Velkommen til Tippeligaen 2018/19!
Reglerne er som de plejer, og er såre simple: Gæt flest rigtige resultater i hver Serie A runde. Den med flest rigtige tips fra en runde, får et point til den samlede stilling. Den med flest point i stillingen efter sæsonen, har vundet Tippeligaen og samtidigt vundet vores hovedpræmie: Lazios hjemmebanetrøje. Husk at det er gratis at deltage., og kræver ingen tilmelding. I skriver bare jeres tips i den pågældende tråd.
I 18/19 sæsonen vil der dog blive tilføjet en lille ekstra konkurrence: vintertippemesteren, som er den person, der fører efter 19 runder når vi når til årsskiftet. Præmien til vintertippemesteren er en accessory fra Lazio Style Webshoppen - se link her: http://www.laziostylestore.com/en/accessories.html
Der er dog nogle småting vi gerne vil minde jer om:
1. Når runden er startet kan I IKKE rette I jeres tips. De er altså set som låst. Hvis vi kan se, at der er sket en redigering i jeres post efter kampstart, vil dette blive set som snyd, og alle jeres tips vil ikke gælde. Tilgengæld må I gerne lægge jeres tips op om søndagen, men så må I selvfølgelig ikke tippe lørdagskampene.
2. Hvis I har brug for at starte en runde inden en administrator har lagt runden op, må I gerne selv starte den.
3. Hvis man gætter alle 10 kampe rigtige, får man to point til den samlede stilling
I år vil vi fortsætte med at have Bonus Point, som man tipper i starten af sæsonen, og som bliver optalt når sæsonen er omme.
- Serie A mester
- Serie A topscorer
- Coppa Italia vinder
- De tre nedrykkere
- Lazios placering
- Lazios topscorer
Man vil i sidste runde så kunne tjene op til 8 ekstra point, og der er derfor intet afgjort før sidste runde!
Dagen efter 3. Serie A runde har I mulighed for at give jeres bud på Bonus Pointene - altså til og med 3. september. Herefter vil tråden blive lukket.
Til sidst så minder vi om at, der er en målscorer, hvor alle pointene fra alle runderne bliver lagt sammen til én pulje. Hvis der er pointlighed til sejren efter 38 runder, er det den der har flest rigtige tips over hele sæsonen, der vinder.
Flere spørgsmål, så skriv i denne tråd!
GOD FORNØJELSE
Tippeligaen er ikke sponsoreret