Skrevet af
Skrevet af Apocalypso
d. 04 december 2009 16:40
Op til Derby på søndag, som måske er det vigtigste lokalopgør i flere årtier, vil vi her på siden køre en serie med de vigtigste dyster mellem Lazio og deres kusiner fra Roma gennem tiderne. Vi vil lægge fokus på det fundamentale, de vigtigste elementer, i disse opgør. Der vil ikke blive skrevet noget som helst omkring taktik, skadede spillere, eller pressudtalelser frem til opgøret på søndag. Det vil foregå i tråden på forummet. Dette handler udelukkende om Lazios historie, og de elementer der indgår i disse kampe. For det er ikke hvilken som helst opgør, det er Derby. Dagens optakt går under overskriften: Karakterstyrke.
Roma-Lazio, 29. april 2001
Lazio er forsvarende mestre i Serie A, men meget er anderledes. Lazio har på nuværende tidspunkt allerede tabt flere kampe end hele sidste sæson. Derudover har holdet måtte fyre publikumsyndling Sven-Göran Eriksson tidligt på sæsonen, efter nogle skuffende nederlag på hjemmebane, heriblandt det sviende 1-0 nederlag til Roma. Det værste var dog at klubben, der styrede mod mesterskabet var netop Roma. Hvis Lazio tabte denne kamp, havde holdet givet matchbolden lige i fødderne på Roma her syv runder før sæsonafslutning.
Lazios træner, Dino Zoff, forsøger at overraske Roma ved at lade unge Roberto Baronio og Dino Baggio styre midtbanen, og derved lade bl.a. Dejan Stankovic sidde på bænken. Dette skulle vise sig at være en helt forkert disposition. Ikke fordi Baronio var dårlig i denne kamp, hans mangel på kamptræning var bare markant.
Lazio startede godt, men efter tyve minutter begyndte Roma at dominere opgøret. Kampen var præget af de typiske gladiatorertacklinger, der i denne kamp gik værst udover Pavel Nedved. Der blev dog ikke scoret i første halvleg, til trods for store chancer til begge hold. Begge hold var tydeligt bange for at komme frem på banen. Halvlegen sluttede derfor uden mål. Zoff valgte at bruge den nødvendige udskiftning, da han satte Stankovic ind for Baronio, men serberen kunne intet gøre ved at Roma fik en lynstart på anden halvleg, da Batistuta scorede til 1-0 tre minutter inde i anden halvleg, efter meget passivt forsvarsspil af Pancaro ved Delvecchios indlæg. Lazio fandt ikke rytmen inden et nyt stød satte ind mod Lazio, fem minutter senere fordobler Delvecchio føringen. En offensiv satsning var nu på sin plads, og Claudio Lopez kom ind for Diego 'El Cholo' Simeone. Det var dog ikke denne indskiftning, der satte sit præg på opgøret, men derimod indskiftningen af Lucas Castroman efter 64 minutter. Lazio havde nu ryggen mod muren, de var ved at tabe deres andet Derby på en sæson, og var ved at forære mesterskabet til Roma. Laziali på Curva Nord var rasende. For under et år siden var det Lazio der vandt mesterskabet. Der skete derfor et eller andet med holdet. Modsat historien i går med Pulici som den helt store helt, var det i dag holdet som kollektiv, der alle satte sig op og gjorde en ekstra indsats. Curva Nord sang på smukkeste vis 'Non Mollare Mai', og guidede Lazios spillere frem på banen. Reduceringen kom også, dog sent. Et fantastisk helflugter ude fra kanten af feltet af Nedved, blev sat ind i modsatte hjørne af målet efter 78 minutter.
Der var stadig tid til at reducere, var alle på stadion enig i, Lazio pressede også Roma tilbage på banen. Chancerne udeblev bare, og det var rent faktisk Roma, der var farligst på kontraerne. Tiden var ved at rinde ud. Der var spillet 94 minutter og 38 sekunder, da Claudio Lopez sendte et hjørnespark ind i feltet. Tre sekunder senere havner en nedfaldsbold på kanten af feltet ude hos indskiftet Castroman, der rammer bolden, som han kun har gjort en gang i sit liv, og det måske vildeste comeback i Derbyernes historie var komplet.
Missilen bliver sendt afsted og Castroman udligner efter et kæmpe drama, der viser hvor stor styrke et hold har fremfor en flok individer. Diego Simeones legendariske billede efterfølgende viser, hvad for en følelse, der går igennem spillerne efter sådan en oplevelse.
Er du ikke registreret bruger endnu? Klik her for at blive det.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Afstemning
SHOUT!!
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Blood 09/09/10 12:21 Kan ikke se hvorfor de ikke bare kan spille landskampe som midtugekampe... Så er problemet løst... Det behøver i hvert fald ikke 2 ugers pause..
Curva Terrorista 09/08/10 14:08 Hader i ikke også bare landskampes uger. Bliv nu søndag !!
Blood 09/08/10 12:41 Jeg er som sådan ikke admin, jeg er mod... Og det med titler er ikke sådan lige til...
Casiraghi 09/08/10 12:13 Blood: Kan du så ikke skifte din titel "skribent" ud med "admin", det ville få nye folk til automatisk at henvende sig til dig med evt spørgsmål om siden og ikke kun Apo.
Blood 09/08/10 11:55 Hvis folk har et problem med en anden brugers udtalelser ud over at kunne debatere sig ud af det, så skal de have fat på mig eller Apo.
Blood 09/08/10 11:54 Signori:
Folk der begynder at opfordre til andre eksklusion vil blive opfattet som flame, og kan få konsekvenser.
Blood 09/08/10 11:51 retningslinierne hedder at hvis du lukker dit lort ud, så er der en masse andre der lukker deres lort ud, og det lort gider du ikke høre på...
Curva Terrorista 09/08/10 11:45 Der er ingen retningslinier slået op herinde, så det er svært at forholde sig til. Hvor om alting er, vil jeg hellere end gerne i unåde jævnfør anti racisme !
Signori 09/08/10 10:51 CT: Hvis det forsætter bør du efter min mening ekskluderes fra dette forum, på trods af du også har nogle gode indlæg!! STOP DET!
Signori 09/07/10 22:19 Ærgeligt at dette forum skal påvirkes af vedvarende politiske udskejelser. Det er Lazio og fodbold det handler om!