemsnit er 19, fordi Immobile er en anden type angriber. Ja, vi spiller på to forskellige måder, men vi må ikke glemme at have respekt for modstanderens spillestil. En spiller er ikke nok til at dække op for Icardi. Derfor kan Marusic få en større defensiv rolle, og dermed starte med Wallace, der vil kunne stå godt ifb. Perisic' indlæg fra Inters venstre side. Lidt som Lemos gjorde for Sassuolo. Men alt det kan være ligegyldigt, hvis Caceres starter. Hans styrker er nogle helt andre.
Sidste kampe Inter har spillet mod hold, der stiller op med 3-mands forsvarer:
Inter-Sassuolo 1-2. 56 indlæg.
Udinese-Inter 0-4. 30 indlæg.
Inter-Cagliari 4-0. 33 indlæg.
Atalanta-Inter 0-0. 16 indlæg. Inter stillede op med Cancelo på højrekanten overfor Serie As hårdest arbejdende wingbacks.
Torino-Inter 1-0. 57 indlæg.
I denne sæson har Inter i gennemsnit haft 28 indlæg pr kamp. Det er mest af alle hold i ligaen.
Juve stillede op i en 4-3-3 da de slog Inter 2-3. Tror de gjorde det for at vinde kampen på midtbanen, og fordi der er stor respekt for Perisic og hans hurtighed!
Marusic og Lulic kommer på en hård opgave, for at lukke Inters kanter ned. Forsvaret får travlt, og vores midtbane kan sandsynligvis ende i undertal, så de skal derfor spille en klog kamp. Offensivt er vi fysisk svagere uanset hvem vi stiller op med. Det stiller krav til indbyrdes forståelse, der er på et helt andet niveau end mod Crotone. Vi får brug for de 55.-60.000 Laziali på Olimpico.
Miranda er klar efter sin skade. Derfor stiller Inter med Miranda og Skriniar i deres midterforsvar. Immobile eller ej, så er det en hård modstander.
Alt det ovenstående, får os til at lyde som kæmpe underdogs, eller som minimum får man lidt nerver på, men husk på at vi har vundet 2-1 mod Juve på udebane. Vi har vundet flere kampe efter at være kommet bagud. Vores moral har flere gange i sæsonen været stærk, og det skal den være søndag. Vi har ikke tabt i Serie A siden 3/3 hvor Dybala scorede efter 93 minutter.
Det er kampe som den på søndag vi lever for.
Vi skal spille med respekt, og uden frygt.
FORZA LAZIO!!!
Fed intro OPR :-) Hvor er det sindssygt med deres indlæg.
Fordelen for os i denne kamp er at Inter SKAL frem og score, og vil derfor angribe fra start. Det gør at vi kan spille på omstillinger, som vi har været dygtige til i denne sæson. Derfor det er åndsvagt vigtigt at i hvert fald Immobile bliver klar. Caicedo er simpelthen ikke stærk i de her kampe, hvilke chancer han har brændt i de seneste tre kampe ?!
Er enig i at det er farligt, hvis de Vrij starter, men Lazio Lounge Podcasten havde en god pointe - Inzaghi må simpelthen tage en snak mand og mand for at spørge ham ind til benet om han vil give sig 110 %. For han kan simpelthen blive så vigtig, hvis det fortsætter med Inters indlæg. de Vrij reddede os trods alt på stregen mod Crotone, det ville han ikke gøre, hvis han allerede ville kæmpe for Inter? Jeg synes den er mega svær.
Immobile trænede med i går, men blev desværre skadet pga et sammenstød under en træningskamp... Så nu er det virkelig usikkert om han bliver klar. ELLER de leger med medierne for at gøre Inter usikker op til kampen. Det er svært at blive klog på!
Snakken om De Vrij fortsætter. Forlydenheder om at han gerne vil spille kampen. Ligesom Apo nævner i forhold til Immobile, er det også i De Vrijs tilfælde svært at blive klog på.
Luis Alberto bliver ikke klar, og det ser desværre også ud til at være tilfældet for Parolo. Virkelig en skam! Murgia skal holdes i ultrakort snor, og passe på med at presse for aggressivt. En skam at De Gennaro har spillet så lidt, for nu står vi med Murgia som eneste alternativ, medmindre Lukaku bliver klar til kampen. Ved ikke hvad jeg foretrækker Marusic-SMS-Leiva-Lulic-Lukaku eller Marusic-Murgia-Leiva-SMS-Lulic. På papiret er sidste stærkest defensivt, hvis Parolo havde spillet istedet for Murgia...men med Murgia har vi bare en spiller, der af og til tager unødvenddigt aggresive pres, uden nødvendigvis at have en gardering bag sig..og mod Inter, hvor vi let kan komme i undertal på midten skal vi ikke have en "pres-eksperimenterende" midtbanespiller. Det ville være fredagssnolder for en 10-årig for Rafinha at hygge sig i rummet, der kan skabes bag Murgia.
MEN hvis Murgia er nogenlunde afventende, så er jeg sikker på at han kan være med til at bryde Inters spil ned, og der kan Murgia være god(Kan ligefrem blive vigtig for holdet)! For med en erobring på egen banehalvdel plejer Murgia være god til både at finde en medspiller længere fremme på banen, eller selv drive bolden frem. Murgia forstår at sende Immobile afsted i dybden, og Immobile er hurtigere end Miranda(Hvis Immobile spiller på 100%).
Udsolgt til kampen! Der kommer tifo fra både Curva Nord og Tribuna Tevere. 54.000 Lazio fans og 10.000 Inter fans. Kapaciteten er ca 70.000, men som jeg forstår, er der mindre sikkerhedsområder, der adskiller fansene, og dermed betyder at der er færre billetter til rådighed, og derfor var der 64.000 billetter, som nu er solgt. Tror det er højeste tilskuertal i en hjemmekamp i mere end 10 år. Omsætningsrekord, hvor Lazio omsætter for 2.000.000€ i billetsalg til kampen.
Det her bliver så nervepirrende!
Opdatering med sandsynlig opstilling:
LAZIO (3-4-2-1): Strakosha; Luiz Felipe, De Vrij, Radu; Marusic, Murgia, Lucas Leiva, Lulic; Milinkovic-Savic, Felipe Anderson; Immobile.
Kan godt se fornuften i at placere SMS foran Murgia.
Hold kæft hvor bliver det sindsygt intenst det her. Kan ikke vente.
Du har ret OPR - ikke siden 2003 har der været solgt så mange billetter!!
Hvor er det bare fedt at læse alt hvad i skriver, kan mærke på jer at i glæder jer lige så meget som jeg gør!! Vi har fandme fortjent at komme i CL mere end Inter har!
Forza Lazio, vi skal i CL!
Hverken Parolo eller Luis Alberto er udtaget, øv. Immobile er derimod klar fra start. Den forventede opstilling er stadig den samme som OPR skrev den, men jeg synes der er forskellige sites der siger 3-5-1-1 og 3-4-2-1. Nok heller ikke den store forskel når alt kommer til alt tænker jeg :-)
FORZA LAZIO!
Jeg har næsten kvalme over at skulle vente... Der er så mange småting, at jeg er nervøs over... Nærmest min. en per spiller i startopstillingen. Udover Immobile.
For første gang i sæsonen er jeg ikke bange for, at Immobile bliver skadet eller ikke er klar til næste runde. Han skal bare ud og give sig 100%. Der er ingen grund til at skifte ham ud, før at han ikke kan gå fra banen.
Den plads at han skaber i et angreb åbner op for resten af holdet. FA får plads til at være irriterende. Det skal plads til SMS, eller Murgia i en af hans ukonventionelle angreb. Ellers Lucas som kan lave magi, når forsvaret kun tænker på de mere offensive spillere. Lulic kan løbe sin direkte modstander træt og være en ren terrorist, når han stresser modstanderen med sine pres. Marusic er både farlig på afslutninger og oplæg, hvis han får pladsen.
Det er virkeligt det hele værd, at vi har Ciro tilbage. Også selvom at det måske kun er 45 min., hvor han spiller på sprøjten. Det bryder bare et forsvar ned på en anden måde. Caicedo og Nani er ikke noget at råbe hurra for, men når et forsvar allerede er blevet gjort møre af Immobile, så kan de også sagtens bidrage.
Over de ca. sidste par kampe har vi kunne mærke, hvilken forskel Immobile gør. Det eneste som giver mig en smule ro er, at han er med.
Sidste hjemmebane og Serie A nederlag var 3/3 imod Juve...
Jeg kan ikke huske, at vi har tabt en kamp denne sæson, når det var den eneste vi spillede den uge...
Jeg ved godt, at vi er trætte og brugte (en del mere end Inter), men det er bare 90 minutter mere. Og de definerer hele næste sæson. Hele sommerens transfermarked. Hvor klubben er på vej hen.
Kæft hvor er det godt at have Immobile tilbage.
Sikke en flot Tifo, lækkert at se! Kom så Lazio!
JAAAAAA!!!
Lækkert hovedstødsmål! :D
Guderne er med os <3
Kæft en detalje. Jeg tænkte lige, at SMS skulle sparke. Virkeligt synd den ikke kommer indenfor rammen.
Fuck noget pis de udligner....Kom nu lazio!
Pis. Men målet er korrekt. Strakosha kan ikke sætte sig på røven og forvente, at der er højt ben...
5 gule allerede... Fanme noget af en linje... Havde jeg penge på betting kontoen, så havde jeg sat på min. 1 rødt i denne kamp...